Nyt fra myndigheder og nævn

Aktindsigt i vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter

Ombudsmanden modtog en klage fra en bilist. Bilisten havde fået pålagt en parkeringsafgift. Bilisten klagede til Center for Parkering og anmodede i den forbindelse om aktindsigt i parkeringsvagternes vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter. Bilisten fik delvist afslag på aktindsigt og klagede til ombudsmanden. Det delvise afslag på aktindsigt blev navnlig begrundet med hensynet til det offentliges kontrolvirksomhed og retshåndhævelseshensyn (offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3 og nr. 4). Center for Parkering gjorde bl.a. gældende at hvis vejledningen blev udleveret i sin helhed, kunne bilisterne spekulere i at overholde vejledningen frem for færdselslovens parkeringsbestemmelser, og at den almindelige respekt for færdselslovens regler derfor ville forringes. Ombudsmanden mente ikke vejledningen indeholdt oplysninger der kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt af de af Center for Parkering oplyste grunde. Ombudsmanden henstillede derfor til Center for Parkering at genoptage aktindsigtssagen. (J.nr. 2009-4045-601). Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 13; Færdselsloven § 121; Offentlighedsloven § 8; Forvaltningsloven § 7; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 6; Færdselsloven § 29

Cirkulære om selskabsskattelovens § 17, stk. 2 Beregning af datterselskabslempelse Ændret beregning af datterselskabsbrøken

Bindende skattesvar om planlagt disposition. Officialprincippet. Landsskatterettens reaktionsmuligheder

En revisor klagede til ombudsmanden over at Landsskatteretten havde afvist at give et bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition. Ombudsmanden udtalte at reglerne om bindende svar måtte forstås sådan at et bindende svar kun kunne gives vedrørende en bestemt disposition, og at dette – i de tilfælde hvor spørgsmålet angik en planlagt disposition – affødte et krav om at den planlagte disposition måtte være beskrevet tilstrækkeligt detaljeret. Ombudsmanden mente ikke at revisoren havde beskrevet den planlagte disposition tilstrækkelig detaljeret og præcist, og ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere at Landsskatteretten havde afvist at svare på revisorens spørgsmål. Revisoren mente at Landsskatteretten burde have bedt ham om at indsende de oplysninger som manglede. Det var ombudsmandens ikke enig i. Ombudsmanden henviste til at de oplysninger som manglede, ikke eksisterede, og at officialprincippet ikke indebar en forpligtelse for Landsskatteretten til at indhente oplysninger eller materiale som ikke eksisterede. Ombudsmanden mente ikke at det forhold at Skat havde svaret på revisorens spørgsmål, indebar en pligt for Landsskatteretten til også at give revisoren et indholdsmæssigt svar. Efter ombudsmandens opfattelse havde revisoren heller ikke krav på at Landsskatteretten svarede med forbehold. (J.nr. 2007-4341-214). Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Skatter 6 - Dødsbobeskatning. Henvisninger: Ligningsloven § 2; Selskabsskatteloven § 1; Skatteforvaltningsloven § 21; Skatteforvaltningsloven § 24; Skatteforvaltningsloven § 13; Forvaltningsloven § 7

Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus

Et revisionsfirma havde ydet rådgivning til en klient om et skattespørgsmål. På grundlag af revisionsfirmaets rådgivning gennemførte klienten en transaktion der skattemæssigt senere blev underkendt af skattemyndighederne. Skattesagen endte med at blive indbragt for Højesteret. Ved skattesagens behandling i Højesteret indtrådte revisionsfirmaet som biintervenient til støtte for klienten. Revisionsfirmaet begrundende sin intervention med at klienten havde taget forbehold om at kræve erstatning fra revisionsfirmaet hvis klienten tabte skattesagen. Efter at Højesteret havde afsagt dom i sagen, søgte revisionsfirmaet om omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten afslog at give revisionsfirmaet omkostningsgodtgørelse fordi Landsskatteretten ikke mente at revisionsfirmaet var part i klientens skattesag. Ombudsmanden mente ikke at revisionsfirmaets afledede interesse i skattesagen var af en sådan karakter at Landsskatteretten burde have anset revisionsfirmaet for part. Ved vurderingen anvendte ombudsmanden det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. (J.nr. 2008-1209-219). Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen. Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet. Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 52; Skatteforvaltningsloven § 53; Byggeloven § 23; Byggeloven § 16

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde ved modtagelsen af mandens klager oplyst at sagsbehandlingstiden var 9-15 måneder. Efter modtagelsen af det sidste materiale fra de underordnede myndigheder lå sagerne hos Landsskatteretten i 1 år og 2 måneder uden at Landsskatteretten foretog sig noget. På mandens foranledning blev der holdt et møde om sagerne, men efter at Landsskatteretten havde modtaget mandens bemærkninger til mødereferatet, lå sagerne igen uekspederede hen i Landsskatteretten. Da der var gået yderligere 1 år og 1 måned, rykkede manden Landsskatteretten for svar. Under en telefonsamtale med manden i forlængelse af rykkeren beklagede Landsskatteretten den lange sagsbehandlingstid og oplyste at sagerne ville blive fremskyndet. Der skete fortsat ikke noget i sagerne, og manden rykkede igen for svar. På dette tidspunkt havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i henholdsvis 3 år og 10 måneder og 3 år og 6 måneder. Da manden til sidst henvendte sig til ombudsmanden, havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i mere end 4 år og var endnu ikke afsluttede. Landsskatteretten beklagede meget den lange sagsbehandlingstid over for ombudsmanden og beklagede også at manden siden mødet ikke regelmæssigt var blevet orienteret om sagsbehandlingen. Om Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.

Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Retningslinjerne indeholdt en formodning der gik ud på at den skattepligtige, hvis Skat rejste en ny sag over for den pågældende, fortsat havde den samme professionelle partsrepræsentant som ved den seneste kontakt med Skat. Skat opregnede nogle udtrykkelige tilfælde hvor formodningen ikke gjaldt fordi der generelt betragtet i disse tilfælde kunne være usikkerhed om hvorvidt der stadig var et fuldmagtsforhold. Ombudsmanden udtalte at det ikke kunne udelukkes at Skat på grund af formodningen kom til at rette henvendelse til en tidligere partsrepræsentant som ikke længere repræsenterede den skattepligtige. Dette indebar en risiko for at Skat i nogle tilfælde ville overtræde reglerne om partsrepræsentation, reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til andre private og persondatalovens bestemmelser om behandling af personoplysninger. Ombudsmanden tilføjede at der ikke ville være det samme problem hvis Skat havde fået en udtrykkelig fuldmagt fra en skattepligtig om at vedkommende ønskede sig repræsenteret af en bestemt professionel partsrepræsentant også i eventuelle fremtidige skattesager, og det også udtrykkeligt fremgik af fuldmagten at den gjaldt indtil den skattepligtige udtrykkeligt over for Skat tilbagekaldte ful Emne: Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt.

Cirkulære om lov nr. 976 af 17. december 1997 om ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven, konkursskatteloven og boafgiftsloven (Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed og lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.)

Cirkulære om ændring af cirkulære om ligningsloven

Cirkulære om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

Cirkulære om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven

Cirkulære om lov nr. 239 af 2. april 1997 om ændring af ligningsloven (Skattefritagelse af beløb, som afholdes af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje til oprensning af forurenede ejendomme)

Cirkulære om ligningsloven

Cirkulære om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)

Skatteministeriets cirkulære om lov nr. 170 af 15. marts 2000 om ændring af pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

Cirkulære om lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven

Cirkulæreskrivelse om delvis eftergivelse og tilbagebetaling af visse bøder for overtrædelse af kildeskattelovens § 74.

Cirkulære om kildeskattelovens § 48 E

Cirkulære om lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og kommuneskatteloven

Cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven

Cirkulære om personskatteloven

Cirkulære om lov nr. 889 af 3. december 1997 om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afkortning af kredittiden m.v.) og om lov nr. 890 af 3. december 1997 om ændring af momsloven og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter (Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.)

Aktindsigt i momsrefusioner til kongehuset

En journalist klagede over at Statsministeriet gav afslag på aktindsigt i statens momsrefusion til dronningen og de øvrige medlemmer af kongehuset. Statsministeriet begrundede afslaget med at der var tale om oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Ombudsmanden mente at dronningens og de øvrige medlemmer af kongehusets udgifter i et vist omfang måtte siges at vedrøre privatforbruget. Der måtte dog efter ombudsmandens opfattelse nødvendigvis også være udgifter som vedrørte tjenesten/repræsentative opgaver. Ombudsmanden mente ikke at oplysninger om momsen på disse udgifter kunne undtages efter offentlighedsloven der netop kun taler om ”private”, herunder økonomiske, forhold. Ombudsmanden tvivlede endvidere på om aktindsigt ville kunne afsløre noget om dronningens og de øvrige medlemmer af kongehusets privatøkonomi. Ombudsmanden henstillede til Statsministeriet at genoptage sagen. (J.nr. 2004-2108-201) FOB 2005 15-1 FOB 2005.465 Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 4; Grundloven § 10; Grundloven § 13; Momsloven § 13; Momsloven § 42; Offentlighedsloven § 2; Forvaltningsloven § 28

Aktindsigt til brug for verserende retssag. Kompetence. Videresendelsespligt

I forbindelse med en retssag anlagt mod Skatteministeriet bad en advokat om aktindsigt i dokumenter om et selskab. Skatteministeriet afslog aktindsigt uden at være i besiddelse af de dokumenter anmodningen angik. Skatteministeriet henviste over for ombudsmanden til at det inden for hele ministeriets område var departementet der tog sig af retssagerne, og som derfor vurderede om et ønske om aktindsigt i forbindelse med en verserende retssag kunne imødekommes. Ombudsmanden udtalte at en myndighed normalt ikke kan behandle og afgøre en ansøgning om aktindsigt uden at være i besiddelse af – og gennemgå – de dokumenter der ønskes aktindsigt i. Ombudsmanden udtalte endvidere at Skatteministeriet ikke havde haft kompetence til at afgøre anmodningen om aktindsigt. Det forhold at ministeriet tog sig af retssager inden for hele ministeriets område, gav ikke i sig selv ministeriet en sådan kompetence. Ombudsmanden mente det var beklageligt at ministeriet alligevel afgjorde anmodningen uden først at have skaffet de ønskede dokumenter. Alternativt kunne ministeriet efter ombudsmandens opfattelse have videresendt anmodningen om aktindsigt til den eller de skattemyndigheder som måtte formodes at kunne finde frem til de ønskede dokumenter. (J.nr. 2003-4014-201) FOB 2005 13-1 FOB 2005.415 Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1113.1 - Originær kompetence; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål. Henvisninger: Kildeskatteloven § 69; Offentlighedsloven § 16; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 12; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 16; Forvaltningsloven § 7

Afslag på fri proces. Indhentelse af oplysninger uden betydning for sagens afgørelse

En skatteyder blev pålagt et skattetillæg på 3.000 kr. for at have indgivet sin selvangivelse for sent. Skatteyderen udtog stævning mod skattevæsenet og ansøgte i den forbindelse om fri proces. Statsamtet afviste ansøgningen med den begrundelse at skatteyderen ikke havde rimelig grund til at føre proces idet sagens genstand – set i forhold til de mulige sagsomkostninger – måtte anses for bagatelagtig. Først havde statsamtet anmodet skatteyderen om at indsende dokumentation for sine indtægtsforhold de foregående tre måneder. Afslaget på fri proces blev imidlertid udelukkende truffet med henvisning til kravets størrelse. Civilstyrelsen stadfæstede senere statsamtets afgørelse. Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere at myndighederne havde givet skatteyderen afslag på fri proces med henvisning til at sagens genstand måtte anses for bagatelagtig. Ombudsmanden mente derimod det var beklageligt at statsamtet indhentede supplerende oplysninger om skatteyderens indkomstforhold, da det på baggrund af de oplysninger som allerede fandtes i sagen, måtte have stået statsamtet klart at ansøgningen ikke kunne imødekommes. Ombudsmanden mente endvidere at det var beklageligt at Civilstyrelsen ikke havde påtalt forholdet. (J.nr. 2004-3295-630) FOB 2005 5-4 FOB 2005.215 Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Retspleje 22.4 - Fri proces. Henvisninger: Retsplejeloven § 330; Retsplejeloven § 331

Afslag på overgang fra deltidsfleksjob til fuldtidsfleksjob

En kvinde ansat i en told- og skatteregion klagede over at regionen og Told- og Skattestyrelsen havde afslået at ændre hendes deltidsfleksjob til et fuldtidsfleksjob med fuld udnyttelse af arbejdsevnen og aflønning for 37 timer ugentligt. Myndighederne henviste til at kvinden forud for oprettelsen af deltidsfleksjobbet havde været ansat i en ordinær deltidsstilling på samme arbejdsplads. De mente i øvrigt at pligten til at tilbyde fleksjob på fuld tid udelukkende var et anliggende for den pågældendes bopælskommune. Ombudsmanden udtalte det var beklageligt at myndighederne havde afslået kvindens anmodning om en fuldtidsstilling. Han henviste til at pligten til at tilbyde fleksjob på fuld tid gælder uafhængigt af om den pågældende tidligere har været deltidsansat. Ombudsmanden udtalte endvidere at en arbejdsgiver ikke efter loven er forpligtet til at imødekomme en anmodning om fleksjob på fuld tid, men at offentlige arbejdsgivere er underlagt det almindelige forvaltningsretlige saglighedskrav. Når det er lovgivningens intention at en ansat i fleksjob skal have mulighed for at varetage en fuldtidsstilling, følger det af kravet om saglig forvaltning at en offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at imødekomme en ansøgning fra en ansat i et deltidsfleksjob om en fuldtidsstilling medmindre der er saglige grunde til at afslå ansøgningen. Da myndighederne ikke havde anført sådanne grun Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 2511.9 - Andre ydelser. Henvisninger: Aktivloven § 71; Tjenestemandsloven § 45; Aktivloven § 7; Aktivloven § 73; Beskæftigelsesloven § 72

Afslag på aktindsigt i skattekontrolsag

En skatteyder, som var førtidspensionist, og som samtidig drev en hobbyvirksomhed med at spille musik, klagede til ombudsmanden over at han havde fået afslag på aktindsigt i en skattekontrolsag der var rejst mod ham. Skattekontrolsagen var startet bl.a. som følge af at skatteforvaltningen i den kommune hvor skatteyderen var bosat, havde modtaget en række anmeldelser fra en bestemt navngiven person om omfanget af skatteyderens aktiviteter som musiker. Skatteyderen blev af kommunens skatteforvaltning indkaldt til et møde om hans skatteansættelser for 3 givne år og blev samtidig bedt om at komme med en række forskellige oplysninger til skatteforvaltningen. Skatteyderen fik ikke oplysning om anmeldelserne. Skatteyderen anmodede inden mødet om aktindsigt i det materiale som sagen byggede på. Kommunen gav afslag på aktindsigt. Hensynet til ikke at forspilde kontrollens formål gjorde efter kommunens opfattelse at han ikke på daværende tidspunkt havde ret til aktindsigt i skatteforvaltningens kontroloplysninger. Kommunen understregede senere at skatteyderen naturligvis ville få aktindsigt i skatteforvaltningens kontroloplysninger når han havde indsendt det fornødne materiale og skatteforvaltningen havde afsluttet den revisionsmæssige gennemgang. Skatteyderen klagede til told- og skatteregionen som stadfæstede afslaget på aktindsigt. Først i forbindelse med regionens afslag kom det frem Emne: Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Skatter 5 - Kapitalgevinster; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål. Henvisninger: Forvaltningsloven § 11; Forvaltningsloven § 16; Forvaltningsloven § 21; Forvaltningsloven § 15; Skattekontrolloven § 6; Skattekontrolloven § 13; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24

Advarsel for videregivelse af anonymiserede oplysninger til fagforening og indhentelse af oplysninger fra register

En medarbejder i en kommune klagede over at hun var blevet tildelt en tjenstlig advarsel af kommunen. Begrundelsen for advarslen var at medarbejderen uden saglig grund havde indhentet oplysninger om kommunens arbejdsmarkedschef og dennes familie i et kommunalt register som indeholdt fortrolige oplysninger til brug for ligningen af skatteborgerne i kommunen. Advarslen blev endvidere begrundet i at medarbejderen havde videregivet anonymiserede oplysninger i en social sag til sin fagforening. Ombudsmanden udtalte at kommunen ikke kunne betragte medarbejderens videregivelse af anonymiserede oplysninger fra en social sag til sin fagforening som en tjenesteforseelse eller på anden måde kritisabelt. Videregivelsen af oplysningerne kunne dermed heller ikke berettige kommunen til at give en advarsel. Ombudsmanden havde derimod ikke grundlag for at kritisere at kommunen mente at medarbejderen handlede pligtstridigt ved at indhente oplysninger i registret om arbejdsmarkedschefen og dennes familie. På den baggrund henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen med henblik på at overveje om det forhold at medarbejderen søgte oplysninger om arbejdsmarkedschefen og dennes familie i registret, i sig selv var af en sådan grovhed at det kunne give anledning til at meddele medarbejderen en advarsel. Ombudsmanden skrev samtidig til kommunen at den i forbindelse med sin genoptagelse af sa Emne: Ansættelses- og arbejdsret 24.1 - Tilsidesættelse af arbejdsinstrukser; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Ansættelses- og arbejdsret 24.9 - Andet; Strafferet 25.5 - Embedsforbrydelser; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.

Arvings adgang til aktindsigt i skatte- og afgiftssag vedrørende offentligt skiftet dødsbo. Partsbegrebet. Begrænsning af aktindsigt efter særlig tavshedspligtsbestemmelse. God forvaltningsskik

En borger klagede over at hun havde fået afslag på aktindsigt i dokumenter om beskatning og afgiftsberigtigelse af dødsboet efter sin søster. Afslaget blev givet efter både forvaltningsloven og offentlighedsloven. Uanset at borgeren som arving havde en betydelig interesse i dødsboets skatte- og afgiftssag, var det ombudsmandens vurdering at interessen var indirekte og afledet og ikke væsentlig i en sådan grad at borgeren kunne anses for part i forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden kritiserede derfor ikke myndighedernes afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven. Ombudsmanden kritiserede heller ikke myndighedernes afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven idet han var enig i at samtlige dokumenter i sagerne indeholdt oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skattestyrelsesloven. På baggrund af borgerens betydelige, men indirekte interesse i sagen ville det dog have været ønskeligt hvis myndighederne havde kontaktet bobestyreren for at få afklaret om boet kunne tilslutte sig at skattemyndighederne gav borgeren indsigt i sagerne. Ombudsmanden mente det var beklageligt at told- og skatteregionen ikke havde besvaret borgerens aktindsigtsanmodning i overensstemmelse med 10-dages fristen, ligesom han mente at det var beklageligt at regionen ikke i forbindelse med klagesagens behandling indhentede sagens dokumenter fra skatteforvaltningen. (J.nr. 2002-2 Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Arveret 9 - Andre spørgsmål.

Vejledning om søgsmålsfrist i aktindsigtssag

I forbindelse med ombudsmandens behandling af en klage fra en skatteyder om at få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven i en sag ved Ligningsrådet besluttede ombudsmanden over for Told- og Skattestyrelsen at rejse en særskilt egen drift sag vedrørende spørgsmålet om styrelsens vejledning om at der gælder en frist på 3 måneder for afgørelsens indbringelse for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. Ombudsmanden udtalte i en foreløbig redegørelse bl.a. at det på samme måde som ved administrativ rekurs generelt må antages at bestemmelser om særlige frister eller begrænsninger af kredsen af søgsmålsberettigede ikke gælder for adgangen til at indbringe afgørelser om aktindsigt for domstolene. Det medfører at der for så vidt angår sådanne bestemmelser, kræves at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelserne selv eller deres forarbejder at de også finder anvendelse på afgørelser om aktindsigt. Ombudsmanden mente efter en samlet vurdering - uanset ordlyden af skattestyrelseslovens § 31 - at prøvelsesbegrænsningerne i skattestyrelseslovens § 31 ikke finder anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men udelukkende tager sigte på det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet. Told- og Skattestyrelsen meddelte efterfølgende at styrelsen var indstillet på - i overensstemmelse med ombudsmandens forslag - at præcisere retstilstanden ved en ændr Emne: Forvaltningsret 11.4 - Sagens afslutning; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning; Forvaltningsret 1.5 - Domstolsprøvelse.

Told og Skats aflysning af to udlæg i sommerhus

Told- og skattefogeden foretog efter ønske fra Told og Skat tre på hinanden følgende udlæg i en mands sommerhus. Bl.a. med henblik på at nedbringe sin restance til Told og Skat satte manden sommerhuset til salg. Told og Skat aflyste de to første udlæg i sommerhuset. Dette medførte at Told og Skat rykkede ”ned” i prioritetsordenen og modtog 41.600 kr. mindre ved salget. Manden havde ikke fradragsret for renter af gælden til skattemyndighederne. Ombudsmanden mente det var beklageligt at skattemyndighederne, urigtigt, havde lagt til grund at provenufordelingen ikke havde haft økonomisk betydning for manden. Endvidere mente ombudsmanden det var bedst stemmende med god forvaltningsskik om Told og Skat havde orienteret manden om dels at Told og Skat havde taget spørgsmålet om de to udlæg op til fornyet overvejelse, dels at Told og Skat var blevet bekendt med at såfremt man så bort fra disse udlæg ved udlodning af provenuet, ville dette medføre en ringere dækning af Told og Skats tilgodehavende. Ombudsmanden anførte at myndigheder så vidt muligt bør sikre den bedst mulige dækning af offentlige restancer hvorfor Told og Skat ikke burde have aflyst de to udlæg. Endelig mente ombudsmanden det var beklageligt at Told og Skat ikke allerede ved mandens første henvendelse tog stilling til om nedlysning burde finde sted, og at Told- og Skattestyrelsen burde have påtalt dette over for told- og Emne: Skatter 9.2 - Tonnageskat; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.