594 dokumenter · side 18 af 20Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter artikel 35, stk. 1, litra a-d, i forordning (EU) nr. 1379/2013,[1] jf. fødevarelovens § 58 a, stk. 1.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. november 2022 om at fiskevarer og akvakulturprodukter, som bringes i omsætning i Unionen, uanset deres oprindelse eller afsætningsmetode, kun må udbydes til salg til den endelige forbruger eller til storkøkkener, hvis de er behørigt mærket med følgende oplysninger: handelsbetegnelse, det videnskabelige navn, produktionsmetode, fangstområde, fangstredskabskategori, og hvis aktuelt om produktet er optøet. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklag …
Emne: Fødevarer.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte Skattestyrelsens administration af styrelsens Facebook-profil med fokus på den vejledning, som blev givet på profilen. Undersøgelsen byggede på en gennemgang af de i alt 2.024 opslag, der var på profilen i april 2022. På baggrund af sin gennemgang af styrelsens svar konstaterede ombudsmanden, at styrelsen generelt svarer på det, der spørges om, at svarene er formuleret høfligt, venligt og imødekommende, at styrelsen svarer hurtigt, og at svarene ses at holde sig inden for de rammer, som følger af styrelsens tavshedspligt mv. Undersøgelsen gav dog ombudsmanden anledning til nogle betragtninger om formuleringen af vejledningen på Facebook-profilen, som styrelsen kunne lade indgå i sine overvejelser om administration af profilen. Bl.a. konstaterede ombudsmanden, at nogle få svar var formuleret sådan, at læseren kunne blive i tvivl om, hvorvidt svaret alene var vejledende, eller om det var udtryk for en afgørelse eller et bindende svar. Styrelsen burde derfor fortsat have fokus på at sikre, at det tydeligt fremgik, at svarene alene var vejledende. Dette ville i nogle tilfælde kunne gøres ved at indsætte et forbehold. Styrelsen kunne også overveje, om en samtidig omtale eller henvisning til de relevante regler i nogle tilfælde kunne bidrage til at øge kvaliteten og eventuelt tydeliggøre, at svaret kun var vejledende. Styrelsen kunne desuden overveje, om en øg
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 7; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25; Ligningsloven § 8
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf. 72 40 56 00 * ean@naevneneshus.dk www.naevneneshus.dk Kendelse af 13. december 2022 – j.nr. 22/06541 Delvis stadfæstelse, idet ankenævnet tiltræder, at undladt ekstrahering af oplysninger har været berettiget, og delvis ændring af afgørelsen vedrørende visse dokumenter således, at blandt andet kontaktoplysninger på sagsbehandlere, oplysninger om repræsentanter for virksomheden, og navnet på tidligere sagsbehandlere også skal gives. Offentlighedslovens § 28, stk. 1 og 2, nr. 2, § 23, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, og § 35, hvidvasklovens § 56, stk. 1. (Allan Nejbjerg, Sys Rovsing og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA [avis] mod Finanstilsynet Ved skrivelse af 30. maj 2022 fra CC har AA [avis] klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af 24. maj 2022 om delvis aktindsigt i en sag vedrørende Finanstilsynets inspektion i …
Emne: Kendelser.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 28; Hvidvaskloven § 56; Offentlighedsloven § 23; Forvaltningsloven § 9; Hvidvaskloven § 75; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 35; Hvidvaskloven § 49; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 25; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 19; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 e; Hvidvaskloven § 63
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem). Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Ombudsmanden anførte, at også når der er tale om en opgradering af et it-system, må den ansvarlige myndighed foretage de analyser mv., der er nødvendige for at sikre, at systemet (fortsat) kan understøtte korrekt anvendelse af den relevante lovgivning mv. Skatteforvaltningens ESDH-system understøtter bl.a. sagsbehandling – ofte på tværs af en styrelse og på tværs af flere styrelser – hvor der træffes afgørelser over for borgere og virksomheder. Efter ombudsmandens opfattelse illustrerede opgraderingen af ESDH-systemet, at mange it-systemer ikke anvendes isoleret, men samvirker med andre systemer eller indgår i sagsbehandling hos flere myndigheder. En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen eller opgraderingen af et it-system forudsætter således bl.a., at den ansvarlige myndighed overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet skal virke i samspil med andre it-systemer eller anden sagsbehandling. For så vidt angår forløbet efter implementeringen af et it-system anførte ombudsmanden bl.a., at den ansvarlige myndighed bør følge op på, om it-systemet som forudsat understøtter korre
Emne: Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte Skatteforvaltningens udvikling af it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløsning. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Der træffes ikke afgørelser i Deleøkonomisk Indberetningsløsning, men systemet indgår i et samspil med andre offentlige it-systemer, hvor oplysninger fra Deleøkonomisk Indberetningsløsning i sidste ende anvendes af forskellige myndigheder til at træffe afgørelser i forvaltningslovens forstand, og hvor forvaltningsretlige partsrettigheder mv. derfor skal være efterlevet. Efter ombudsmandens opfattelse illustrerede udviklingen af Deleøkonomisk Indberetningsløsning, at en forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af et it-system forudsætter bl.a., at den ansvarlige myndighed overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet skal virke i samspil med andre it-systemer eller anden sagsbehandling med henblik på at understøtte korrekt anvendelse af den relevante lovgivning. Sådanne overvejelser bør omfatte bl.a. en vurdering af, hvor i kæden frem mod en afgørelse – herunder i hvilke it-systemer og under ansvar af hvilke myndigheder – efterlevelsen af forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring skal understøttes. I den forbindelse bør det overvejes, om der er partsrettigheder, der vil skulle understøttes
Emne: Skatter 21.1 - Personlig indkomst; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Ligningsloven § 15; Forvaltningsloven § 8; Forvaltningsloven § 2; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 13
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af bl.a. tilkendegivelser fra skatterevisorer og skatteadvokater indledte ombudsmanden en generel egen drift-undersøgelse af skattemyndighedernes generelle information og administration, når der på baggrund af domme og afgørelser sker en praksisændring, som kan have betydning for rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning om den gældende retstilstand. Den tid, som skattemyndighederne gennemsnitligt anvendte på at offentliggøre en dom eller afgørelse, gav ikke generelt ombudsmanden anledning til bemærkninger. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at den tid, der efter det oplyste gik med at opdatere informationen til borgere og virksomheder om betydningen af ny praksis, var lang i forhold til de informationshensyn, der lå bag Den juridiske vejledning. Ombudsmanden bad derfor Skattestyrelsen om at orientere ham om resultatet af styrelsens vurdering af, om det var muligt at ændre de interne frister for offentliggørelse af styresignaler. Ombudsmanden henstillede desuden til Skattestyrelsen at overveje, om der hurtigere og på en mere hensigtsmæssig måde kunne gøres opmærksom på eventuelle igangværende overvejelser om ændringer i praksis. Endelig var ombudsmanden enig med Skattestyrelsen i, at det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde retningslinjer for Skatteforvaltningens sagsbehandling, i perioden fra en dom eller afgørelse mv. forelå, til udst
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 7; Offentlighedsloven § 17; Retsplejeloven § 345; Skatteforvaltningsloven § 27
Erhvervsministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En restaurationskæde klagede til ombudsmanden over, at en bestemmelse i en bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 var ulovhjemlet, bl.a. fordi den var baseret på en fejlagtig udmøntning og fortolkning af det såkaldte neutralitetsprincip. Efter bestemmelsen i bekendtgørelsen kunne en virksomhed ikke få udbetalt lønkompensation for ansatte i stillingskategorier, der var omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, hvori virksomheden var part. Ombudsmanden iværksatte ikke en nærmere undersøgelse af sagen. Han anførte i den forbindelse bl.a., at han ikke havde grundlag for at tilsidesætte Erhvervsministeriets vurdering af, at der var hjemmel til at fastsætte en bestemmelse i bekendtgørelsen om begrænsninger i lønkompensation til virksomheder, der var part i en hovedkonflikt. Bekendtgørelsen (og en senere bekendtgørelse om samme spørgsmål) blev udstedt i medfør af lov om erhvervsfremme samt bl.a. to aktstykker. Med det ene aktstykke blev der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optaget en tekstanmærkning, som bemyndigede erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om lønkompensation relateret til COVID-19 til virksomheder mv. Ombudsmanden mente ikke, at forarbejderne til hjemmelsbestemmelsen i tekstanmærkningen og den kontekst, denne blev vedtaget i, havde indsnævret ministerens ko
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Ansættelses- og arbejdsret 7.3 - Arbejdsret og faglig voldgift.
Henvisninger: Grundloven § 73; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 11; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 1; Ombudsmandsloven § 16
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Lyngby-Taarbæk Kommune gav den 5. februar 2020 dispensation fra lokalplan nr. 20, Offentlige grønne områder på Virumgårds jorder, til opstilling af skate-obstacles på et areal sydøst for A2, 2830 Virum. En beboer i området har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 7.1.5, jf. planlovens § 19. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører et areal, som ligger sydøst for A2, 2830 Virum. Kommunen har givet dispensation fra lokalplanens § 7.1.5 til opstilling af en samling af skate-obstacles, som er redskaber til at skate …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
I Gældsstyrelsens afgørelser om lønindeholdelse blev der vejledt om muligheden for at klage efter både § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven. Ved klage efter lovens § 17, stk. 1, skal klagen indgives inden 3 måneder efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af Skatteankestyrelsen. Klage efter lovens § 18, stk. 1, skal derimod indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af fogedretten. Klagevejledningen var enslydende i alle afgørelser om lønindeholdelse og uafhængig af, om den enkelte afgørelse omfattede fordringstyper, hvor klagen over afgørelsen kun var omfattet af den ene klageordning. I tilfælde, hvor afgørelsen omfattede fordringstyper, der var omfattet af hver sin klageordning, fremgik det ikke af afgørelsen, hvilke fordringstyper der var omfattet af hvilken klageordning. Ombudsmanden var enig med Gældsstyrelsen i, at klagevejledningen ikke var tilstrækkelig præcis eller konkret rettet mod den enkelte afgørelse og dermed ikke var i overensstemmelse med de krav, som stilles i forvaltningslovens § 25 om klagevejledning. Gældsstyrelsen havde fra april 2021 ændret klagevejledningen, så den bl.a. indeholdt nærmere vejledning om, hvordan skyldnerne kunne se, hvilken klageordning der var relevant i forhold til den konkrete afgørelse. Gældsstyrelsen oplyste derudover, at den ville foretage en tilretning af IT-systemet, som
Emne: Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 25; Skatteforvaltningsloven § 35 a; Retsplejeloven § 499; Retsplejeloven § 503; Skatteforvaltningsloven § 48
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
Et skadesløsbrev udstedt til Roskilde Kommune til sikkerhed for indefrosne ejendomsskatter var tinglyst på en ejendoms førsteprioritet. Dette hindrede umiddelbart ejeren i at optage et nyt realkreditlån med lavere rente. Borgeren anmodede Roskilde Kommune om at rykke sit skadesløsbrev på ejendommen ned i prioritetsstillingen efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i grundskyldslåneloven. Efter bestemmelsen kan en kommune efter låntagerens anmodning tillade, at et skadesløsbrev rykkes tilbage i prioritet. Kommunen afslog imidlertid at rykke skadesløsbrevet og henviste til, at kommunen i 2009 havde truffet en generel beslutning om aldrig at meddele rykningstilsagn efter den pågældende bestemmelse. Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kommunen ikke gav rykningstilsagn i en sag som borgerens, hvor formålet med at opnå rykningstilsagn (alene) var at optage et nyt realkreditlån med en lavere rente. Samtidig fandt ombudsmanden, at kommunen ikke helt kunne afskære skønnet efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i grundskyldslåneloven og afslå anmodninger om rykning alene med henvisning til kommunens generelle beslutning. Eftersom kommunen alene havde begrundet sit afslag over for borgeren ved at henvise til den generelle beslutning, henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse over for borgeren. Ombudsmanden henstillede også, at kommunen ændrede sin generelle beslutning
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Pant og tilbageholdsret 21.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 123.9 - Andre spørgsmål.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Skatteministeriet havde undtaget en række dokumenter fra aktindsigt efter henholdsvis § 23, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, nr. 1, og § 27, nr. 4, i offentlighedsloven, hvilket ombudsmanden ikke kunne kritisere. Flere af dokumenterne indeholdt imidlertid oplysninger, som efter ombudsmandens opfattelse måtte anses for ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Ombudsmanden udtalte, at det skal fremgå af afgørelsen, hvis der i et dokument er ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., som alligevel ikke udleveres, det være sig, fordi oplysningerne fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, jf. § 28, stk. 2, nr. 2, eller fordi de er offentligt tilgængelige, jf. § 28, stk. 2, nr. 3. Hvis oplysningerne ikke udleveres, fordi de fremgår af andre dokumenter, der udleveres i forbindelse med aktindsigten, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 2, vil det desuden være mest rigtigt at anføre, i hvilket andet udleveret dokument de ekstraheringspligtige oplysninger da findes. Hvis de ekstraheringspligtige oplysninger ikke udleveres, fordi de er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, skal der i afgørelsen være en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Henvisningen skal være så præcis, at det kan konstateres, hvilke konkrete oplysninger myndigheden har undladt
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 25
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Emne: Materielle kendelser.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Skattestyrelsen udsendte en pressemeddelelse om et forlig, som styrelsen havde indgået med 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. i den såkaldte udbyttesag. Pressemeddelelsen blev udsendt i forlængelse af, at Rigsrevisionen havde foretaget en faktuel gennemgang af forliget. I pressemeddelelsen udtalte Skattestyrelsen bl.a., at det var lovligt for Skattestyrelsen at indgå forliget med de amerikanske pensionsplaner, og at Rigsrevisionen konstaterede dette i den faktuelle gennemgang. Skattestyrelsen skrev også, at Rigsrevisionen bekræftede den udlægning af forliget, som Skattestyrelsen tidligere havde givet offentligheden. Endelig fremgik det, at det ærgrede og bekymrede styrelsen, at visse medier vedholdende fastholdt forkerte udlægninger af forliget. Dagbladet Politiken klagede til ombudsmanden over de dele af pressemeddelelsen, der drejede sig om mediernes udlægning. Det var ombudsmandens opfattelse, at Skattestyrelsens udsagn i pressemeddelelsen om Rigsrevisionens vurderinger af det indgåede forlig gik videre end det, som Rigsrevisionen havde udtalt sig om. Ombudsmanden mente således, at det ikke var retvisende, når Skattestyrelsen i pressemeddelelsen tog Rigsrevisionen til indtægt for, at Rigsrevisionen havde vurderet lovligheden af det konkrete forlig. Endvidere var det efter ombudsmandens opfattelse ikke berettiget, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen reelt tog Rigsrevision
Emne: Forvaltningsret 12.9 - Andre spørgsmål.
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Faaborg-Midtfyn Kommune har den 21. december 2017 givet dispensation fra partiel byplanvedtægt nr. 9, et offentligt område ved [vejnavn1], [vejnavn2] og [vejnavn3] i Sønder-Nærå by, til etablering af en skaterhal på ejendommen [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen, da klageren ikke er klageberettiget. 1. Klagen til Planklagenævnet En nabo klagede den 17. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Planklagenævnet modtog klagen den 14. marts 2018 fra kommunen. Klageren har navnlig anført, at kommunens afgørelse ikke er tilstrækkelig begrundet. 2. Sagens oplysninger Faaborg-Midtfyn Kommune har den 21. december 2017 givet dispensation fra partiel byplanvedtægt nr. 9, et offentligt område ved [vejnavn1], [vejnavn2] og [vejnavn3] i Sønder-Nærå by, til etablering af en skaterhal på ejendommen [adresse1]. Da kom …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Planloven § 58; Planloven § 59
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af den samlede sagsbehandlingstid i skattestraffesager, som behandles af Skattestyrelsens straffesagsenhed, og som har været sat i bero på Skatteankestyrelsens behandling af en klage over den afgørelse i skattesagen, der har givet anledning til at overveje, om der var grundlag for straf. Ifølge Skatteankestyrelsens oplysninger gik der gennemsnitligt mere end 2½ år, fra borgeren havde påklaget Skatteforvaltningens afgørelse, til den relevante rekursinstans traf afgørelse, og Skattestyrelsens straffesagsenhed kunne foretage en vurdering af, om der var anledning til at sigte borgeren. Straffesagsenheden foretog i de fleste tilfælde denne vurdering i umiddelbar forlængelse af underretningen om udfaldet af klagesagen, men i nogle sager kunne der gå fra yderligere nogle måneder op til yderligere et år, før straffesagsenheden tog stilling til, om borgeren skulle sigtes. Da skattemyndighedernes behandling af sagerne kunne resultere i, at borgeren blev sigtet for et strafbart forhold, mente ombudsmanden, at skattemyndighedernes sagsbehandlingstid i denne type sager burde være kort. Han henstillede derfor til Skatteankestyrelsen at overveje, om Skatteankestyrelsen kunne fremme behandlingen af de klagesager, hvor der samtidig blev behandlet en skattestraffesag hos Skattestyrelsen, som var stillet i bero på afgørelsen af klagesagen,
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Strafferet 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Retsplejeloven § 96
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 30 sager om partsaktindsigt efter forvaltningsloven hos Skattestyrelsen. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Ombudsmandens undersøgelse afdækkede en række generelle problemstillinger vedrørende spørgsmål om kompetence, omfanget af aktindsigt og behandlingen af sagerne. Der var bl.a. tale om, at Skattestyrelsen i enkelte sager havde truffet afgørelse om aktindsigt, selv om kompetencen lå hos den klageinstans, der havde modtaget en klage over sagens realitet, og at Skattestyrelsen i nogle tilfælde havde behandlet sagerne ud fra en forkert forståelse af reglerne. Ombudsmanden påpegede herudover bl.a., at arbejdsdokumenter, som der var givet afslag på aktindsigt i, skulle have været journaliseret eller dokumenteret på sagen. Skattestyrelsen erklærede sig generelt enig i ombudsmandens konklusioner. Styrelsen redegjorde desuden for en række initiativer, som var eller ville blive iværksat for at løse problemerne. Ombudsmanden bad om underretning om gennemførelsen af de påtænkte initiativer. For så vidt angik journalisering henstillede ombudsmanden til Skattestyrelsen at være opmærksom på, at det skulle kunne dokumenteres, hvilke dokumenter og oplysninger der var vurderet aktindsigt i. Han ba
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11.5 - Særlige sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 16; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 14 a; Forvaltningsloven § 10; Forvaltningsloven § 9 b; Forvaltningsloven § 25; Forvaltningsloven § 7; Offentlighedsloven § 36; Forvaltningsloven § 12; Forvaltningsloven § 15 b; Straffeloven § 152; Forvaltningsloven § 27; Forvaltningsloven § 14; Forvaltningsloven § 15; Forvaltningsloven § 15 c; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 21; Offentlighedsloven § 15
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
I perioden fra 6. maj 2015 til 20. marts 2017 oplyste SKAT i afgørelser om modregning af og lønindeholdelse for bøder mv. fra politiet fejlagtigt, at borgeren ikke kunne klage over afgørelsen. SKAT henviste i den forbindelse til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Den forkerte klagevejledning blev meddelt i ca. 71.000 afgørelser. Ombudsmanden rejste en generel sag om spørgsmålet over for Gældsstyrelsen. Ombudsmanden var enig med Gældsstyrelsen i, at det var meget beklageligt og yderst uhensigtsmæssigt, at den klagevejledning, som havde ledsaget de ca. 71.000 afgørelser om modregning og lønindeholdelse, havde været forkert. Det var endvidere efter ombudsmandens opfattelse meget beklageligt, at myndighederne ikke på eget initiativ og på et langt tidligere tidspunkt havde iværksat tiltag med henblik på at sikre, at de borgere, der havde modtaget en forkert klagevejledning, blev gjort bekendt med den korrekte klagevejledning. På baggrund af fejlens karakter sammenholdt med Gældsstyrelsens oplysninger om ressourceforbruget ved at sende en klagevejledning til hver enkelt borger gav det ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at Gældsstyrelsen alene ville korrigere den forkerte klagevejledning via generel offentlig information. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at de tiltag i forhold til offentliggørelse, som Gældsstyrelsen ville iværksætte, ikke levede op til de
Emne: Forvaltningsret 13.3 - Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6; Forvaltningsret 1146.9 - Andre formkrav; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning; Forvaltningsret 11.5 - Særlige sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 35 a; Forvaltningsloven § 25; Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 40 sager, hvor Skattestyrelsen havde afskåret borgere fra at anvende Skatteforvaltningens selvbetjeningsløsning TastSelv til at ændre i deres forskudsopgørelse og årsopgørelse. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Ombudsmandens undersøgelse afdækkede en række generelle problemstillinger. Eksempelvis var der i en række af sagerne spørgsmål om, hvorvidt afgørelserne om afskæring fra TastSelv blev meddelt (korrekt), og om afgørelserne dermed var retligt virksomme. Endvidere var flere sager behandlet ud fra en forkert forståelse af, for hvilke indkomstår afskæring fra TastSelv kunne ske, og der var mangler i begrundelserne. Skattestyrelsen erklærede sig overordnet enig i de konklusioner, som havde været forelagt styrelsen, og annullerede alle afskæringer fra TastSelv vedrørende årsopgørelserne for 2018 og 2019 på grund af de fejl, der var konstateret. Styrelsen redegjorde desuden for en række initiativer, som var – eller ville blive – iværksat for at løse problemerne. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke anledning til at foretage sig mere vedrørende de konstaterede fejl. Han henstillede dog til Skattestyrelsen at være opmærksom på, at afgørelserne om afskæring fra TastSelv skal opfylde
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning; Forvaltningsret 114.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 24; Skatteforvaltningsloven § 19; Kildeskatteloven § 53; Skattekontrolloven § 71; Kildeskatteloven § 2; Skatteforvaltningsloven § 11; Skattekontrolloven § 90; Skatteforvaltningsloven § 20; Skattekontrolloven § 2; Skatteforvaltningsloven § 35 b; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 25
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte på baggrund af en række konkrete klager Vurderingsstyrelsens (tidligere SKAT) sagsbehandling i forbindelse med vejledende udtalelser om grundværdi mv. for projektejendomme. Til brug for undersøgelsen gennemgik ombudsmanden sagsakterne i nogle konkrete sager om vejledende udtalelser fra henholdsvis 2013 og 2015. De vejledende udtalelser indeholdt en vurdering rettet specifikt mod et bestemt sagsforhold, og vurderingen bestod i præcise skriftligt videregivne tal. Vurderingen svarede til en traditionel administrativ sag. SKAT vidste desuden, at den videregivne vurdering skulle danne grundlag for et salgsmateriale og for, at private borgere kunne træffe dispositioner af vidtrækkende økonomisk betydning for dem. På den baggrund burde SKAT efter ombudsmandens opfattelse have noteret i sagerne, hvilke oplysninger der var indhentet til brug for vurderingen, f.eks. fra andre sager eller fra registre over f.eks. priser/normtal for de grundværdiområder, der måtte anses for sammenlignelige. Når dette ikke var sket, var det vanskeligt at forstå, hvordan og med hvilke overvejelser skattemyndighederne var kommet frem til de oplyste normtal, og dermed at dokumentere og kontrollere, om f.eks. kravene til en tilstrækkelig sagsoplysning var iagttaget i sagerne. Efter ombudsmandens opfattelse levede sagsbehandlingen i forbindelse med de vejledende udtalelser ikke op til de
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Skatter 91.1 - Vurdering; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 7; Forvaltningsloven § 2; Offentlighedsloven § 15; Offentlighedsloven § 13
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Folketingets Ombudsmand afsluttede i 2018 en generel undersøgelse af SKATs overholdelse af reglerne om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 i forbindelse med 176 materialeindkaldelser, som SKAT udsendte til borgere på baggrund af de såkaldte Panama Papers. I materialeindkaldelserne pålagde SKAT borgerne at indsende oplysninger, så det kunne afklares, om de skyldte skat til Danmark. I forlængelse heraf undersøgte ombudsmanden SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering i et konkret sagskompleks, som en advokat havde indsendt til ombudsmanden. Advokaten repræsenterede en borger, der havde modtaget en af de 176 materialeindkaldelser. Det var advokatens opfattelse, at SKAT på et tidligt tidspunkt under behandlingen af sagskomplekset havde konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, og at hans klient derfor burde have været oplyst om sine rettigheder efter retssikkerhedslovens § 10, tidligere end det skete. Den pågældende borger havde modtaget flere materialeindkaldelser og rykkere fra SKAT – først på baggrund af oplysninger modtaget i kraft af et rentebeskatningsdirektiv og senere også på baggrund af Panama Papers. Ombudsmanden konkluderede efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagskomplekset, at SKAT på et tidligere tidspunkt end lagt til grund af skattemyndighederne havde grundlag for en konkret mistanke om, at borgeren havde begået en strafbar lovo
Emne: Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt.
Henvisninger: Retssikkerhedsloven § 10; Skattekontrolloven § 1; Skatteforvaltningsloven § 34 a; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 6; Straffeloven § 289; Straffeloven § 23; Retsplejeloven § 752; Skatteforvaltningsloven § 26; Skatteforvaltningsloven § 1; Skattekontrolloven § 6; Skattekontrolloven § 5; Kildeskatteloven § 1; Statsskatteloven § 4; Personskatteloven § 4; Skatteforvaltningsloven § 27
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af omtale på Skatteforvaltningens hjemmeside indledte ombudsmanden en generel undersøgelse af spørgsmålet om transportørens rolle ved borgeres internethandel uden for EU, herunder et spørgsmål om delegation af afgørelseskompetence. Det fremgik bl.a. af hjemmesiden, at det, når en borger køber varer over internettet uden for EU, er transportøren, der beregner told mv. af varen, og at borgeren betaler told mv. til transportøren. Ombudsmanden kunne konstatere, at transportørens opgave med at toldangive varen, at modtage Toldstyrelsens afgørelse om told mv. og at afregne told mv. til Toldstyrelsen bygger på en privatretlig aftale mellem borgeren og transportøren. Aftalen indebærer, at transportøren i toldmæssig henseende handler som borgernes repræsentant. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke, at der er tale om delegation af afgørelseskompetence til transportøren. Ombudsmanden tog også stilling til et spørgsmål om klagevejledning i forbindelse med Toldstyrelsens afgørelser om told mv. Ombudsmanden kunne konstatere bl.a., at beregning af told mv. sker automatisk i Toldstyrelsens elektroniske Importsystem, at beregningen udelukkede sker på baggrund af toldangivers oplysninger om varekode, værdi og oprindelsesland, og at disse oplysninger kun kan resultere i én beregning af told mv. Under de betingelser samt henset til den særlige procedure, der er fastsat på toldområde
Emne: Forvaltningsret 1113.3 - Ekstern delegation; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 25; Skatteforvaltningsloven § 35 a; Skatteforvaltningsloven § 35 b; Forvaltningsloven § 22; Skatteforvaltningsloven § 19
Social- og Indenrigsministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En kvinde ansøgte sin a-kasse om skattefri præmie. Skattefri præmie kan udbetales til a-kassemedlemmer, som venter med at gå på efterløn og i stedet fortsætter på arbejdsmarkedet. Kvinden havde fortsat arbejdet efter efterlønsalderen – først i godt to år som deltidsbeskæftiget lønmodtager, dernæst som medarbejdende ægtefælle i sin mands selvstændige virksomhed. A-kassen og klagemyndighederne afslog kvindens ansøgning om skattefri præmie, fordi hun ikke opfyldte kravene til beskæftigelse. Hun havde ikke et tilstrækkeligt antal løntimer fra sin deltidsbeskæftigelse, og fordi hun var deltidsforsikret i sin a-kasse, kunne hendes arbejde i mandens selvstændige virksomhed ikke medregnes. Myndighedernes retsopfattelse i denne forbindelse gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger. Kvinden påpegede imidlertid, at hun havde kontaktet sin a-kasse for at få vejledning om efterløn og skattefri præmie, da hun overgik til at arbejde som medarbejdende ægtefælle, og at a-kassen havde vejledt hende om, at hun fortsat ville spare op til skattefri præmie, hvis hun blot betalte sit medlemsbidrag til a-kassen som hidtil. Hun mente derfor, at det var a-kassens ansvar, at hun havde mistet retten til skattefri præmie. Ankestyrelsen kritiserede den vejledning, som a-kassen havde givet kvinden, men mente ikke, at den kunne pålægge a-kassen at foretage såkaldt realudligning i sagen – dvs. at stille
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 13.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 26.5 - Arbejdsløshedsforsikring; Forvaltningsret 26.9 - Andre spørgsmål; Erstatning uden for kontraktforhold 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 41; Ombudsmandsloven § 7; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 79
Justitsministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
Justitsministeriet traf over for en journalist afgørelse om, at ministeriets korrespondance med Undersøgelseskommissionen om SKAT vedrørende etablering af IT-infrastruktur til kommissionen var udvekslet, i forbindelse med at ministeriet udførte sekretariatsopgaver for kommissionen. Dokumenterne var derfor efter ministeriets opfattelse omfattet af offentlighedslovens § 27, nr. 3, og som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt. Justitsministeriet henviste til, at det fremgår af § 1, stk. 5, i lov om undersøgelseskommissioner, at justitsministeren sørger for, at den fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand stilles til rådighed for undersøgelseskommissionen. Ombudsmanden mente efter sin gennemgang af sagen ikke, at der var tilstrækkelig støtte for den forståelse af § 1, stk. 5, i lov om undersøgelseskommissioner, som Justitsministeriet havde lagt til grund. Ombudsmanden fandt endvidere ikke, at ministeriets bistand kunne anses som sekretariatsbistand på ulovbestemt grundlag. Justitsministeriet kunne derfor efter ombudsmandens opfattelse ikke afslå journalistens anmodning om aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 3. Ombudsmanden henstillede, at Justitsministeriet genoptog sagen og traf en ny afgørelse i lyset af det, som han havde anført. (Sag nr. 19/01708)
Emne: Forvaltningsret 1124.9 - Andre former for offentlighed.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 31; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 10; Forvaltningsloven § 14; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 33
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 300 sagsforløb fra Skattestyrelsens Kundecenter. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Sagsforløbene vedrørte Kundecenterets skriftlige vejledning af borgere og virksomheder, som havde rettet henvendelse til centeret med spørgsmål inden for Skatteforvaltningens område. Gennemgangen af de 300 sagsforløb gav ombudsmanden det overordnede indtryk, at Kundecenteret havde givet hurtige, klare og letforståelige svar på det, som borgerne og virksomhederne havde spurgt om. Kundecenterets svar var desuden generelt formuleret venligt og imødekommende. I nogle sagsforløb fandt ombudsmanden dog, at modtageren af svaret kunne være i tvivl om, hvorvidt svaret alene var af vejledende karakter eller udtryk for en afgørelse af det rejste spørgsmål. Ombudsmanden udtalte derfor, at det fremadrettet var vigtigt, at Kundecenteret havde øget opmærksomhed på at sikre, at det tydeligt fremgår, at der kun er tale om vejledende svar. I enkelte sagsforløb var det desuden ombudsmandens opfattelse, at Kundecenteret ikke i tilstrækkeligt omfang havde besvaret den modtagne henvendelse eller vejledt om, hvad det næste skridt var. Ombudsmanden fandt derudover nogle eksempler på svar, der var uklare eller misvisende, for
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål; Skatter 7.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 7; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Ligningsloven § 10
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
I 2013 blev IT-systemet Én Skattekonto sat i drift. Var der minus på en virksomheds konto i systemet, skulle der betales rente. Renten skulle beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Efter kort tid viste det sig, at IT-systemets rentefunktion ikke virkede. Virksomhederne fik derfor ikke tilskrevet og opkrævet renter det første halve år. I det følgende halvandet år var der stadig mange virksomheder, der ikke fik tilskrevet og opkrævet renter. Først mere end to år efter idriftsættelsen virkede rentefunktionen fuldt ud. SKAT orienterede om problemet på deres hjemmeside og i et nyhedsbrev til revisorernes brancheorganisation knap seks måneder efter idriftsættelsen. Først da fejlen var løst, skrev SKAT direkte til virksomhederne om problemet. Nogle virksomheder havde dog tidligere modtaget et brev uden direkte omtale af problemet. SKAT efteropkrævede efterfølgende renter hos de virksomheder, som havde gæld til SKAT på det tidspunkt, hvor systemet virkede fuldt ud. De virksomheder, som ikke havde gæld på det tidspunkt, skulle ikke betale renter, selv om de tidligere havde haft gæld. Efter henvendelse fra en virksomhed besluttede ombudsmanden at undersøge en række spørgsmål vedrørende IT-systemet og SKATs håndtering af problemet med rentefunktionen. Han udtalte, at det var overordentlig uheldigt, at et IT-system med sådanne mangler overhovedet blev sat i drift, men at han ikke
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Skatter 72.9 - Andre spørgsmål; Pengevæsen m.v. 5.7 - Renter, se også Køb 2.2.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 7; Ombudsmandsloven § 17; Ferieloven § 19 a; Renteloven § 8; Forældelsesloven § 3
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En borger ansøgte om at få eftergivet sin studiegæld. SKAT (nu Gældsstyrelsen) svarede i et brev med overskriften ”Tilbud om delvis eftergivelse”, at SKAT kunne tilbyde at nedskrive en del af gælden, hvorefter resten skulle afvikles over en fem- eller syvårig periode. Nedsættelsen af gælden var dog betinget af, at borgeren takkede ja til tilbuddet inden for fire uger. Hvis borgeren ikke accepterede tilbuddet inden fristen, ville gælden ikke blive eftergivet, hverken helt eller delvist. Borgeren klagede til Skatteankestyrelsen over afgørelsen. Hun skrev bl.a., at hun havde afslået tilbuddet om delvis eftergivelse. Skatteankestyrelsen stadfæstede SKATs afslag på fuld eftergivelse, men tog ikke stilling til spørgsmålet om delvis eftergivelse. Ombudsmanden udtalte, at han ikke havde grundlag for at tilsidesætte resultatet af Skatteankestyrelsens afgørelse om, at borgeren ikke kunne få fuld eftergivelse af sin studiegæld. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at SKAT ikke havde hjemmel til at betinge retsvirkningen af afgørelsen om delvis eftergivelse af borgerens gæld af, at hun accepterede det fremsatte ”tilbud” inden for en nærmere bestemt tidsfrist. Ombudsmanden mente derfor, at det var beklageligt, at SKAT havde anvendte denne fremgangsmåde. Ombudsmanden udtalte også, at Skatteankestyrelsen i sin afgørelse burde have taget stilling til SKATs afgørelse i sin helhed, dvs.
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1146.2 - Formulering; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 2; Skatteforvaltningsloven § 35 a
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af oplysninger fra de såkaldte Panama Papers skrev SKAT i materialeindkaldelser til en række borgere, at de havde pligt til at sende oplysninger, så det kunne afklares, om de skyldte skat til Danmark. Efter henvendelse fra Advokatrådets Skatteudvalg besluttede ombudsmanden af egen drift at undersøge, om SKAT i den forbindelse havde overholdt reglerne om forbud mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Efter denne bestemmelse har en borger som udgangspunkt ikke pligt til at give myndighederne oplysninger, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren har begået et strafbart forhold. Ombudsmanden udtalte, at pligten til at gøre rede for grundlaget for selvangivne oplysninger i skattekontrollovens § 1, stk. 1, måtte anses for en oplysningspligt, som var omfattet af retssikkerhedslovens § 10. Undersøgelsen gav generelt ikke ombudsmanden grund til at antage, at der på tidspunktet for udsendelsen af materialeindkaldelserne var grundlag for konkret mistanke mod de borgere, som blev pålagt at give oplysninger. På den baggrund nåede ombudsmanden frem til, at reglerne om forbud mod selvinkriminering var overholdt. Ombudsmanden byggede sin vurdering på SKATs generelle beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i sagerne, idet han ikke havde undersøgt de enkelte sager om SKATs indhentelse af materiale. Undersøgelsen gav heller ikke ombudsmanden grundlag for genere
Emne: Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt.
Henvisninger: Retssikkerhedsloven § 10; Skattekontrolloven § 1; Skatteforvaltningsloven § 26; Retsplejeloven § 343; Skatteforvaltningsloven § 1; Skatteforvaltningsloven § 27; Skatteforvaltningsloven § 31; Skatteforvaltningsloven § 32; Skatteforvaltningsloven § 34 a; Kildeskatteloven § 4; Ligningsloven § 12; Ejendomsavancebeskatningsloven § 4; Afskrivningsloven § 45; Forvaltningsloven § 7; Statsskatteloven § 4; Ombudsmandsloven § 17; Offentlighedsloven § 33; Skattekontrolloven § 8; Skattekontrolloven § 5; Skattekontrolloven § 11; Retssikkerhedsloven § 1
Økonomi- og Indenrigsministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En selvstændig erhvervsdrivende ophørte i 2009 med at drive virksomhed gennem sine selskaber. Han modtog herefter dagpenge i en periode fra 2009 til 2011. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg besluttede imidlertid i 2015, at manden skulle tilbagebetale et dagpengebeløb på 466.090 kr. før skat og renter, fordi han ikke havde solgt sit holdingselskab eller ændret dets formålsbestemmelse til ”formueadministration”. Manden gjorde under tilbagebetalingssagen hos myndighederne opmærksom på, at der ikke havde været aktivitet i holdingselskabet siden 2009. Han havde indsendt bl.a. regnskaber som dokumentation. Efter ombudsmandens henvendelse til beskæftigelsesudvalget ændrede udvalget afgørelsen, så tilbagebetalingskravet faldt bort. Udvalgets behandling af sagen fik ombudsmanden til på eget initiativ at stille yderligere spørgsmål om udvalgets praksis på området. Udvalget forklarede i sin udtalelse til ombudsmanden, at afgørelsen i den konkrete sag om tilbagebetaling var truffet på et mangelfuldt grundlag, fordi udvalget ikke havde været opmærksom på de regnskaber, manden havde indsendt. Beskæftigelsesudvalget havde dog ikke ved ændringen af afgørelsen om tilbagebetaling redegjort for fejlen over for manden eller beklaget det sagsforløb, som fejlen havde forårsaget. Ombudsmanden var enig med udvalget i, at udvalget burde have gjort dette – navnlig under hensyn til det beløb, som manden
Emne: Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Ombudsmandsloven § 21
Landsskatteretten · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 30 sager, der var blevet behandlet af både SKAT og Landsskatteretten. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Undersøgelsen omfattede såvel sagsforløbet hos SKAT som sagsforløbet hos Landsskatteretten, herunder sekretariatsbetjeningen hos Skatteankestyrelsen. Undersøgelsen havde fokus på myndighedernes overholdelse af forvaltningsretlige regler og principper og var særligt koncentreret om forhold, som kunne siges at have betydning for en god og tillidsfuld relation mellem skattemyndighederne og borgere og virksomheder. Efter ombudsmandens opfattelse var der flere tilfælde af fejl mv., som kunne være egnede til at påvirke relationen mellem skattemyndighederne og skatteyderen. Disse fejl vedrørte særlige former for adfærd, mangelfuld journalisering i SKAT, skønsmæssig skatteansættelse, der ikke fremtrådte objektivt funderet, utilstrækkeligt svar på parternes argumenter og synspunkter samt manglende sikring af, at ansættelsesfrister var overholdt. Ombudsmanden sendte et udkast til redegørelse til udtalelse hos skattemyndighederne, og SKAT redegjorde i den forbindelse for en række initiativer, der allerede var iværksat eller ville blive igangsat på baggrund af redegørelsen. Ombudsmanden tilke
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Skatter 7.3 - Genoptagelse og andre forvaltningsspørgsmål; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 115.4 - Arkivering; Skatter 7.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Ombudsmandsloven § 21; Skatteforvaltningsloven § 26; Skatteforvaltningsloven § 27; Skatteforvaltningsloven § 44; Statsskatteloven § 4; Statsskatteloven § 6; Ligningsloven § 16; Forvaltningsloven § 24; Ligningsloven § 15; Offentlighedsloven § 15; Ligningsloven § 2; Skattekontrolloven § 5; Forvaltningsloven § 22; Skatteforvaltningsloven § 19; Skatteforvaltningsloven § 20; Forvaltningsloven § 19; Skattekontrolloven § 6; Forvaltningsloven § 9; Skattekontrolloven § 74
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-14689 (Erik P. Bentzen, Jeanet Vandling) 21. december 2016 K E N D E L S E Samart Danmark ApS (advokat Michael Lund Nørgaard, København) mod SKAT (Kammeradvokaten ved
Emne: Materielle kendelser.