Arbejdsmiljøloven § 2 a

Arbejdsmiljølovens § 2 afgrænser lovens anvendelsesområde og fastslår, at hovedreglen er, at loven gælder arbejde for en arbejdsgiver. Da arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens afgræsning af, hvad der er arbejde for en arbejdsgiver, gælder arbejdsmiljøloven således ikke for disse situationer i dag.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny § 2 a, der i stk. 1 bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte, at en eller flere af bestemmelserne i lovens kapitel 2, 4, 5, 11a, 13, 14, 14 a og 15, også skal gælde for vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstid, og som er relateret til den ansattes arbejde for en arbejdsgiver. I stk. 2 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligter til at fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte om hensigtsmæssig håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstid, samt regler om at tilbyde ansatte bistand til politianmeldelse af sådanne episoder.

Herudover foreslås det, at der i § 2 a, stk. 3, indføres bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan sætte bestemmelserne i lovens kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 i kraft, så de kommer til at gælde for de regler, der fastsættes efter § 2 a, stk. 2.

Når der i det følgende benyttes ordet ”vold”, menes ”vold, trusler og anden krænkende adfærd”. For definitionen af vold henvises til de almindelige bemærkninger, punkt. 2.2.1.

Generelt til § 2 a

Bemyndigelserne i § 2 a vil alene blive brugt til at pålægge arbejdsgivere pligter i forhold til forebyggelse af vold uden for arbejdstid, hvis risikoen for vold har sammenhæng med de ansattes arbejdssituation. Hvis der ikke er en risiko for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere som følge af lovforslaget.

Der vil kun blive pålagt pligter, som arbejdsgiveren kan løfte i virksomheden i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, ligesom pligterne alene vil omhandle forhold, som arbejdsgiveren har rådighed over. Desuden vil pligterne kun vedrøre de ansatte, uanset om volden er rettet direkte mod de ansatte eller indirekte gennem vold mod de ansattes nærmeste.

De pligter, som arbejdsgiveren vil få i medfør af de regler, der vil blive sat i kraft og fastsat efter forslaget til § 2 a, vil således udelukkende rette sig mod den forebyggelse, som kan foregå på virksomheden, og som kan løftes i forbindelse med arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.

Bemyndigelsen vil derfor ikke blive brugt til at pålægge arbejdsgiverne pligter, der retter sig mod at forebygge arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid via den enkelte ansattes forhold uden for arbejdstid, herunder transportvej, boligforhold, hobby, familieforhold eller lignende private forhold.

Bemyndigelsen omfatter ikke vold, der er relateret til arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, fx det arbejde, som selvstændige uden ansatte udfører.

Vold mellem ansatte i samme virksomhed, som finder sted uden for arbejdstid, er heller ikke omfattet af bemyndigelsen.

Det skal bemærkes, at § 2 a ikke vil blive anvendt til at fastsætte regler om førstehjælp til ansatte, der har været udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

I øvrigt bemærkes, at skader på ansatte som følge af vold uden for arbejdstid vil kunne anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis der er sammenhæng mellem arbejdet og den udøvede vold.

Forholdet mellem arbejdsmiljølovgivningen og den almindelige erstatningsret ændres ikke med lovforslaget.

Til forslagets § 2 a, stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 a, stk. 1, vil blive udnyttet til at sætte både direkte anvendelige pligtbestemmelser og bemyndigelsesbestemmelser i lovens kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 i kraft med de nødvendige tilpasninger.

Bemyndigelsen i forslaget til § 2 a, stk. 1, vil blive anvendt til at sætte følgende bestemmelser i kraft med de nødvendige tilpasninger i forhold til arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid:

Kapitel 2:

– § 5 om, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.

– § 12 om, at arbejdsgiveren, hvis denne ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal indhente ekstern sagkyndig bistand hertil.

Kapitel 4:

– § 15 om arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

– § 15 a om arbejdsgiverens pligt til at udarbejde en arbejdspladsvurdering.

– § 16 om arbejdsgiverens pligt til at føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

– § 17 om arbejdsgiverens pligt til at gøre de ansatte bekendt med ulykkes- og sygdomsfarer og pligten til, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion.

– § 18 om arbejdsgiverens pligt til at gøre arbejdsmiljørepræsentanten bekendt med afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet.

– § 19 om arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted og om dennes deltagelse i samarbejdet.

– § 20 om, at flere arbejdsgivere på samme arbejdssted skal samarbejde om sikkerhed og sundhed.

– § 22 om arbejdsgiverens pligt til at foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre register.

– § 22 a, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i arbejdet med sikkerhed og sundhed.

– §§ 23 – 29 om pligter for virksomhedsledere, arbejdsledere og ansatte.

Kapitel 5:

– § 38 om, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

– § 39, stk. 1, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført.

Kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Kapitel 13:

– § 69 om, at beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

– § 72, stk. 1, om Arbejdstilsynets opgaver.

– § 72 a om risikobaserede tilsyn.

– § 73, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.

– § 75, stk. 1, 2 og 4, der vedrører anmeldelse o.l. af arbejdsskader.

– §§ 76 – 77, stk. 1-3 om henholdsvis pligt til at udlevere oplysninger til Arbejdstilsynet og om Arbejdstilsynets kompetencer til at træffe afgørelser.

– § 78, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at virksomheden skal have dokumentation for tilsynets afgørelser m.v.

– § 78 a, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejdsmiljø.

– § 79 om tavshedspligt.

Kapitel 14:

– § 81 om klage over Arbejdstilsynets afgørelser.

Kapitel 14 a:

– § 81 c, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om digital kommunikation.

Kapitel 15:

– §§ 82-87 om straf.

§ 2 a, stk. 1, vil som nævnt bl.a. blive udnyttet til at sætte § 38 i kraft med de nødvendige tilpasninger. § 38 er den grundlæggende bestemmelse vedrørende arbejdsgiverens pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 38 indebærer, at arbejdsgiveren bl.a. skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold arbejdet forebygges. Forebyggelsen skal følge de generelle forebyggelsesprincipper inden for arbejdsmiljøområdet, som de fremgår af bilag til bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Det betyder, at arbejdsgiveren i første omgang skal forsøge helt at forhindre risici. Hvis der er risiko for vold i arbejdet, skal arbejdsgiveren vurdere risikoen, herunder hvilke typer af vold der kan være tale om, og hvor alvorlige voldsepisoderne kan være, samt hvilken forebyggelse der er nødvendig. Vurderingen foretages fx i forbindelse med APV-arbejdet og i den daglige planlægning af arbejdet. Vurderingen af risikoen for vold skal ske løbende, hvilket bl.a. indebærer, at arbejdsgiveren skal revurdere og om nødvendigt justere forebyggelsen på virksomheden, fx efter konkrete episoder med vold i arbejdet.

§ 38 indebærer også, at arbejdsgiveren har en generel pligt til at tage hensyn til, at ansatte, der har været udsat for vold – både i og uden for arbejdstiden – kan være påvirkede af episoden. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren tage højde for det i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til den enkelte ansatte.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 a, stk. 1, vil desuden blive udnyttet til at sætte § 39, som er en bemyndigelsesbestemmelse, i kraft. § 39 vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om arbejdsrelateret vold, der forekommer uden for arbejdstid svarende til de regler, der gælder for vold i arbejdet. Det handler bl.a. om forebyggelse af vold og anmeldelse af ulykker.

Pligterne, der vil blive fastsat i medfør af § 38 og § 39 for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, vil svare til de pligter, som arbejdsgiveren har til at forebygge risiko for vold i arbejdet.

Konkret kan forebyggelsen handle om, at ledelsen over for borgere, herunder klienter og kunder, tydeliggør rammerne for de ydelser, der bliver leveret på arbejdspladsen. Det kan også være relevant at tydeliggøre over for borgere, at de ansatte arbejder inden for rammer, som er besluttet for den pågældende arbejdsplads, samt hvem borgere skal gå til i tilfælde af klager og utilfredshed, og at der kun kan klages i arbejdstiden. Forebyggelsen kan også handle om at have en hensigtsmæssig kommunikation med borgerne, eller om at håndtere konflikter med borgere, der opstår i arbejdstiden, på en hurtig og hensigtsmæssig måde på virksomheden, bl.a. for at sikre, at de ikke breder sig til de ansattes fritid. Disse forhold har alle betydning for virksomhedens forebyggelsesniveau og dermed for risikoen for, at ansatte udsættes for vold både i og uden for arbejdstiden.

Herudover kan forebyggelsen handle om tiltag, der særligt fokuserer på, hvordan vold uden for arbejdstid kan forebygges i arbejdet, fx ved at begrænse borgeres muligheder for at identificere de ansatte.

Vurderingen af, om der er en risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, vil tage udgangspunkt i det arbejde, der udføres i virksomheden, og ikke i den enkelte ansattes private forhold. Vurderingen af risikoen for vold uden for arbejdstid hænger således tæt sammen med vurderingen af risiko for vold i arbejdet. Det handler først og fremmest om, hvilket arbejde der udføres, fx om der er tale om kontrol- eller myndighedsopgaver, og hvad der kendetegner de mennesker, der arbejdes med, fx om de er truende eller udadreagerende.

Hvis der tidligere har været episoder eller optræk til episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, kan det også være et tegn på, at der er en risiko alt efter, hvornår episoderne fandt sted, og hvad handlede om.

Vurderingen af forebyggelsen vil være relevant efter alle episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, men er særligt relevant for virksomheder, hvor man ikke tidligere har vurderet eller forholdt sig til risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, og som derfor heller ikke har beredskab herfor.

Forud for en eventuel reaktion vil Arbejdstilsynet i sit skøn altid foretage en konkret vurdering af risikoen og virksomhedens forebyggelse. Det centrale er, om virksomheden har forebygget risikoen tilstrækkeligt.

Revurderingen af virksomhedens forebyggelse af arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstid og relevante justeringer af forebyggelsen kan være med til generelt at forebygge vold mod ansatte, herunder den arbejdsrelaterede vold, der finder sted uden for arbejdstiden.

Når en ansat har været udsat for en voldsepisode uden for arbejdstiden, og vedkommende vender tilbage til arbejdet, kan det være nødvendigt at tage højde for vedkommendes fysiske og psykiske tilstand ved planlægning og tilrettelæggelsen af arbejdet. Fx kan det være nødvendigt at lade andre ansatte overtage kontakten med en eller flere borgere, hvis skadelidte har vanskeligt ved at håndtere kontakten med (visse) borgere og derved kan udsætte sig selv og eventuelt andre for en fare i form af nye voldsepisoder.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 a, stk. 1, vil desuden blive udnyttet til at strafbelægge de bestemmelser, der sættes i kraft, og som indeholder direkte pligter for arbejdsgiveren. De bestemmelser, der strafbelægges, vil svare til de bestemmelser, som i forvejen er strafbelagt i forhold til vold i arbejdet. Det samme gælder for øvrige pligter, der fastsættes i bekendtgørelsesform. De ansatte vil ikke blive pålagt straf.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.3.

Til forslagets § 2 a, stk. 2

Bemyndigelsen i forslaget til § 2 a, stk. 2, vil blive udnyttet til at pålægge arbejdsgiveren følgende konkrete pligter i forbindelse med arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for arbejdstid:

1) Pligt til at fastlægge retningslinjer for og vejlede ansatte i hensigtsmæssig håndtering af episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid samt tilløb hertil.

2) Pligt til at tilbyde bistand til politianmeldelse til ansatte, der har været udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Ad 1. Pligt til at fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte

Ansatte, der risikerer at blive udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har typisk brug for at være forberedte på, hvordan de kan håndtere en potentiel voldssituation uden for arbejdstiden.

Derfor vil bemyndigelsesbestemmelsen blive udnyttet til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte vejledes i, hvordan de kan håndtere episoder med vold uden for arbejdstid og tilløb hertil på en hensigtsmæssig måde. Arbejdsgiveren vil kunne opfylde sin forpligtelse ved fx at tilbyde vejledning i konfliktforebyggende adfærd og konfliktnedtrappende kommunikation.

Til brug for vejledningen vil arbejdsgiveren skulle sikre, at der fastsættes retningslinjer for hensigtsmæssig håndtering af potentielle voldsepisoder uden for arbejdstid. Retningslinjerne vil være af vejledende karakter og kan fx handle om, hvordan en potentiel konfliktsituation uden for arbejdstid kan nedtrappes og håndteres, hvis ansatte møder borgere, herunder klienter eller kunder, uden for arbejdstiden.

Vejledning og retningslinjer kan adskille sig fra, hvordan de ansatte skal håndtere potentielle konfliktsituationer i arbejdet. Det skyldes, at når de ansatte opsøges af borgere uden for arbejdstid, er målet altid, at situationen afsluttes hurtigst muligt. Når de ansatte har fri, skal de ikke træffe beslutninger, begrunde afgørelser eller drøfte forhold, der knytter sig til arbejdet. De skal i stedet søge at afslutte kontakten på en hurtig og ikke konflikt-optrappende måde.

Både vejledning og retningslinjer vil skulle tage udgangspunkt i den relevante arbejdsfunktion, personalegruppe, afdeling e.l. og ikke i den enkelte ansattes forhold uden for arbejdstid.

Vejledning og retningslinjer om hensigtsmæssig håndtering af potentielle konfliktsituationer vil kun være vejledende for de ansatte, da arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelse over de ansatte i deres fritid, ligesom arbejdsgiveren ikke vil have pligt til at føre tilsyn med, om retningslinjer og vejledning overholdes.

Ad 2. Pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til en eventuel politianmeldelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive udnyttet til at pålægge arbejdsgiveren pligt til at tilbyde bistand til ansatte, der udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, til at foretage en politianmeldelse. Bistanden vil forudsætte, at de ansatte ønsker at modtage hjælp til anmeldelse. Det kan støtte de ansatte, at virksomheden tilbyder og bistår med at foretage en politianmeldelse. Muligvis kan det også medvirke til, at flere episoder om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid bliver politianmeldt.

For at kunne opfylde pligten om tilbud til bistand forudsættes det, at arbejdsgiveren får kendskab til de konkrete episoder, fx fra den ansatte selv.

Til forslagets § 2 a, stk. 3

Herudover foreslås det, at der i § 2 a, stk. 3, indføres bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan sætte bestemmelser i lovens kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 i kraft, så de kommer til at omfatte de oven for nævnte regler fastsat efter § 2 a, stk. 2. De regler, der vil blive sat i kraft efter stk. 3, vil være de samme bestemmelser, som sættes i kraft efter stk. 1, jf. oven for.

Pligt til at fastlægge retningslinjer for og vejlede i hensigtsmæssig håndtering af episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid samt tilløb hertil, hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, vil blive strafbelagt. Pligt til at tilbyde bistand til politianmeldelse vil ikke blive strafbelagt.

De ansatte vil ikke blive pålagt straf.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.