594 dokumenter · side 19 af 20Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden havde på baggrund af medieomtale bedt Skatteministeriet og SKAT om udtalelser om SKATs generelle procedurer i relation til spørgsmålet om ændring af vurderingen af andre ejendomme i et vurderingsområde i tilfælde, hvor SKATs vurderingspraksis i området var underkendt af en administrativ klageinstans (niveausager), og om SKATs almindelige sagsbehandlingstid i sådanne sager. Skatteministeriet havde anmodet Kammeradvokaten om juridisk bistand i den anledning. En journalist, som havde anmodet Skatteministeriet om aktindsigt i den korrespondance mv., der var udvekslet mellem ministeriet og Kammeradvokaten, klagede til ombudsmanden over, at ministeriet havde givet ham afslag på anmodningen efter offentlighedslovens § 27, nr. 4. Ministeriet udtalte over for ombudsmanden, at der med korrespondancen med Kammeradvokaten var tale om afklaring af juridiske tvivlsspørgsmål, og at sagsanlæg f.eks. fra boligejere mv., der ikke havde fået ændret deres vurdering af SKAT, eller som mente, at sagsbehandlingstiden havde været for lang, måtte antages at være en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag. Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at den sag, som den juridiske rådgivning angik, som en nærliggende mulighed ville kunne resultere i en retssag. Ombudsmanden mente derfor ikke, at Skatteministeriet kunne undtage dokumenterne fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentl
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 27; Ombudsmandsloven § 17; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 28
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist anmodede Nationalbanken om aktindsigt i Nationalbankens korrespondance med Skatteministeriet og to andre ministerier om SKATs ejendomsvurderinger. Nationalbanken anså bl.a. nogle dokumenter om en strategisk arbejdsgruppe under Skatteministeriet for at være omfattet af anmodningen. På baggrund af Skatteministeriets oplysning om, at dokumenterne også indgik i ministeriets sag om forberedelse af en ny ejendomsvurderingslov, overlod Nationalbanken det til ministeriet at træffe afgørelse. Skatteministeriet undtog alle dokumenter i sagen om den strategiske arbejdsgruppe og aktlisten, der hørte til sagen, fra aktindsigt, under henvisning til at retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 20 ikke omfatter lovgivningssager, og at retsvirkningen af § 20 er, at alle sagens dokumenter er undtaget. Journalisten klagede herefter til ombudsmanden over begge afgørelser. Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Nationalbanken havde overladt det til ministeriet at træffe afgørelse i forhold til disse dokumenter. Ombudsmanden henviste til, at offentlighedslovens § 36, stk. 1 – trods ordlyden – på baggrund af forarbejderne må forstås sådan, at kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager om lovgivning ligger hos det ministerium, som har ansvaret for lovgivningssagen. Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at Skatteministeriet havde anset hele sagen om
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 1113.1 - Originær kompetence; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 20; Offentlighedsloven § 36; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 14; Forvaltningsloven § 12
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-4260 (Kristian Korfits Nielsen, Pernille Hollerup) 13. september 2016 K E N D E L S E Forenede Service A/S (selv) mod SKAT (Kammeradvokaten v/advokat Vibeke Fabricius
Emne: Materielle kendelser.
Landsskatteretten · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af den sag, som er omtalt i SKM2014.867.LSR, rejste ombudsmanden en sag på eget initiativ overfor SKAT og Landsskatteretten. Sagen blev rejst for at afklare, i hvilke tilfælde Landsskatteretten kan behandle klager over rykkergebyrer pålagt af SKAT i inddrivelsessager. Efter ombudsmandens opfattelse er der tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når SKAT pålægger rykkergebyrer i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser. Ved vurderingen lagde ombudsmanden bl.a. vægt på inddrivelseslovens forarbejder, på gebyrets størrelse og på, at udsendelse af en rykkerskrivelse er et led i den almindelige inddrivelsesproces. Da Landsskatteretten kun kan behandle klager over SKATs afgørelser, nåede ombudsmanden frem til, at Landsskatteretten ikke kan behandle klager over selve pålæggelsen af et rykkergebyr. I de tilfælde, hvor en borger har klaget til SKAT over et pålagt rykkergebyr, vil SKATs stillingtagen til borgerens indsigelse mod det pålagt rykkergebyr efter ombudsmandens opfattelse være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Landsskatteretten kan derfor behandle klager over SKATs svar på indsigelser mod pålagte rykkergebyrer i inddrivelsessager. (Sag nr. 15/00583)
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Skatter 72.2 - Inddrivelse.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25; Forvaltningsloven § 2; Skatteforvaltningsloven § 11; Ombudsmandsloven § 17
Beskæftigelsesministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En borger klagede til ombudsmanden over, at ATP og Ankenævnet for ATP m.m. havde afvist at behandle hendes indsigelse om, at opgørelsen af hendes beskæftigelsesgrad for 2010 var forkert. Hun henviste til, at hendes arbejdsgiver havde foretaget en forkert indberetning af ATP-bidrag. Myndighederne afviste at behandle indsigelsen, da den var indgivet for sent. Borgeren havde fået meddelelse om beskæftigelsesgraden i juni 2011 med besked om, at eventuelle indsigelser skulle ske ved henvendelse til ATP inden 3 måneder. Da borgeren først efter fristen henvendte sig til ATP afviste myndighederne at behandle indsigelsen. Ombudsmanden kunne ikke konstatere, at myndighederne også havde vurderet, om sagen kunne genoptages efter almindelige, ulovbestemte forvaltningsretlige regler om genoptagelse. Han bad derfor myndighederne om at redegøre for, om sagen kunne genoptages på ulovbestemt grundlag. Myndighederne udtalte, at lov om skattenedslag for seniorer ikke indeholder regler om dispensation fra indsigelsesfristen eller om genoptagelse. Myndighederne mente, at en sag kunne genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der enten var særligt undskyldende omstændigheder (f.eks. alvorlig sygdom) eller myndighedsfejl. Derimod kunne en arbejdsgivers fejl i form af en forkert eller manglende indberetning af ATP-bidrag ikke føre til genoptagelse, heller ikke selvom en korrekt indberetning ville have m
Emne: Forvaltningsret 13.3 - Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder.
Henvisninger: Kildeskatteloven § 1; Offentlighedsloven § 13; Forvaltningsloven § 24
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede over, at Skatteministeriet havde afslået aktindsigt i en række dokumenter, der var udvekslet som led i lovforberedende arbejde. Dokumenterne var undtaget efter ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Journalisten mente, at ministeriet strakte § 24 til det yderste, da formålet med bestemmelsen efter journalistens opfattelse var, at kun luftige ideer osv. skulle kunne udveksles i et ”frirum”. Det var ombudsmanden ikke enig med journalisten i. Efter ombudsmandens opfattelse vil der i den politiske ministerbetjening tværtimod ofte indgå konkrete, fagkyndige vurderinger fra embedsværkets side. Ombudsmanden kunne for langt de fleste dokumenters vedkommende ikke kritisere ministeriets anvendelse af § 24. Der var dog enkelte dokumenter, som ministeriet ikke kunne undtage efter § 24, idet de måtte betragtes som eksterne. Sagen rejste også et spørgsmål om anvendelsen af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17. Der kunne således stilles spørgsmål ved, om en bestemt oplysningstype, som ministeriet havde undtaget, overhovedet var en fortrolig oplysning i § 17’s forstand. Ombudsmanden udtalte også, at Skatteministeriets sagsbehandlingstid på 76 arbejdsdage var alt for lang. (Sag nr. 15/01892)
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 24; Skatteforvaltningsloven § 17; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 35; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 a; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f; Offentlighedsloven § 42; Offentlighedsloven § 36; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 2829
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En mand klagede til ombudsmanden over, at skattemyndighederne havde afvist at tilbagebetale statsafgiften på 40 pct., som var fratrukket ved udbetalingen af hans kapitalpensionsforsikring. Manden – der på grund af invaliditet gennem en årrække havde haft præmiefritagelse i tilknytning til pensionsordningen – mente, at han var omfattet af en særlig regel om afgiftsfrihed i pensionsbeskatningsloven. Det fulgte af reglen, at der ikke skulle betales afgift af den del af udbetalingerne fra en pensionsordning, der svarer til indbetalinger, som der ikke har været fradragsret for. Skattemyndighederne havde lagt vægt på, at manden på grund af præmiefritagelsen ikke havde foretaget indbetalinger (dvs. betalt præmier), som der ikke havde været fradragsret for, og at bestemmelsen derfor ikke fandt anvendelse. Det var mandens synspunkt, at de præmier, som han havde indbetalt på ordningen, i årene indtil han fik præmiefritagelse, dækkede forsikringsselskabets risiko ved tilsagnet om præmiefritagelse, og at der derigennem – i bestemmelsens forstand – var foretaget indbetalinger, som der ikke havde været fradragsret for. Ombudsmanden var ikke enig i dette. Hverken bestemmelsens ordlyd eller dens forarbejder talte efter ombudsmandens opfattelse for en sådan forståelse af bestemmelsen. Formålet med bestemmelsen var at skabe symmetri i beskatningen, ved at indbetalinger uden fradragsret skulle mo
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Skatter 23.3 - Kapitalforsikring og -opsparing.
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
En kommune skrev på sin hjemmeside, at borgere, der ønskede at klage over en parkeringsafgift, skulle benytte kommunens digitale selvbetjeningsløsning. Ombudsmanden fandt det beklageligt, at kommunen havde skrevet dette på sin hjemmeside. Der er nemlig ikke i lovgivningen hjemmel til at kræve, at borgere, der ønsker at klage over en pålagt parkeringsafgift, skal anvende en digital selvbetjeningsløsning. Derudover udtalte ombudsmanden, at den vejledning, som myndighederne giver til borgerne om digitale selvbetjeningsløsninger, ikke må fremstå på en måde, der giver borgerne indtryk af, at det er obligatorisk at anvende en selvbetjeningsløsning, som det i virkeligheden er frivilligt at anvende. (Sag nr. 15/00473)
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om Skatteministeriets møder med lobbyister vedrørende ændring af nordsøbeskatningen i 2013. Skatteministeriet undtog bl.a. dokumenter og oplysninger med den begrundelse, at de var omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 og dermed ikke omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 35. Ombudsmanden kunne som udgangspunkt ikke kritisere, at ministeriet undtog oplysninger, herunder navnene på de virksomheder, der deltog i møderne, i en række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden bemærkede dog, at navnet på en medarbejder hos SKAT ikke kunne undtages med hjemmel i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden konstaterede desuden, at en række navngivne olie- og gasselskaber i forbindelse med regeringens ændring af nordsøbeskatningen havde udtrykt deres holdninger til ændring af nordsøbeskatningen offentligt – bl.a. i medierne og i en henvendelse til Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Det havde også tidligere været omtalt i pressen, at en række navngivne olie- og gasselskaber hyrede kommunikationsfirmaer for at forsøge at påvirke forhandlingerne om ændring af nordsøbeskatningen. Det fremgik ikke af Skatteministeriet
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 17; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 25; Offentlighedsloven § 27; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 a; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 30; Forvaltningsloven § 27; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 37
Kultur · AfgørelseSkat og afgifter
En forfatter klagede til ombudsmanden over en afgørelse om aktindsigt truffet af Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC). DBC er omfattet af offentlighedsloven, og i forbindelse med sagen bestemte ombudsmanden, at DBC i denne henseende også skulle være omfattet af ombudsmandens kompetence. Forfatteren havde indsendt en roman til DBC, som en ekstern konsulent antaget af DBC havde vurderet uegnet til bibliotekskatalogisering. Forfatteren bad herefter om aktindsigt i sagen hos DBC og fik i den forbindelse udleveret et enkelt dokument – en udskrift af konsulentens vurdering af romanen. I dokumentet var oplysninger om navnet på sagsbehandleren hos DBC og på konsulenten undtaget. Ombudsmanden udtalte, at DBC burde have anset korrespondancen mellem forfatteren og DBC om vurdering af romanen for at være omfattet af aktindsigtsanmodningen, og at det i den forbindelse ikke havde betydning, at forfatteren allerede måtte antages at være i besiddelse af korrespondancen. I det omfang DBC førte en aktliste, burde DBC endvidere have anset denne for omfattet af anmodningen. Spørgsmålet om aktindsigt i bl.a. den eksterne konsulents navn skulle efter ombudsmandens opfattelse behandles efter offentlighedslovens § 8 om egenacces. Retten til egenacces kan bl.a. begrænses, hvis hensynet til private interesser – som nævnt i offentlighedslovens § 33, nr. 5 – med afgørende vægt taler imod at meddele aktindsigt
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 1124.9 - Andre former for offentlighed; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 8; Offentlighedsloven § 33; Ombudsmandsloven § 7; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 19; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 37; Ombudsmandsloven § 16; Offentlighedsloven § 2; Straffeloven § 267
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem Kammeradvokaten, SKAT og Skatteministeriet til brug for et juridisk responsum, som Skatteministeriet havde bedt Kammeradvokaten om at udarbejde. Kammeradvokatens undersøgelse – som blev iværksat på baggrund af Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af området for ejendomsvurdering – skulle afdække, om SKATs praksis havde ligget inden for lovens rammer. Det fremgik, at selve responsummet og en fortegnelse over de bilag, som myndighederne havde stillet til rådighed for Kammeradvokaten, forinden var blevet offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside. Ombudsmanden var enig med Skatteministeriet i, at brevvekslingen med Kammeradvokaten skete i en sammenhæng, hvor en retssag måtte underforstås som en nærliggende mulighed, og at offentlighedslovens § 27, nr. 4 – om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres – derfor som udgangspunkt fandt anvendelse på de undtagne dokumenter. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at det burde være indgået i Skatteministeriets overvejelser, at selve responsummet og bilagsfortegnelsen var offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, hvormed hensynet til fortrolighed – i hvert fald for så vidt angik det, der fremgik af disse dokumenter – måtte
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Skatter 7.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 27; Skatteforvaltningsloven § 17; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 10; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 a; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 36; Forvaltningsloven § 24
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Da ombudsmanden i 2005 via et fremsat lovforslag blev bekendt med, at restanceinddrivelsen skulle samles hos en central inddrivelsesmyndighed, og at der skulle etableres et nyt fælles IT-system (EFI), bad ombudsmanden Skatteministeriet om en udtalelse om, hvordan ministeriet ville sikre, at det planlagte nye IT-system blev indrettet, så det opfyldte de forvaltningsretlige krav. Først næsten 9 år senere – og efter at det nye IT-system delvist var blevet sat i drift – modtog ombudsmanden en beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i IT-systemet. Ombudsmanden anså det for utilfredsstillende, at en dækkende beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i det nye IT-system, først blev tilvejebragt efter, at systemet delvist var sat i drift. Derudover anså ombudsmanden det for meget beklageligt, at Skatteministeriet måtte konstatere, at der ikke under udviklingen af det nye IT-system syntes at have været løbende dokumentation mv. af systemets overholdelse af de forvaltningsretlige krav. Ombudsmanden kom med en række generelle betragtninger om forudsætningerne for en forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet med at udvikle nye IT-systemer til det offentlige, og tilkendegav, at en endelig stillingtagen til, om EFI tilstrækkeligt understøttede en korrekt anvendelse af de forvaltningsretlige regler, måtte ske i forbindelse me
Emne: Skatter 72.2 - Inddrivelse; Forvaltningsret 11.5 - Særlige sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Ombudsmandsloven § 19; Forvaltningsloven § 32 b; Forvaltningsloven § 32; Forvaltningsloven § 19; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 8; Forvaltningsloven § 9; Retsplejeloven § 493; Skatteforvaltningsloven § 17; Forvaltningsloven § 27; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f; Forvaltningsloven § 28
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En borger anmodede Skatteministeriet om aktindsigt i ministeriets dokumenter i forbindelse med en beretning fra Rigsrevisionen om fusion af skatteforvaltningen. Skatteministeriet afslog at behandle aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at behandlingen ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Inden afslaget havde ministeriet forgæves bedt borgeren om at præcisere anmodningen om aktindsigt. Ombudsmanden kunne ikke kritisere Skatteministeriets afslag på at behandle anmodningen. Ombudsmanden mente dog, at ministeriet burde have forklaret, hvorfor ministeriet bad borgeren om at præcisere anmodningen om aktindsigt, og at konsekvenserne af en manglende præcisering kunne være, at ministeriet ville afslå at behandle sagen af hensyn til ministeriets ressourcer. Ombudsmanden mente også, at Skatteministeriet som led i dialogen med borgeren burde have overvejet, om en allerede udarbejdet aktliste eller dele af den kunne have været udleveret til borgeren. (Sag nr. 14/02085)
Emne: Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 1121.4 - Høring.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 9
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Landsskatteretten havde afvist at behandle en klage fra en mand, der var udrejst af Danmark, over SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, til hans bank i Danmark om at fremsende udskrifter fra hans konto og oplysninger om, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Landsskatteretten havde henvist til, at SKATs anmodning om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger måtte anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning og ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Landsskatteretten havde senere stadfæstet SKATs efterfølgende afgørelse truffet efter skattekontrollovens § 9, hvorefter bestyrelsesformanden for banken blev pålagt dagbøder, hvis banken ikke efterkom SKATs anmodning om udlevering af de ønskede oplysninger. Mandens advokat klagede til ombudsmanden over Landsskatterettens kendelser. Efter en gennemgang af klagen og de indsendte bilag meddelte ombudsmanden advokaten, at han havde besluttet ikke at undersøge sagerne i relation til Landsskatteretten yderligere. Ombudsmanden henviste til, at der ikke var udsigt til, at han kunne kritisere resultatet af Landsskatterettens kendelser. For det første var ombudsmanden således enig i, at SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. For det andet var ombudsmanden enig i, at bestemmelsen
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1121.5 - Enkelte sagsoplysningsskridt.
Henvisninger: Skattekontrolloven § 8; Skattekontrolloven § 9; Skatteforvaltningsloven § 11; Skattekontrolloven § 6; Retssikkerhedsloven § 9; Skattekontrolloven § 1; Kildeskatteloven § 1; Retssikkerhedsloven § 10; Skatteforvaltningsloven § 26; Skatteforvaltningsloven § 27
Finansministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over, at Finansministeriet havde undtaget oplysninger i et dokument vedrørende den danske stats salg af aktier i DONG Energy A/S til Goldman Sachs med henvisning til bl.a. offentlighedslovens § 30, nr. 2. Dokumentet indeholdt oplysninger vedrørende den skattemæssige udfordring, som Goldman Sachs kunne have ved modtagelse af udbytte fra DONG Energy A/S, og det var ministeriets vurdering, at der var tale om oplysninger, der vedrørte DONG Energy A/S’ drifts- og forretningsforhold, navnlig selskabets overvejelser om en forhandlingsmodparts forhold og mulige overvejelser. Ombudsmanden mente, at det på det foreliggende grundlag ikke var utvivlsomt, at en vurdering fra DONG Energy A/S af, hvordan Goldman Sachs antagelig ville blive stillet skattemæssigt ved udbetaling af udbytte fra DONG Energy A/S efter indgåelse af kontrakten, var oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende hos DONG Energy A/S. Finansministeriet havde heller ikke konkret anført, hvori det påståede økonomiske tab for DONG Energy A/S bestod. Finansministeriet havde desuden ikke forholdt sig til, hvad det betød, at aftalen med Goldman Sachs på tidspunktet for aktindsigtsbegæringens fremsættelse var indgået og godkendt af Finansudvalget, og heller ikke til det, som journalisten havde anført om, at temaet om udbyttebeskatning hos Goldman Sachs havde været særdeles
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 14
Landsskatteretten · AfgørelseSkat og afgifter
En borger klagede til ombudsmanden over, at Landsskatteretten til ugunst for borgeren havde ændret en skatteansættelse. Landsskatteretten havde ikke i sin afgørelse forholdt sig til, hvorvidt reglerne om frister for at kunne ændre en skatteansættelse var opfyldt, fordi borgerens repræsentant havde frafaldet at gøre gældende, at fristerne ikke var opfyldt. Det var i sagen af afgørende betydning for, hvorvidt skatteansættelsen kunne ændres, om der var pligt til at overholde fristerne. Ombudsmanden udtalte, at det følger af legalitetsprincippet, at den offentlige forvaltnings virksomhed som udgangspunkt skal have støtte i lovgivningen. Det betyder blandt andet, at en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed som udgangspunkt skal have hjemmel i lovgivningen. Ombudsmanden udtalte også, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private, herunder navnlig sagens parter, yder medvirken til sagens oplysning (officialprincippet). Endvidere udtalte ombudsmanden, at når en klageinstans skal træffe afgørelse i en klagesag, så er det principielle udgangspunkt, at klageinstansen skal træffe den materielt rigtige afgørelse i sagen. Det medfører, at klageinstansen er underlagt legalitetsprincippet og officialprincippet. På den baggrund, og da Landsskatteretten er en del af den offentlige forvaltni
Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Skatter 21.9 - Anden indkomst.
Henvisninger: Kildeskatteloven § 4; Skatteforvaltningsloven § 26; Skatteforvaltningsloven § 27; Skatteforvaltningsloven § 42; Skatteforvaltningsloven § 35 b; Skatteforvaltningsloven § 35 a; Personskatteloven § 4; Personskatteloven § 2; Kildeskatteloven § 24; Kildeskatteloven § 25; Ejendomsavancebeskatningsloven § 1; Ejendomsavancebeskatningsloven § 6; Skattekontrolloven § 16; Ejendomsavancebeskatningsloven § 4; Forvaltningsloven § 8
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over, at først SKAT og siden Skatteankestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i et notat, som SKAT havde sendt til Skatteministeriets departement til orientering for ministeren. Notatet indeholdt bl.a. en beskrivelse af SKATs praksis vedrørende foreløbige fastsættelser af moms mv. i tilfælde, hvor indberetning til SKAT ikke er foretaget til tiden. Skattemyndighederne havde over for journalisten henvist til, at notatet kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, om dokumenter udarbejdet til brug for ministerbetjening. Ombudsmanden var enig i, at notatet som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen om ministerbetjening. Ombudsmanden mente imidlertid, at en meget væsentlig del af notatet indeholdt oplysninger om sagens faktiske grundlag, og at disse oplysninger derfor burde være udleveret til journalisten i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1, om ekstrahering. Ombudsmanden henstillede til Skatteankestyrelsen at træffe en ny afgørelse om spørgsmålet om ekstrahering for så vidt angik de pågældende oplysninger i notatet. Skatteankestyrelsen traf herefter afgørelse om at meddele journalisten aktindsigt i hele notatet bortset fra et enkelt afsnit. (Sag nr. 14/01197)
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 36; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 42; Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 35
Økonomi- og Indenrigsministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3, havde givet afslag på aktindsigt i de oplysninger i en forpagtningsaftale, der vedrørte forpagtningsafgiftens størrelse samt beregningen heraf, og at Statsforvaltningen, Tilsynet, ikke havde fundet, at dette var i strid med offentlighedsloven. Kommunen havde lagt vægt på, at kommunen ved fremtidige udbud vedrørende det bortforpagtede opnåede den højeste markedspris. Det var kommunens vurdering, at der var en risiko for, at konkurrenters konkrete kendskab til størrelsen af forpagtningsafgiften ville kunne betyde, at de fastsatte deres pristilbud i niveauet omkring den allerede indgåede aftale, og at kommunen dermed risikerede, at der ikke blev tilbudt en højere pris, selv om markedet eventuelt kunne bære det. Statsforvaltningen havde vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at meddelelse af aktindsigt i de pågældende oplysninger ville kunne svække kommunens forhandlingsposition i forbindelse med senere kontraktindgåelser vedrørende det bortforpagtede, og at afslaget på aktindsigt således kunne sikre kommunens stilling som part i et kontraktforhold. Ombudsmanden udtalte, at der var tale om aktindsigt i oplysninger i en allerede indgået kontrakt, og at anvendelse af offentlighedslovens § 33, nr. 3, efter hans opfattelse måtte bygge på andet og mere end den blotte generelle r
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 14
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En skatterådgiver søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for udgifterne til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. SKAT godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med den begrundelse, at en udgift ikke kan anses for godtgørelsesberettiget, hvis der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter Landsskatterettens opfattelse ville skatteyderen have været berettiget til at fradrage en del af udgifterne til skatterådgiveren på det tidspunkt, udarbejdelsen af regnskabet mv. for det pågældende indkomstår var sket. Efter at have undersøgt sagen fandt ombudsmanden anledning til at komme med nogle bemærkninger om Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen. Efter en gennemgang af bl.a. forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse mente ombudsmanden dog ikke at have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten var nået frem til, at skatteyderen kun kunne få omkostningsgodtgørelse for en del af sine udgifter til skatterådgiveren. (Sag nr. 12/00331)
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Almindelige emner 1.2 - Motiver; Skatter 7.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 52; Ligningsloven § 7; Skattekontrolloven § 3; Skatteforvaltningsloven § 54; Statsskatteloven § 6; Skatteforvaltningsloven § 55; Skattekontrolloven § 1
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets behandling af en anmodning om aktindsigt i SKATs Produktionsplan for 2013. Journalisten havde skrevet til ministeriet, at ministeriet fulgte en ulovlig fremgangsmåde, hvis ministeriet ville dele produktionsplanen op i flere dele i forbindelse med udlevering til medierne, at han ville have aktindsigt i hele produktionsplanen, og at ministeriet ville få ”en ombudsmandssag på halsen”, hvis hans begæring ikke blev imødekommet. En særlig rådgiver i Skatteministeriet ringede herefter journalisten op. Journalisten optog telefonsamtalen og sendte en lydfil af samtalen til ombudsmanden sammen med sin klage. Ombudsmanden konstaterede for det første, at ministeriet ikke havde behandlet og taget stilling til journalistens aktindsigtsanmodning. Det fandt ombudsmanden meget beklageligt. Ombudsmanden udtalte herefter på baggrund af en gennemgang af lydfilen af samtalen mellem journalisten og den særlige rådgiver, at Skatteministeriets (ved den særlige rådgiver) telefoniske reaktion på journalistens anmodning var fuldstændig uacceptabel. Ombudsmanden lagde herved vægt på, at den særlige rådgiver under samtalen fremkom med tilkendegivelser bl.a. om, hvad der havde ”provokeret” ham, hvad han havde opfattet som ”aggressivt”, hvad han havde ”oplevet” fra andre journalisters side med hensyn til at ”kræve det på den måde dér”, og hvordan
Emne: Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 1.4 - Ombudsmandsprøvelse; Forvaltningsret 11.5 - Særlige sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 24; Ombudsmandsloven § 16; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 16; Offentlighedsloven § 7; Ombudsmandsloven § 13; Grundloven § 55
Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser · AfgørelseSkat og afgifter
En studerende fik tildelt et udlandsstipendium til dækning af studieafgiften for sin australske kandidatuddannelse i kommunikation. Efter bestemmelserne i SU-loven svarede udlandsstipendiet til ”den faktiske studieafgift”. På grund af regler i SU-bekendtgørelsen om vekselkursen for studieafgifter opgivet i fremmed valuta fik hun imidlertid udbetalt et beløb, der var mindre end den studieafgift, som hun faktisk betalte. Den studerende klagede til det daværende undervisningsministerium og herefter til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden udtalte, at bestemmelserne i SU-loven ikke i sig selv gav hjemmel for en ordning, hvorefter udlandsstipendier blev anvist i en væsentligt lavere kurs end kursen på betalingsdagen. Ombudsmanden mente heller ikke, at undervisningsministeren havde haft tilstrækkelig bemyndigelse til den fastsatte ordning i SU-bekendtgørelsen. Ministeriet havde, allerede inden ombudsmanden afgav sin udtalelse, oplyst, at det var indstillet på at dække det tab, som den studerende havde lidt. Ministeriet havde også oplyst, at det ville tage skridt til at ændre lovgivningen. Endelig havde ministeriet beskrevet, hvordan det ville forholde sig til øvrige afgørelser om udlandsstipendium, der var truffet, eller som ville blive truffet, inden reglerne blev ændret. Ombudsmanden foretog sig derfor ikke mere. (J.nr. 12/00099)
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 26.3 - Uddannelsesstøtte; Forvaltningsret 13.9 - Andre spørgsmål; Pengevæsen m.v. 7 - Valutaforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 12; Forvaltningsloven § 7
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En mand overvejede at flytte til udlandet med sin ægtefælle. Han ejede nogle anparter i et anpartsselskab og ville gerne vide, hvor meget han skulle betale i skat af værdien af anparterne, hvis han flyttede. Derfor bad han SKAT om et bindende svar om værdien af anparterne. SKAT gav ham et bindende svar, og manden flyttede på baggrund af svaret til udlandet. Senere samme år meddelte SKAT manden, at SKAT ikke længere anså sig for bundet af svaret. SKAT henviste til, at de forudsætninger, som SKAT havde lagt til grund for det bindende svar, havde ændret sig. Det var manden ikke enig i, og han klagede til Landsskatteretten, som imidlertid afviste at behandle klagen. Hverken SKAT eller Landsskatteretten mente, at SKATs brev om, at SKAT ikke længere anså sig for bundet af det bindende svar, var en afgørelse, som kunne påklages til Landsskatteretten. Myndighederne mente, at der alene var tale om en ”servicemeddelelse”. Mandens advokat klagede til ombudsmanden, som udtalte, at der i den konkrete sag var tale om en afgørelse i skatteforvaltningslovens og forvaltningslovens forstand, som kunne indbringes for Landsskatteretten. Ombudsmanden udtrykte dog ikke sin opfattelse som en kritik af myndighederne. Ombudsmanden henstillede til Landsskatteretten at genoptage sagen, hvis klageren fortsat ønskede at få den prøvet ved Landsskatteretten. (J.nr. 12/00219)
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 13.3 - Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6; Skatter 31.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 25; Skatteforvaltningsloven § 5; Skatteforvaltningsloven § 11; Boafgiftsloven § 13 a; Boafgiftsloven § 12; Kildeskatteloven § 33; Skattekontrolloven § 3; Forvaltningsloven § 2; Skatteforvaltningsloven § 21; Ombudsmandsloven § 14; Skatteforvaltningsloven § 24; Aktieavancebeskatningsloven § 38; Grundloven § 63
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning til ejendomsbeskatningslovens § 30 A og bekendtgørelsen om kommunernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Ombudsmanden indhentede en udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministeriet mente ud fra en formålsfortolkning af ejendomsbeskatningslovens § 30 A og den tilhørende bekendtgørelse ikke, at der var hjemmel til at opkræve gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebilletten. Formålet med reglerne havde været at kompensere kommunerne for det administrative arbejde, der lå i at udfylde skemaer med en række oplysninger om fast ejendom – typisk i forbindelse med ejendomshandler. Den administrative byrde i at udlevere en kopi af ejendomsskattebilletten var væsentlig mindre. Kommunens udlevering af kopier var efter ministeriets opfattelse i stedet reguleret af offentlighedsloven og de gebyrregler, som var fastsat med hjemmel i offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse. Han pegede desuden på, at anvendelsen af offentlighedsloven (eller forvaltningsloven) og de gebyrregler, som er fastsat i medfør af de to love, også underbygges af, at retten til aktindsigt efter disse regler omfatter dokumenter, der eksisterer på det tidspunkt, hvor man beder om aktindsig
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Retsplejeloven § 562; Retsplejeloven § 569
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation på Skatteministeriets område. Af bekendtgørelsen fremgik bl.a., at nogle af SKATs dokumenter ikke behøvede at være underskrevet for at være gyldige. Senere ændrede ministeriet reglerne, så de konkrete typer af dokumenter ikke længere blev udtrykkeligt nævnt i bekendtgørelsen. Samtidig blev der udstedt en såkaldt ”SKAT-meddelelse”, hvor dokumenttyperne var opregnet. Ombudsmanden udtalte, at da reglerne om, hvilke dokumenter der skulle underskrives, indeholdt en normering af borgernes retsstilling, burde reglerne fremgå af en bekendtgørelse og ikke af en SKAT-meddelelse. Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. Ministeriet var enig i ombudsmandens retsopfattelse og ville hurtigst muligt udstede en bekendtgørelse med de relevante regler. Herudover mente ombudsmanden, at det var uheldigt, at SKAT-meddelelsen fremstod som udsendt af SKAT, når ministeriet over for ombudsmanden havde oplyst, at den rettelig var udstedt af Skatteministeriet, Koncerncenteret. (J.nr. 2011-5344-2999)
Emne: Skatter 7.3 - Genoptagelse og andre forvaltningsspørgsmål; Statsforfatningsret 9 - Andre spørgsmål; Almindelige emner 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 35; Skatteforvaltningsloven § 20
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden havde tidligere afsluttet behandlingen af to konkrete sager om sagsbehandlingstiden i to af landets 15 vurderingsankenævn. Sagerne er offentliggjort som sag 2011 13-1 og 2011 13-2 på Folketingets Ombudsmands hjemmeside og indgår i ombudsmandens beretning for 2011. I de to konkrete klagesager udtalte ombudsmanden kritik af sagsbehandlingstiderne som var på mellem to og tre år. De to sager viste imidlertid at der ikke var tale om enkeltstående tilfælde, men om et generelt problem. Derfor rejste ombudsmanden en generel sag over for skattemyndighederne om sagsbehandlingstiden i landets 15 vurderingsankenævn. SKATs Ankecenter, som står for sekretariatsbetjening af vurderingsankenævnene, oplyste over for ombudsmanden at baggrunden for de lange sagsbehandlingstider var at antallet af klager til vurderingsankenævnene var steget voldsomt i 2008. Ankecentret havde iværksat en række tiltag for at få sagsbehandlingstiderne nedbragt. Der var blevet tilført et meget stort antal medarbejdere til at behandle de mange klagesager. Derudover havde ankecentret koordineret sagsbehandlingen på tværs af nævnene så de på landsplan ældste sager blev behandlet først. Ankecentret havde også opstillet mål på landsplan for afvikling af de sager der blev modtaget i vurderingsankenævnene i 2009, 2010 og 2011. Ombudsmanden udtalte at de målsætninger som ankecentret havde opstillet, fortsat i den
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
SKAT brugte en medarbejders private Facebook-profil til at indsamle oplysninger om en kvinde fra hendes Facebook. Kvinden havde en åben profil, hvilket indebar at alle brugere af Facebook kunne se de oplysninger der lå om hende på Facebook. Kvinden følte sit privatliv krænket og klagede til Datatilsynet som sendte klagen videre til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden udtalte at de standardvilkår Facebook har udarbejdet om brugen af Facebook, er aftalevilkår der regulerer det privatretlige forhold mellem Facebook og dets brugere. Standardvilkårene har ingen retsvirkning i forhold til forvaltningsmyndigheder i Danmark som er underlagt offentligretlige regler og grundsætninger. I den konkrete sag var SKAT underlagt officialprincippet og reglerne i persondataloven. Ombudsmanden udtalte også at hvis en person har en så åben profil på Facebook at alle brugere af Facebook kan se de oplysninger der ligger om personen, er der i realiteten tale om at oplysningerne er offentligt tilgængelige. Det samme kan efter omstændighederne være tilfældet hvis en person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin Facebook, har et meget stort antal ’venner’ på Facebook. Også i dette tilfælde kan oplysningerne om personen blive offentligt tilgængelige. Personoplysninger der er offentligt tilgængelige, kan som udgangspunkt frit behandles af myndighederne. Det fremgår af persondatalovens § 7, stk
Emne: Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Personspørgsmål 4 - Personlig retsbeskyttelse.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Grundloven § 72
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Skatteministeriet modtog den 6. august 2010 en anmodning om aktindsigt i ministerens repræsentationsudgifter fra ministerens tiltræden i 2007, i ministerens kalender, i rejser i ind- og udland og i ”tildeling” af naturalier. Den 3. september 2010 gav ministeriet afslag på aktindsigt i ministerens kalender. Den 17. november 2010 gav ministeriet aktindsigt i de andre oplysninger. Ombudsmanden kritiserede ikke ministeriets sagsbehandlingstid. Dog mente ombudsmanden at ministeriet burde have taget stilling til anmodningen om aktindsigt i ministerens kalender snarest muligt efter at anmodningen var modtaget. Ombudsmanden lagde vægt på at to ministerier var involveret, og at de to ministerier havde fulgt forskellig praksis ved opdeling af ministerens møder i henholdsvis repræsentative og ikke-repræsentative møder. Det havde gjort det vanskeligt at tage stilling til hvilket bilagsmateriale der var omfattet af anmodningen. Ombudsmanden lagde også vægt på omfanget af det materiale som var fremskaffet, og at ansøgeren løbende var blevet underrettet om årsagen til at sagen trak ud, og hvornår sagen kunne forventes at være behandlet færdig. Hvad angår aktindsigt i ministerens kalender, lagde ombudsmanden vægt på at der i afslaget var henvist til at ministerkalendere som sådan ikke er omfattet af offentlighedsloven. Da ministeriet således ikke på noget tidspunkt havde været i tvivl om at de
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 16; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 4
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Et autohandlerfirma klagede til ombudsmanden over at SKAT generelt ikke overholdt den frist på 3 uger der var fastsat i registreringsafgiftsloven for udbetaling af registreringsafgift ved eksport af biler. Autohandleren klagede også over at SKAT ikke betalte renter af registreringsafgift der blev udbetalt for sent, hvis rentebeløbet var mindre end 200 kr. På grundlag af oplysninger fra SKAT lagde ombudsmanden til grund at SKAT ikke havde overholdt fristen i ca. 1 procent af sagerne i 2009 og i ca. 3 procent af sagerne i 2010, og at SKAT ikke havde overholdt fristen i ca. 80 procent af firmaets sager. Ombudsmanden udtalte på den baggrund at SKATs overskridelse af fristen i registreringsafgiftsloven var kritisabel, og at overskridelsen i firmaets sager var meget kritisabel. Med hensyn til grænsen for udbetaling af rentebeløb henviste SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, til SKATs juridiske vejledning, der fastsatte grænsen på 200 kr. SKAT skrev at grænsen var videreført fra et cirkulære fra 1987. Ombudsmanden henstillede til SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, at undersøge om der var hjemmel til at opretholde en udbetalingsgrænse på 200 kr. Ombudsmanden modtog i flere omgange yderligere oplysninger fra Skatteministeriet til belysning af spørgsmålet om SKATs overholdelse af 3-ugersfristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 3. pkt. Herefter konstaterede ombuds
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Færdselsret 2 - Registrering af køretøjer; Forvaltningsret 12.4 - Administrativ praksis; Pengevæsen m.v. 5.7 - Renter, se også Køb 2.2; Afgifter 9 - Andre afgifter.
Henvisninger: Registreringsafgiftsloven § 7 c; Registreringsafgiftsloven § 7
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En mand klagede i 2010 til ombudsmanden over at Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm endnu ikke havde færdigbehandlet hans sag om vurderingen pr. 1. oktober 2008 af en række sommerhusgrunde. Nævnet modtog mandens klage i juli 2009 og oplyste i juli 2010 at sagen tidligst kunne forventes afsluttet i august 2011. Sagsbehandlingstiden i nævnet ville således blive mindst 2 år og 1 måned. Ombudsmanden afsluttede sin behandling af klagen før vurderingsankenævnet havde færdigbehandlet sagen. Han udtalte at sagsbehandlingstiden i nævnet, medregnet nævnets prognose for hvornår sagerne kunne afsluttes, klart overskred den sagsbehandlingstid borgeren med rimelig kunne forvente. Vurderingsankenævnet oplyste at der var problemer med sagsbehandlingstiden i alle landets vurderingsankenævn. Der var sket en markant stigning i antallet af klagesager i nævnene. Nævnene var derfor gået sammen om at behandle de ældste sager på landsplan først. Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at de ældste sager i landet blev behandlet først. Ombudsmanden udtalte sig også om pligten til at give underretning om sagsbehandlingstiden. I den situation vurderingsankenævnene var i, kunne han ikke kritisere at nævnet kun hver 12. måned gav underretning om sagsbehandlingstiden. De oplysninger som ombudsmanden fik af vurderingsankenævnet om forholdet mellem antallet af klagesager og nævnets ressourcer, bevi
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ejendomsvurderingsloven § 1
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget. Skatteministeriet havde over for journalisten begrundet afslaget med at ministeriet ikke ved søgning i journalsystemerne havde kunnet finde dokumenter eller oplysninger om rejserne. Under ombudsmandens behandling af sagen lokaliserede Skatteministeriet ni spørgeskemaer om rejserne. Spørgeskemaerne var udfyldt af ansatte og skulle bruges til en undersøgelse i forbindelse med den redegørelse til Folketinget som journalisten havde henvist til i sin anmodning om aktindsigt. Skatteministeriet gjorde i sin udtalelse til ombudsmanden gældende at journalisten ikke kunne få aktindsigt i spørgeskemaerne fordi de var en del af de ansattes personalesager. Ministeriet henviste til offentlighedslovens § 2, stk. 2. Ombudsmanden udtalte at spørgeskemaerne efter hans opfattelse var en del af sagen om den generelle undersøgelse til brug for redegørelsen til Folketinget. Ombudsmanden mente derfor ikke at offentlighedslovens § 2, stk. 2, kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt. Skatteministeriet burde have foretaget en konkret vurdering af om oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt. Desuden kunne den begrundelse Skatteministeriet havde givet journalisten for afslaget på aktindsigt, efter ombudsmandens mening give det ukorrekte indtryk at ministerie
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 4