Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven § 18

Gældende tekst efter LBK nr 442 af 24/04/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Almindelige pligter · Arbejdsgiveren

§ 18.

Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet.

Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbuddet.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 442 af 24/04/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsmiljøloven § 18

Senere ændringer

ÆndringL 65 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 10LOV nr 1554 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 18, at arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbuddet, jf. § 78.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 78, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

Det foreslås i § 1, nr. 10, at henvisningen til § 78 i § 18, 2. pkt. udgår.

Det betyder, at § 18 ikke vil indeholde en henvisning til § 78.

Forslaget om at slette henvisningen til § 78 i den gældende bestemmelses § 18 skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter § 78 om tilsynsbog ophæves.

ÆndringL 48 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 1395 af 27/12/2008 · 27. december 2008

Ændringerne har alene redaktionel karakter som følge af ændringen i § 77, stk. 1.

ÆndringL 48 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 1395 af 27/12/2008 · 27. december 2008

Ændringerne har alene redaktionel karakter som følge af ændringen i § 77, stk. 1.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 18.