Begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag
Henstillet til familieretsdirektoratet at undergive en sag om begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag fastsat i medfør af retsvirkningslovens § 6, jfr. § 9, en fornyet overvejelse. (J. nr. 1983-499-62).
Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
Henstillet til familieretsdirektoratet at undergive en sag om begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag fastsat i medfør af retsvirkningslovens § 6, jfr. § 9, en fornyet overvejelse. (J. nr. 1983-499-62).
Kritiseret tidspunktet for iværksættelsen af en visitation i statsfængslet i Vridsløselille samt den begrundelse, der blev givet den indsatte i forbindelse med visitationens iværksættelse. (J. nr. 1983-804-615).
Udtalt over for direktoratet for kriminalforsorgen og anstalten ved Herstedvester, at jeg ikke kunne anse det for godtgjort, at et afslag til en indsat om tilladelse til at telefonere til sin forsvarer havde været foreneligt med gældende bestemmelser for indsattes telefonsamtaler. (J. nr. 1983-65-615).
Efter en inspektion af statsfængslet på Søbysøgård rettede jeg henvendelse til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet om fængslets brandsikkerhed. (J. nr. 1983-964-615).
Efter en inspektion af statsfængslet ved Nr. Snede henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) at fremskynde overvejelserne vedrørende brandsikring af en af fængslets afdelinger. Endvidere gjorde jeg direktoratet og statsfængslet bekendt med nogle klager, som de indsattes talsmænd havde fremsat under en samtale med mig. (J. nr. 1983-870-615).
Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de indsatte i henhold til § 1, stk. 1, i justitsministeriets cirkulære af 15. marts 1978 om organisatoriske former for drøftelser med indsatte bør have adgang til at udtale sig om, før endelig afgørelse træffes. (J. nr. 1982-1067-615). Henvisninger: Straffeloven § 49
Udtalt over for justitsministeriet og rigspolitichefen, at jeg ikke kunne være enig i, at der i en sag om oplysning fra centralregisteret for motorkøretøjer vedrørende tidligere ejerforhold ikke skulle være oplyst forhold af en sådan art, at de kunne begrunde en retlig interesse for den pågældende i at modtage de ønskede oplysninger. Henstillet til justitsministeriet at undergive sagen en fornyet behandling, idet jeg samtidig pegede på muligheden af, at den pågældende alene fik oplyst antallet af registrerede ejere forud for hans køb af bilen. (J. nr. 1983-336-611).
Henstillet til justitsministeriet at genoptage behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en tilladelse til at forhandle våben m.v., idet jeg ikke fandt det foreliggende afgørelsesgrundlag fuldt tilfredsstillende. (J. nr. 1982-945-611).
Udtalt over for justitsministeriet, at jeg ikke kunne være enig i, at § 24, stk. 5, i den nye udlændingelov kunne danne grundlag for en udvisning i et tilfælde, hvor den pågældende ved svig havde opnået opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Henstillet til justitsministeriet at undergive en afgørelse efter den gamle udlændingelov om udvisning af tre tyrkiske statsborgere, der ved svig havde opnået deres opholdstilladelser efter reglerne om familiesammenføring, fornyet behandling. (J. nr. 1982-1242-613).
Henstillet til det sociale ankenævn for Århus amt at genoptage behandlingen af en sag om forhøjet og ekstra børnetilskud til en kvinde, hvis samlever udstod en straf af fængsel i 3 år, idet ankenævnet efter det foreliggende ikke havde overvejet, om varigheden af fængselsstraffen kunne tillægges betydning for, om kvinden kunne anses for »enlig forsørger« i børntilskudslovens forstand. (J. nr. 1982-665-031).
Henstillet til direktoratet for kriminalforsorgen på ny at overveje, om der var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastholde en særordning på anstalten ved Herstedvester, hvorefter arbejdsdusører m.v. ikke blev udbetalt kontant. (J. nr. 1982-227-615).
Over for justitsministeriet fremhævet det ønskelige i, at der i det notat, som blev udsendt sammen med ministeriets cirkulære af 9. juni 1982 om nedsættelse af straffen for personer, som før 1. juli 1982 er idømt ubetinget frihedsstraf for visse berigelsesforbrydelser, og som endnu ikke har afsonet straffen, var redegjort nærmere for de tilfælde af dokumentfalsk i berigelsesøjemed, som efter en konkret vurdering måtte sidestilles med den kriminalitet, der er omhandlet i straffelovens § 286, stk. 2, og derfor ikke omfattet af benådningsordningen. (J. nr. 1982-803-614). Henvisninger: Straffeloven § 286; Straffeloven § 285; Straffeloven § 172; Straffeloven § 171; Straffeloven § 279
I en sag om udvisning efter strafudståelse af en kvindelig thailandsk statsborger, der opholdt sig her i landet med sine to mindreårige børn, henstillet til justitsministeriet, at der blev taget kontakt med det lokale børne- og ungdomsnævn med henblik på, at der - inden udvisningen eventuelt blev effektueret - blev søgt skabt klarhed over børnenes forhold i forbindelse med udvisningen. (J. nr. 1982-260-613). Henvisninger: Straffeloven § 191; Straffeloven § 21; Udlændingeloven § 4; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 8
Et statsamt havde afslået en ansøgning fra en fader om samkvemsret med sit barn. Efter klage fra faderen traf justitsministeriet afgørelse om at tillægge faderen samkvemsret uden forinden at underrette moderen om, at faderen havde indgivet klage til ministeriet. Efter anmodning fra moderen genoptog justitsministeriet behandlingen af sagen. Kritiseret, at ministeriet afslog at imødekomme en anmodning fra moderen om at tillægge genoptagelsen opsættende virkning for samkvemsrettens udøvelse uden samtidig at præcisere, hvad dette nærmere indebar. (J. nr. 1982-97-63). Henvisninger: Straffeloven § 265
Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om udvisning af en tyrkisk statsborger op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1982-357-613). Henvisninger: Udlændingeloven § 4
Foreslået justitsministeriet nærmere at overveje det principielle spørgsmål om tilbagekaldelse af ansøgninger (eller klager) med den virkning, at ansøgningerne (klagerne), evt. i forbindelse med tilbagesendelse eller destruktion, udgår som dokumenter af den pågældende sag. Endvidere foreslået justitsministeriet at overveje, hvorvidt der kan gives parter i underholdsbidragssager orientering om, at de oplysninger, de meddeler, må påregnes at blive forelagt den anden part i sagen. Endelig foreslået justitsministeriet på et kommende kursus for amtsjurister at drøfte spørgsmålet om overøvrighedernes og justitsministeriets praksis vedrørende videresendelse af materiale, som myndighederne har modtaget fra én part i en bidragssag, til den anden part. Kritiseret, at justitsministeriet ikke i forbindelse med besvarelsen af en klage tilkendegav sin opfattelse af et nærmere angivet spørgsmål. (J. nr. 1981-151-62). Henvisninger: Offentlighedsloven § 10
Ikke fundet grundlag for at kritisere, at lokalnævnet for Københavns politikreds afviste en indsigelse om, at alle lokalnævnets medlemmer i kraft af forvaltningsrettens almindelige regler om speciel inhabilitet generelt måtte anses for afskåret fra at deltage i lokalnævnets behandling og stillingtagen til konkrete klager vedrørende politiets optræden i forbindelse med nogle uroligheder på Nørrebro i april-maj måned 1980. Endvidere ikke fundet grundlag for at kritisere justitsministeriets afgørelse, hvorefter man ikke fandt, at der var behov for nedsættelse af en særlig kommission til undersøgelse af sagskomplekset. (J. nr. 1980-1191-610). Henvisninger: Retsplejeloven § 1019 b; Retsplejeloven § 1019 d; Retsplejeloven § 115 a; Retsplejeloven § 60; Retsplejeloven § 62; Retsplejeloven § 115
Udtalt over for politidirektøren i København, at det havde været ønskeligt, om betegnelsen »strafafsoner« havde været undladt i en vidneindkaldelse til en indsat i et statsfængsel. (J. nr. 1981-1424-610).
Efter en inspektion af statsfængslet i Ringe henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet i Ringe, at der gennemførtes foranstaltninger med henblik på at gøre et »rygerum« i statsfængslets møbelværksted mere egnet til sit formål. Endvidere gjorde jeg direktoratet og statsfængslet bekendt med nogle klager, som de indsattes talsmænd havde fremsat under en samtale med mig. (J. nr. 1981-1506-615).
Henstillet til justitsministeriets overvejelse, hvorvidt der måtte være grundlag for at fastsætte nærmere retningslinier for politiets fremgangsmåde i forbindelse med bevaringstagelse og bortsalg af udsatte effekter, således at der i forbindelse hermed tages klart stilling til spørgsmålet om politiets pligt til at rette henvendelse til det sociale udvalg, inden bortsalg finder sted. (J. nr. 1979-923-611). Henvisninger: Retsplejeloven § 498
Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold er fastslået ved en endelig dom. Henstillet til menighedsrådet at træffe en ny afgørelse om medlemmets valgbarhed, således at min nævnte opfattelse herved lagdes til grund. (J. nr. 1980-1378-72). Henvisninger: Straffeloven § 264; Grundloven § 30
Efter en inspektion i statsfængslet i Vridsløselille fremsatte jeg i en redegørelse til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, nogle kritiske bemærkninger om forskellige forhold. Inspektionen gav endvidere anledning til, at jeg rettede forskellige henstillinger til direktoratet. (J. nr. 1980-863-615).
Kritiseret, at direktoratet for kriminalforsorgen ikke på et tidligere tidspunkt havde søgt oplysning fra statsfængslet i Horsens om, til hvilket tidspunkt en ansøgning om udgangstilladelse var søgt, og - efter at have fået oplysning herom - havde fremskyndet sagens behandling. (J. nr. 1980-820-614). Henvisninger: Straffeloven § 191
Anmodet direktoratet for kriminalforsorgen om en nærmere redegørelse vedrørende udviklingen af undervisningsvirksomheden i arresthusene og om de planer for denne virksomheds udbygning, som måtte foreligge. Endvidere henstillet til direktoratet at lade de igangværende overvejelser af problemerne vedrørende isolation af varetægtsarrestanter omfatte en systematisk overvejelse af muligheder for gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at lempe de lidelser m.v., der er forbundet med isolation. (J. nr. 1980-1131-615).
I en sag om udlevering af fingerfjedre m.m. til en varetægtsarrestant udtalt, at det havde været rigtigst, om arrestforvareren/arrestinspektøren - for så vidt effekterne ikke fandtes at kunne nægtes udleveret i henhold til § 7, stk. 3, i cirkulære nr. 158 af 13. september 1978 - havde udleveret effekterne, eller i umiddelbar forbindelse med nægtelsen havde fastsat en generel, skreven bestemmelse om, at effekter af den omhandlede art ikke kunne udleveres til varetægtsarrestanter i arresten, og gjort arrestanterne bekendt hermed. Henstillet til arrestinspektøren og direktoratet for kriminalforsorgen at tage sagen op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1980-489-615).