563 dokumenter · side 18 af 19Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
I forbindelse med ombudsmandens inspektionsbesøg i Statsfængslet i Nyborg, omtalt i FOB 1993, konstaterede han 3 generelle problemer vedrørende afsoningsforholdene i kriminalforsorgens åbne og lukkede fængsler: 1. driften af købmandsbutikkerne i de fængsler, hvor der er indført selvforplejning, 2. mulighederne for fremvisning af videofilm i fængslerne og 3. de indsattes arbejdstøj. Ombudsmanden forelagde de 3 forhold for Direktoratet for Kriminalforsorgen (DFK). Ombudsmanden udtalte, at DFK - i de anstalter, hvor der er indført selvforplejning - har en særlig pligt til at sikre, at selvforplejningen kan ske på en tilfredsstillende ernæringsrigtig måde inden for de økonomiske rammer, som de indsatte har. Under henvisning til, at de indsattes kostpengebeløb er fastsat i overensstemmelse med Forbrugerstyrelsens oplysninger om, hvor meget en person kan klare sig for pr. dag, udtalte ombudsmanden, at såfremt det måtte vise sig, at varerne i købmandsbutikkerne ikke kan leveres til samme priser og af samme kvalitet, som i købmandsbutikker/kæder uden for fængslerne, må der fra DFK's side tages initiativ til en ændret drift af købmandsbutikkerne eller en revidering af kostpengebeløbets størrelse. På baggrund af de foreliggende oplysninger tog ombudsmanden til efterretning, at DFK senere vil udsende nærmere retningslinier om fremvisning af videofilm i fængslerne, samt at DFK ved den komm
Emne: Strafferet 3.7 - Straffuldbyrdelse.
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
A's tidligere hustru B klagede til Civilretsdirektoratet (CD) over, at S Statsamt havde tillagt A samværsret med parrets børn. Samværet skulle foregå i X-by (der er beliggende i den anden ende af landet), hvor B boede sammen med børnene. I anledning af klagen iværksatte CD 4 dage før samværet partshøring af A; svarfristen blev fastsat til dagen før samværet. Efter at A telefonisk havde meddelt CD, at han ikke havde yderligere bemærkninger til sagen, ophævede CD A's samværsret dagen før, samværet skulle have fundet sted. CD's skrivelse blev sendt med almindelig post til A, der boede i Jylland, og til S, mens B's advokat modtog skrivelsen med telefax. Ved advokatens og S's foranstaltning blev A dog orienteret om afgørelsen samme dags aften. CD havde haft mulighed for at iværksætte partshøringen af A allerede 8 dage før sket; ombudsmanden anså det derfor for beklageligt, at partshøringsfristen var blevet fastsat til kun tre dage. Ombudsmanden anså det endvidere for meget beklageligt, at CD - som det efter de da foreliggende oplysninger måtte lægges til grund - ikke havde sikret sig, at A omgående fik meddelelse om afgørelsen. CD oplyste efterfølgende, at CD telefonisk havde orienteret A om afgørelsen samme dag, den blev truffet; oplysningen herom var ved en fejl ikke tilgået ombudsmanden tidligere. Den del af udtalelsen, der vedrørte afgørelsens meddelelse til A, var herefter bort
Emne: Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Familieret 33.2 - Samvær; Forvaltningsret 1.4 - Ombudsmandsprøvelse; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning.
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Et dagblad A klagede over Justitsministeriets (JMT's) afgørelse, hvori JMT tiltrådte en afgørelse truffet af politimesteren (P) i X-by, hvorved P afbrød samarbejdet med A, når dette var repræsenteret ved journalist B. Afgørelsen var en reaktion på en i pressen verserende kritik af politiet i X-by. Ombudsmanden udtalte, at P burde have meddelt afgørelsen om udelukkelse af B fra at modtage informationer skriftligt. Ombudsmanden udtalte endvidere, at politiet burde have anset B som part i sagen, idet afgørelsen havde direkte betydning for B's videre arbejde som journalist. Ombudsmanden kritiserede, at afgørelsen ikke indeholdt nogen tidsbegrænsning. Endvidere pegede ombudsmanden på, at artikler forfattet af andre journalister ikke kunne tillægges betydning ved beslutningen om udelukkelse af B. Ombudsmanden kritiserede JMT for ikke over for P at have påtalt de ovenfor angivne forhold. Afslutningsvis udtalte ombudsmanden, at principperne i medieansvarsloven er til hinder for, at en myndighed er berettiget til at foretage begrænsninger i en journalists adgang til informationer med henblik på at sanktionere krænkelser af de presseetiske regler. En særordning for bestemte medievirksomheder/pressemedarbejdere kan derimod efter omstændighederne begrundes ud fra ordensmæssige hensyn, hensynet til at forebygge misbrug og ønsket om at sikre en almindelig adgang for journalister til at modta
Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 1146.1 - Skriftlighed; Presse og radio 1 - Pressen; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Forvaltningsret 29.5 - Politi.
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
A klagede over, at Civilretsdirektoratet (CD) - tidligere Familieretsdirektoratet - ikke havde nedsat det bidrag, det påhvilede ham at betale til sit barns underhold, med tilbagevirkende kraft. Bidraget var med virkning fra 1. januar 1987 af statsamtet (S) sat til normalbidraget med tillæg af 100%. A protesterede herimod, idet han anførte, at der ikke var taget hensyn til de erhvervsmæssige renteudgifter ved beregning af hans indtægt. CD ændrede S's afgørelse, således at bidraget fra førstkommende forfaldsdag (den 1. januar 1990) blev nedsat til normalbidraget. CD lagde ved afgørelsen bl.a. oplysning om de erhvervsmæssige renteudgifter til grund. CD afslog dog at tillægge afgørelsen tilbagevirkende kraft på baggrund af CD's praksis herom, hvorefter det var et krav, at afgørelsen i første instans skulle være "åbenbart urigtig". Ombudsmanden udtalte, at han fandt, at oplysningerne om de erhvervsmæssige renteudgifter ville have haft afgørende indflydelse på S's bidragsfastsættelse, hvis de havde foreligget. Under hensyn hertil og til, at afgørelsen fastsatte bidrag for en periode, der lå mere end to år forud for afgørelsen, burde CD - i lyset af praksis - have tillagt sin afgørelse tilbagevirkende kraft. Ombudsmanden henstillede, at CD tog sagen op til fornyet overvejelse. Efter at have overvejet sagen på ny tillagde CD afgørelsen om nedsættelse af bidraget tilbagevirkende kraft.
Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Familieret 3.4 - Børns forsørgelse.
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Justitsministeriet afslog i 1991 A's anmodning om aktindsigt i lister med navnene på de personer, som i årene 1988, 1989 og 1990 var beskikket til at møde som medhjælper for Statsadvokaten for Sjælland. Justitsministeriet meddelte A, at listerne - der ikke længere var aktuelle og derfor ikke blev opbevaret af ministeriet - var interne arbejdsdokumenter, der efter lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen var undtaget fra retten til aktindsigt. Justitsministeriet lagde til grund, at A's interesse i at modtage listerne bl.a. udsprang af en straffesag. Ministeriet fandt på denne baggrund ikke at kunne tillægge A's oplysning om at have retlig interesse i at kunne modtage de nævnte lister særlig vægt. Ombudsmanden udtalte, at spørgsmålet om meddelelse om aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., bortfaldt, da navnelisterne ikke eksisterede på det tidspunkt, da A anmodede om aktindsigt, og da Justitsministeriet ikke havde pligt til at opbevare listerne, efterhånden som de forældedes. Ombudsmanden fandt ikke, at det kunne give anledning til kritik, dersom myndigheden inddrager spørgsmålet om, hvorvidt den aktindsigtssøgende har en særlig interesse i at få de ønskede oplysninger, i vurderingen af, om en begæring om aktindsigt bør imødekommes efter reglerne om meroffentlighed (offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.) eller på ulovbestemt
Emne: Forvaltningsret 1124.1 - Dokumentoffentlighed, se også Forvaltningsret 113.4.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
A klagede over, at en rabatordning, som er indgået mellem rigspolitichefen og Falcks Redningskorps vedrørende transport af motorkøretøjer, som fjernes ved politiets foranstaltning, ikke kommer ejerne af de implicerede motorkøretøjer til gode. Ombudsmanden henviste til færdselslovens § 123, stk. 2, 2. pkt., hvorefter de af politiet afholdte udgifter i disse tilfælde påhviler føreren af motorkøretøjet. Efter ombudsmandens opfattelse er der hverken i loven eller forarbejderne til denne holdepunkter for en ordning, hvorefter politiet kan pålægge føreren eller ejeren af et motorkøretøj større udgifter til køretøjets borttransport end de rent faktisk afholdte. En sådan ordning ville have væsentlige lighedspunkter med den situation, at politiet pålagde føreren eller ejeren af et køretøj et gebyr ud over de af politiet faktisk afholdte udgifter til fjernelse af køretøjet. Det er fast antaget, at opkrævning af et gebyr kræver udtrykkelig lovhjemmel. Under hensyn hertil henstillede ombudsmanden til Justitsministeriet at tilvejebringe den fornødne lovhjemmel for den bestående rabatordning (f.eks. i form af hjemmel til at opkræve et supplerende gebyr) eller ændre den gældende ordning, således at rabatten kommer de personer til gode, der skal refundere politiets udgifter ved transporten. (J. nr. 1989-324-611). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 29.5 - Politi.
Henvisninger: Færdselsloven § 123
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
En 45-årig mand blev anholdt af politiet og indbragt til Københavns Fængsler. Forud for afleveringen havde politiet telefonisk oplyst det vagthavende personale i fængslet om, at anholdte "var stærkt deprimeret, og at de skulle være opmærksomme på dette". På en rød blanket "Følgeseddel til Arresten" havde politiet i rubrikken "Oplysninger om særlige forhold (sygdom, selvmordsrisiko, undvigelsesrisiko, farlighed, særlige forhold ved anholdelsen etc.)" anført: "Er dybt deprimeret" - med streg under. Denne oplysning var ikke blevet anført på Københavns Fængslers indsættelsespapirer (en gul blanket). Kompetencen til at træffe beslutning om "Lys og Tilsyn" er tillagt "den tjenestgørende leder af Politigårdens Fængsel". I det foreliggende tilfælde var en beslutning om, at der ikke skulle iværksættes "Lys I" eller "Lys II", truffet af en fængselsoverbetjent. Der forelå modstridende forklaringer fra fængselsoverbetjenten og overvagtmesteren om, hvorvidt overvagtmesteren i forbindelse med sin overtagelse af tjenesten var blevet orienteret af fængselsoverbetjenten om den anholdtes forhold. Ombudsmanden fandt, at der utvivlsomt bør gøres notat om en telefonisk henvendelse af den karakter, som politiet rettede til det vagthavende personale i Københavns Fængsler. Ombudsmanden bad Justitsministeriet om at overveje, om der måtte være anledning til at indskærpe over for Politigårdens Fængsel, a
Emne: Forvaltningsret 1 - Almindelige emner; Forvaltningsret 11.2 - Sagens oplysning, tavshedspligt, offentlighed; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder.
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
A, der afsonede en straf i Ringsted Arrest, var i en periode undergivet brevkontrol. I den samme periode verserede der hos kriminalpolitiet i Glostrup en efterforskningssag om A's undvigelse fra et statsfængsel. Som et led i brevkontrollen overlod arrestinspektøren Politimesteren i Glostrup at foretage en gennemlæsning af korrespondancen. Baggrunden herfor var, at arrestinspektøren fandt det nødvendigt at anmode om bistand fra det politimesterembede, der foretog efterforskningen i undvigelsessagen, bl.a. under hensyn til undvigelsesrisici, og til at A tidligere havde været mistænkt for at sende "skjulte" budskaber på forskellig vis. A klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over, at hans korrespondance blev sendt til Politimesteren i Glostrup. Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte A, at den anvendte fremgangsmåde ikke sås at være i strid med reglerne i direktoratets cirkulære om indsattes adgang til brevveksling og besøg, §§ 1 og 5. Ombudsmanden udtalte, at han var enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at fremgangsmåden ikke var i strid med bestemmelserne i cirkulæret; bestemmelserne angik slet ikke dette spørgsmål. Derimod fandt ombudsmanden, at spørgsmålet skulle vurderes efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 1, og 2. Ombudsmanden fandt imidlertid ikke at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilbagesende sagen til Direktoratet for Kri
Emne: Forvaltningsret 1 - Almindelige emner; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder; Strafferet 3.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 28
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
A, der havde bopæl i Danmark, lånte en tysk ejet og tysk registreret bil til rallykørsel i Vesttyskland. A søgte rigspolitichefen om tilladelse til at benytte bilen til prøvekørsel her i landet i forbindelse med reparation af bilen. Rigspolitichefen afslog ansøgningen under henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele dispensation. Rigspolitichefen tilføjede senere, at der efter fast praksis ikke gives tilladelse til privat kørsel i Danmark, bortset fra egentransport mellem grænsen og bopælen i de tilfælde, hvor den pågældende opholder sig i udlandet i erhvervsøjemed flere dage ad gangen og herunder skal anvende køretøjet. Justitsministeriet stadfæstede afslaget. Ombudsmanden udtalte, at bestemmelsen i § 106 i registreringsbekendtgørelsen indeholder hjemmel for, at der i to tilfældegrupper kan dispenseres fra registreringspligten. Myndighedernes anførte praksis syntes udelukkende at afspejle den ene tilfældegruppe. Ombudsmanden fandt dette uforeneligt med indholdet af registreringsbekendtgørelsens § 106. Han henstillede til Justitsministeriet at genoptage sagens behandling.(J.nr. 1988-1452-611). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Færdselsret 2 - Registrering af køretøjer.
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen, at det ikke burde komme en indsat til skade, at en visitationsrapport ikke indgik i anstaltens beslutningsgrundlag ved bestemmelsen om den første 10 ugers »udgangskarantæne«. Da en sådan beslutning efter udgangscirkulærets § 12, stk. 2, højst kan udstrækkes i indtil 6 måneder, henstillede jeg til direktoratet at ændre afgørelsen for så vidt angik »fristfastsættelsen«, således at spørgsmålet om udgang kunne drøftes 6 måneder efter datoen for beslutningen om den første udgangskarantæne på 10 uger. (J. nr. 1988-843-614).
Henvisninger: Straffeloven § 36
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Fundet det beklageligt, at en mandlig indsat under strafudståelse i Statsfængslet i Vridsløselille blev visiteret i overværelse af et kvindeligt vidne. Endvidere fundet det beklageligt, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke orienterede den indsatte om direktoratets meddelelse til statsfængslet i forbindelse med afgørelsen af den indsattes klage. Meddelelsen indebar en noget anden stilling til klagen, end det fremgik af direktoratets skrivelse til den indsatte. (J. nr. 1988-1278-615).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt, at der såvel ud fra retlige betragtninger som ud fra mere almene synspunkter kan rejses så vægtige indvendinger mod Adoptionsnævnets meget restriktive praksis med hensyn til godkendelse af Jehovas Vidner som adoptanter, at der er anledning til at overveje en ændring af denne praksis i retning af en mere nuanceret (individualiseret) bedømmelse af adoptionsansøgninger fra Jehovas Vidner. Meddelt Justitsministeriet, at jeg går ud fra, at ministeriet (Familieretsdirektoratet) under alle omstændigheder vil drage omsorg for, at mine synspunkter bliver bekendtgjort for de lokale adoptionsmyndigheder. (J. nr. 1987-1160-64).
Henvisninger: Grundloven § 70; Grundloven § 67
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Henstillet til Familieretsdirektoratet at træffe afgørelse om at give en pige tilladelse til at bære navnet Bjørn som mellemnavn. (J. nr. 1988-140-69).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Fundet det yderst beklageligt, at Justitsministeriet i et tilfælde, hvor der var medgået næsten 3 år til ministeriets behandling af en ansøgning om adgang til at indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister - og hvor den meget lange sagsbehandlingstid angiveligt skyldtes en ekspeditionsfejl bl.a. i forbindelse med, at sagen havde været forlagt i ministeriet - ikke i forbindelse med klagerens erindringsskrivelser havde fundet anledning til at orientere klageren om, at sagens behandling trak ud, eller at sagen var bortkommet, jf. Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, punkterne 206-08. (J. nr. 1987-1328-611).
Henvisninger: Straffeloven § 191 a
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Familieretsdirektoratet havde genoptaget en sag vedrørende begyndelsestidspunktet for børnebidrag på baggrund af en oplysning i en skrivelse fra den ene parts advokat om en landsretsdom i sagen. Direktoratet orienterede den anden part om baggrunden for genoptagelsen, men vedlagde ikke advokatens skrivelse. Udtalt, at jeg ville have fundet det ønskeligt, at Familieretsdirektoratet havde vedlagt en kopi af advokatens skrivelse samtidig med orienteringen af den anden part. (J. nr. 1987-535-62).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt overfor Familieretsdirektoratet, at det forhold, at en faderskabssag uden pågældendes egen skyld er trukket ekstraordinært længe ud, er en omstændighed, som bør kunne føre til en fravigelse af den praksis, hvorefter bidrag på grundlag af faderskabsdom i almindelighed fastsættes med virkning fra barnets fødsel. Henstillet til direktoratet på ny at overveje en konkret sag, hvori en fader efter en faderskabssag, der havde varet 6 år og 8 måneder, var pålagt bidrag med virkning fra barnets fødsel. (J. nr. 1987-205-62 og 1987-1353-62).
Sundhedsministeriet · AfgørelseStrafferet
Overlæge A klagede over, at Rigshospitalet havde frataget ham funktionen som administrerende overlæge uden forudgående tjenstligt forhør. A skulle herefter arbejde som almindelig overlæge. Sagen gav anledning til en principiel udtalelse om afgrænsningen af de tilfælde, hvor der efter tjenestemandsloven skal afholdes tjenstligt forhør forud for stillingsændringer, degradation eller afsked, der må betragtes som straf for tjenesteforseelser. I den konkrete sag udtalt, at afgørelsen måtte betragtes som en foranstaltning af disciplinær karakter overfor A. Afgørelsen burde derfor ikke være truffet uden afholdelse af tjenstligt forhør. (J. nr. 1987-902-40).
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 24; Tjenestemandsloven § 1; Tjenestemandsloven § 3
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt over forfamilieretsdirektoratet, at en bidragsresolution måtte anses som en nullitet i forhold til den bidragspligtige, idet resolutionen ikke i forbindelse med dens udfærdigelse var meddelt den pågældende, og tidspunktet for at afhjælpe denne mangel efter 8 års forløb måtte anses for forlængst at være forpasset. Henstillet til familieretsdirektoratet at genoptage behandlingen af en sag om inddrivelse af bidragsrestance på grundlag af den oprindelige resolution og at meddele den bidragspligtige en ny afgørelse. (J. nr. 1985-968-62).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet havde bestemt, at spørgsmålet om udstedelse af en straffeattest skulle afvente østre landsrets kendelse i en kæresag, uagtet underretten efter det oplyste havde afslået at tillægge kæren opsættende virkning. Fundet det ønskeligt, om justitsministeriet på et væsentligt tidligere tidspunkt og på eget initiativ havde truffet de foranstaltninger, som advokatens fornyede klage til mig resulterede i. (J. nr. 1985-851-611).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Rettet henvendelse til justitsministeriet vedrørende spørgsmål om tilvejebringelse af ensartet praksis i politikredsene med hensyn til datering af pas. (J. nr. 1985-1183-611).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt, at det ville have været rigtigst, at formanden for et lokalnævn ikke havde nægtet modtagelsen af to breve, som en klager havde sendt til nævnet, men havde modtaget disse med henblik på en stillingtagen til, om brevene efter deres karakter krævede lokalnævnets besvarelse. (J. nr. 1985-354-610).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Henstillet dels til fængselsledelsen at udvirke, at arbejdstilsynet foretog besøg i smedien, dels til fængselsledelsen og direktoratet for kriminalforsorgen, at spørgsmålet om besøgsafviklingen for så vidt angik de indsatte i »Arken« blev taget op til overvejelse. (J. nr. 1985-1403-615).
Henvisninger: Pensionsloven § 46
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Inspektion af statsfængslet i Horsens. (J. nr. 1985-1402-615).
Kirkeministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt, at 4 nærmere angivne forhold, kirkeministeriet havde anført som begrundelse for at afskedige en præst som disciplinær straf, ikke udgjorde et tilstrækkeligt bæredygtigt grundlag for afgørelsen. Henstillet til kirkeministeriet at meddele præsten, hvad ministeriet på det nu foreliggende grundlag agtede at foretage sig bl.a. med hensyn til præstens fremtidige ansættelsesmuligheder i folkekirken. (J. nr. 1982-878-70).
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 20; Tjenestemandsloven § 43; Tjenestemandsloven § 24; Tjenestemandsloven § 26; Tjenestemandsloven § 10; Tjenestemandsloven § 22; Tjenestemandsloven § 44
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Fundet politiets videregivelse af oplysninger om en bestjålen persons identitet i forbindelse med en tyverianmeldelse, den pågældende havde indgivet, retsstridig i forhold til den pågældende. Henstillet til justitsministeriet at undergive et krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af det passerede, som den pågældende havde fremsat over for ministeriet, en fornyet overvejelse på det nu foreliggende grundlag. Anmodet justitsministeriet om at gøre foreningen af politimestre i Danmark bekendt med min skrivelse med henblik på, at der kan ske en drøftelse af, om der måtte være behov for en mere principiel overvejelse af rammerne for politiets videregivelse af oplysninger om den forurettedes identitet i forbindelse med anmeldelse om indbrud. (J. nr. 1984-433-611).
Henvisninger: Straffeloven § 264 b; Retsplejeloven § 1017 b
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Inspektion af statsfængslet på Kragskovhede. (J. nr. 1984-1251-615).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt over for justitsministeriet, at jeg måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig, at der havde været tilstrækkeligt grundlag for at nægte en fængselsindsat under ordinær udgang overhovedet at deltage personligt i offentlige arrangementer i tilslutning til valg til EF-parlamentet. Henstillet til justitsministeren at undergive sagen en fornyet overvejelse med henblik på, at der kunne meddeles den pågældende tilladelse til under ordinær udgang i enkelte tilfælde at deltage i EF-valgkampen. (J. nr. 1984-558-614).
Henvisninger: Straffeloven § 36; Straffeloven § 2
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Henstillet til direktoratet for kriminalforsorgen at overveje, hvorvidt de procedurer, der fulgtes i forbindelse med orienteringen af de indsatte om beslutninger på fællesmøderne, i alle tilfælde var således indrettet, at misforståelser i videst muligt omfang blev undgået. (J. nr. 1984-1173-615).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Efter en inspektion af statsfængslet ved Sdr. Omme anførte jeg i en skrivelse til direktoratet for kriminalforsorgen og statsfængslet, at jeg gik ud fra, at direktoratet og statsfængslet var opmærksomme på, at istandsættelse af af delingerne C og B-Vest var tiltrængt. (J. nr. 1984-987-615).
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet
Udtalt over for justitsministeriet, at jeg måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig ministeriets opfattelse, hvorefter det for at henføre et forhold under bestemmelsen i mark- og vejfredslovens § 17 havde været tilstrækkeligt, at den pågældende var bekendt med forholdene på stedet, når der dog ikke ved den indkørsel, som den pågældende havde anvendt, ved færdselstavle eller andet lovligt opslag havde været tilkendegivet nærmere vedrørende færdslen. Tillige udtalt, at justitsministeriet ved sit seneste svar til den pågældende ikke havde opfyldt de krav, der må kunne stilles til indholdet af en begrundelse, for at anse denne for fyldestgørende. Henstillet til justitsministeriet at foranledige tilkendegivet over for den pågældende, hvorvidt man på det herefter foreliggende grundlag agtede at opretholde en advarsel i henhold til mark- og vejfredslovens § 17. (J. nr. 1984-305-610).