Krüger A/S mod Tønder Spildevand A/S
Krüger A/S (advokat John Adamsen, Portugal) mod Tønder Spildevand A/S (advokat Lasse Møller, Aarhus) Den 24. juni 2022 afsagde Klagenævnet for Udbud kendelse vedrørende påstand 1A-3 i sagen. Ved klageskrift af 14. juli 2022 har Krüger A/S (”Krüger”) nedlagt påstande om erstatning. Krüger har nedlagt følgende påstande: Påstand 4 Tønder Spildevand A/S tilpligtes at betale Krüger 5.350.746 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat efter klagenævnets skøn, med procesrente fra klagesagens anlæg den 6. april 2021, subsidiært fra den 7. juli 2021 og mere subsidiært fra afgivelsen af klageskrift vedrørende erstatning. Påstand 5 (subsidiær i forhold til påstand 4) Tønder Spildevand A/S tilpligtes at betale Krüger 1.564.015 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat efter klagenævnets skøn, med procesrente fra klagesagens anlæg den 6. april 2021, subsidiært fra den 7. juli 2021 og mere subsidiært fra a …