Grundloven

Grundloven § 70

Gældende tekst efter LOV nr 169 af 05/06/1953 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 70.

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 169 af 05/06/1953 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 3. juni 2026

Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes forbud mod anvendelse af erhvervslejligheder på [A1], Tilst, til forenings- og forsamlingsformål

Aarhus Kommune traf den 22. september 2025 afgørelse om forbud efter planlovens § 14 mod anvendelse af erhvervslejligheder på adresserne [A2] og [A3], 8381 Tilst, til forenings- og forsamlingsformål. Ejeren af lejlighederne, som er en forening, har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at nedlægge forbud efter planlovens § 14. Om kommunen har fortabt retten til at nedlægge forbud efter planlovens § 14 som følge af passivitet. Om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Om kommunen har overholdt de forvaltningsretlige principper om proportionalitet. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. forvaltningslovens § 19. Om afgørelsen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 samt grundlovens §§ 70, 73 og 79. Planklagenævnet har ikke … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 14; Forvaltningsloven § 19; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 14; Grundloven § 70; Grundloven § 73; Grundloven § 79; Byggeloven § 2; Byggeloven § 16; Planloven § 15; Forvaltningsloven § 7