594 dokumenter · side 17 af 20Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger har investeringer hos Project 79 (www.project79. Investeringerne sker i to forskellige produkter som Project 79 udbyder. Der investeres i ’BURL’, som er en token, der giver ret til overskud fra en guldmine i Uganda. Der investeres også i ’GSP’ som er en stablecoin, hvor det indskudte bruges til investeringer i guld.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Sagen omhandlede en Spørger, der var minkavler i november 2020. Spørger havde modtaget erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen og værdisikring af erstatningen. Spørgsmål 1 omhandlede beskatningstidspunktet for erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet bekræftede, at beskatningstidspunktet var tidspunktet, hvor der var truffet endelig afgørelse fra 1. administrative instans.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Skatterådet bekræftede, at en SIPP-pensionsordning, der påtænktes oprettet i England, mens spørger havde bopæl og var skattemæssigt hjemmehørende der, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, hvis spørger på et senere tidspunkt flyttede tilbage, og igen blev fuldt skattepligtig til Danmark.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger driver virksomhed med bl.a. personbefordring, og anvender i denne forbindelse det danske jernbanenet, som forvaltes af Banedanmark. Spørger opkræves et vederlag af Banedanmark for anvendelsen af jernbanenettet, og vederlaget faktureres inklusive moms.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle svares afgift af det færdigproducerede produkt Dulche de leche efter chokoladeafgiftsloven. Produktet bestod af kondenseret mælk med tilsat sukker (45 %) samt bl.a. vaniljearoma. Skatterådet fandt, at produktet var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som bl.a. omfatter "sukkervarer af enhver art".
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger påtænkte at fraflytte Danmark senest den xx. Skatterådet havde tidligere bekræftet, at Spørger ikke ville være skattepligtig af aktieavancer ved fraflytningen, idet Spørger ikke på fraflytningstidspunktet havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret, jf.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger udstedte løbende tegningsretter, som var omfattet af ligningslovens § 28. Spørger havde hidtil anset datoen for medarbejdernes tilkendegivelse af ønsket om udnyttelse af tildelte tegningsretter som udnyttelsestidspunktet. Aktiens lukkekurs denne dag var derfor anvendt til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger var pr. 1. august 2023 blevet ansat i Tyskland hos et tysk selskab. Spørger ville derfor fremover bo, arbejde og hovedsageligt opholde sig i Tyskland. Spørger ejede en bolig i Danmark, hvor hans ægtefælle og børn var blevet boende efter Spørger var flyttet til Tyskland. Skatterådet bekræftede, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, ifølge artikel 4, stk.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørgerne ejede ligeligt H1 Holding ApS, som de påtænkte at generationsskifte. Skatterådet bekræftede, at de grunde og bygninger, der var ejet af det 100 pct. ejede datterselskab H2 ApS og fuldt ud blev anvendt til hoteldrift, kunne medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som ikke-finansielle aktiver ved overdragelse af anparterne i H1 Holding ApS.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
H1 Fonden, som var en almennyttig fond, påtænkte som led i opfyldelse af sit formål at stifte en ny fond ved gavebrev. Den nye fond skulle foretage social impact-investeringer, herunder i form af udlån og egenkapitalinvesteringer. Formålet med investeringerne var bl.a. at arbejde for sundhed og uddannelse. I spørgsmål 1 bekræftedes, at den påtænkte nye fond ville kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende.
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf. 7240 5600 * ean@naevneneshus.dk * www.naevneneshus.dk Kendelse af 11. april 2024 – j. nr. 22/15843 og 23/07982 Hjemvist til fornyet behandling i Erhvervsstyrelsen med henblik på at træffe én samlet afgørelse vedrørende ændring af fondsvedtægtens § 4 vedrørende foreningens udpegningsret a nye medlemmer til en fonds bestyrelse. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, erhvervsfondslovens § 27, § 89, stk. 1, § 130, stk. 1 (Sys Rovsing, Birte Rasmussen og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse Forening AA mod Erhvervsstyrelsen og Fond BB mod Erhvervsstyrelsen Ved skrivelse af 21. november 2022 har advokat CC på vegne af forening AA (foreningen) påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelse af 10. november 2021, hvorved styrelsen meddelte forening AA’s Fond (nu fond BB) (fonden) forhåndstilladelse til ændringer i fondens vedtægt, herunder i § 4, st …
Emne: Kendelser.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 9 b
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En forening havde fået afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform og en interesseorganisation, med henvisning til at dokumenterne indgik i en lovgivningssag omfattet af miljøoplysningsloven og § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i, at dokumenterne måtte anses for tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt og derfor indgik i en lovgivningssag. Ombudsmanden lagde vægt på, at ekspertgruppen var nedsat som et lovforberedende udvalg med den opgave at foreslå modeller til en ensartet CO2e-regulering ud fra de forudsætninger, der var angivet i dens kommissorium. Ekspertgruppens lovgivningssag var endvidere ikke – i modsætning til, hvad tilfældet kan være for en sag i et ministerium – startet op forud for lovgivningsprojektet og havde heller ikke nær sammenhæng med den løbende virksomhed i en forvaltningsmyndighed. Alt materiale i sagen var derfor som udgangspunkt omfattet af lovgivningssagen. Det gjaldt også dokumenter fra en privat interesseorganisation, som efter kommissoriet sad i en følgegruppe, der skulle bidrage til det lovforberedende arbejde. Hertil kom, at dokumenterne efter deres indhold havde tilknytning til kommissoriet. Det viste sig imidlertid under ombudsmandens behandling af sagen, at et bilag til en mail i korrespondancen var offentliggjort, og Skatteministeriet besluttede de
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 af ejerboliger, som Vurderingsstyrelsen havde offentliggjort den 12. september 2023. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. De foreløbige vurderinger var foretaget alene ved hjælp af maskinelle modelberegninger. Der var således ikke – som det er tilfældet, når der foretages almindelige, dvs. endelige vurderinger – sket manuel sagsbehandling ved dannelsen af de foreløbige vurderinger. Efter offentliggørelsen blev der afdækket meget skæve vurderinger, hvor grundværdien markant oversteg ejendomsværdien. Ombudsmandens undersøgelse var koncentreret om de processer og den kvalitetssikring, der lå til grund for anvendelsen af modelberegningerne mv. til brug for de offentliggjorte foreløbige 2022-vurderinger. Lovgivningen forudsatte, at de foreløbige vurderinger i et vist omfang kunne være ufuldstændige og ”ramme forkert”. Dette kunne dog efter ombudsmandens opfattelse ikke ændre på, at Vurderingsstyrelsen – inden for denne særlige lovgivningsmæssige ramme – måtte forberede og tilrettelægge processen om dannelsen af foreløbige ejendomsvurderinger med henblik på at kunne afgive så retvisende foreløbige vurderinger som muligt. I lyset af de afdækkede meget skæve v
Emne: Skatter 91.1 - Vurdering; Skatter 91.2 - Ejendomsværdiskat; Skatter 91.3 - Grundskyld; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter betalingsbekendtgørelsens § 57, sk. 3,[1] jf. foderstoflovens § 5 a, stk. 1.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. december 2023 om fastsættelse af fodermængdeafgift for indberetningsåret 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 5. januar 2024 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af virksomheden. Klager har anført, at afgørelsen er forkert, idet den er baseret på dokumenterbart urigtige antagelser og faktuelt forkerte forhold. Ifølge klager blev klager …
Emne: Foder.
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf. 72 40 56 00 * ean@naevneneshus.dk www.naev- neneshus.dk Kendelse af 13. marts 2024 – j.nr. 23/11379 Stadfæstet, at klagers anmodning om aktindsigt ved imødekommelse ville have medført et uforholdsmæssig tungt ressourceforbrug. Offentlighedslovens §§ 7, 9 og 11. (Tanja Jørgensen, Christian Riis Flor og Steen Mejer) Kendelse AA mod Finanstilsynet AA har klaget over Finanstilsynets afgørelse af 21. september 2023, hvorved tilsynet gav afslag på klagerens tre anmodninger om aktindsigt i en række oplysninger om blandt andet kommunikation med journalister m.v. om basal indlånskonto og basal betalingskonto, oplysninger om regulering m.v. af landsdækkende partipolitiske og ikke-partipolitiske foreningers eventuelle adgang til indlånskonti, oplysninger om Finanstilsynets kommunikation med tre navngivne banker/pengeinstitutter inde …
Emne: Kendelser.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 9; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 20
Pressenævnet · AfgørelseSkat og afgifter
Kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse (dissens) DR omtalte i en artikel i marts 2023, at mediet havde fået afslag på aktindsigt i Vurderingsstyrelsens test af det nye ejendomsvurderingssystem. I artiklen kritiserede to forskere begrundelsen for afslaget på aktindsigt.
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter spiritusforordningens artikel 11, stk. 1, litra a,[1] jf. fødevarelovens § 58 a, stk. 1.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 2. november 2023 om, at i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af en alkoholholdig drikkevare skal brugen i et sammensat udtryk af enten en forskriftsmæssig betegnelse, der er fastsat i spirituskategorierne, der er opført i bilag I, eller en geografisk betegnelse for spiritus skal opfylde følgende betingelser: den alkohol, der anvendes til fremstillingen af den alkoholholdige drikkevare, stammer udelukkende fra den spiritus, der henvises til i det sammensatte udtryk, bortset fra den alkohol, der kan forekomme i aromaer, farvestoffer eller andre godkendte ingredienser, der anvendes til fremstillingen af den alkoholholdige drikkevare, og hjemviser sagen til fornyet …
Emne: Fødevarer.
Transportministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En borger havde bedt om aktindsigt i DSB’s retningslinjer for kontrolafgifter. DSB traf afgørelse om at udlevere to dokumenter – DSB’s billetteringskoncept og DSB’s behandlingspolitik ved klager over kontrolafgifter – men undtog en række oplysninger om, hvornår en kontrolafgift kan undlades eller afskrives. Som grundlag for undtagelsen henviste DSB til offentlighedslovens § 33, nr. 3, om hensynet til det offentliges økonomiske interesser. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte DSB’s vurdering af, at en udlevering af dele af de pågældende oplysninger ville kunne give visse rejsende mulighed for at undgå at blive pålagt afgift ved at agere på en bestemt måde, selv om betingelserne for at pålægge afgift objektivt set var opfyldt. Ombudsmanden kunne på den baggrund ikke tilsidesætte DSB’s vurdering af, at en udlevering af disse oplysninger ville give mulighed for at omgå DSB’s billetteringskoncept, på samme måde som det kunne give mulighed for at unddrage sig en myndigheds kontrol, hvis der var offentlighed om myndighedens gennemførelse af kontrol på et bestemt område. Af samme grund kunne ombudsmanden ikke kritisere, at DSB havde fundet det nødvendigt at undtage de pågældende oplysninger fra aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 3. Ombudsmanden bemærkede, at oplysningerne efter hans opfattelse lige s
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 33
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter fødevarelovens § 52, stk. 1, og § 45, stk. 1, jf. stk. 11, jf. § 58 a, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2023 om påbud om betaling af afgifter og gebyrer til Fødevarestyrelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 13. november 2023 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af virksomheden, der er repræsenteret ved advokat. Klager har anført, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, navnlig fødevarelovens § 45, stk. 11, idet klager …
Emne: Fødevarer.
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2020/S 069-164452 af 4. april 2020, offentliggjort den 7. april 2020, udbød Skatteministeriet v/ Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (”Udviklings- og Forenklingsstyrelsen”) som begrænset udbud efter udbudsloven en rammeaftale med seks leverandører om it-udviklingsydelser til skatteministeriets koncern. Det var anført, at ydelserne under rammeaftalen ville blive indkøbt efter miniudbud. Den 8. maj 2023 iværksatte Udviklings- og Forenklingsstyrelsen et miniudbud af Team Kvalitetsstyrring i ICE (24 konsulenter) inden for rammeaftalen om it-udviklingsydelser vedrørende levering af bistand til udvikling. Tildelingskriteriet for miniudbuddet var det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ved udløb af tilbudsfristen den 31. maj 2023 havde Udviklings- og Forenklingsstyrelsen modtaget fire tilbud, bl.a. andet fra Capgemini Danmark A/S (herefter Capgemini). Den 28. ju …
Emne: Materielle kendelser.
Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Vurderingsstyrelsen sendte høringsbreve om ændret ejendomskategori til ejerne af 22.228 ejendomme, hvorefter styrelsen modtog indsigelser for næsten halvdelen af ejendommene. Størstedelen af indsigelserne modtog styrelsen i en automatiseret sagsgang, som indebar, at der ved modtagelsen blev sendt en automatisk genereret kvittering til ejeren af ejendommen med oplysning om en forventet sagsbehandlingstid på 10 uger. Mange ejere havde i indsigelsen også anmodet om aktindsigt. Anmodningerne om aktindsigt blev i begyndelsen først identificeret, når ejerne rykkede for svar, eller når en sagsbehandler begyndte at behandle indsigelsen inden for fristen på 10 uger. Da styrelsen blev opmærksom på, at nogle af indsigelserne indeholdt anmodninger om aktindsigt, igangsatte styrelsen en visitation for at finde anmodningerne. På tidspunktet for ombudsmandens undersøgelse havde styrelsen oprettet ca. 2.000 sager om partsaktindsigt vedrørende de omhandlede ejendomme. Fem sager var uafsluttede. Efter ombudsmandens opfattelse var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 32 arbejdsdage i de afsluttede sager for lang og ikke i overensstemmelse med fristen i forvaltningslovens § 16, stk. 2. En væsentlig årsag til, at behandlingen af aktindsigtssagerne blev forsinket, var, at styrelsen ikke på tilstrækkelig måde havde indrettet sig på at kunne visitere indsigelserne, så de indeholdte anmodninger om
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 1134.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 115.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 16
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En revisor klagede til ombudsmanden over, at Skatteforvaltningen ikke i fuldt omfang ville tilbageføre et beløb, som en af revisorens klienter ved en fejl havde indbetalt på en Skattekonto tilhørende en anden af revisorens klienter. Skattestyrelsen havde henvist til, at fejlindbetalingen var sket som følge af en fejlvejledning fra revisor, og at der dermed ikke var tale om en myndighedsfejl. Ombudsmanden bad Skattestyrelsen om at redegøre for det retlige grundlag for styrelsens vurdering af sagen, herunder baggrunden for, at Skatteforvaltningen havde fundet grundlag for at tilbageføre dele af det fejlindsatte beløb, men ikke et restbeløb på ca. 120.000 kr. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, omgjorde Skattestyrelsen sin beslutning og tilbageførte det udestående fejlindbetalte beløb. Skattestyrelsen henviste til princippet om god forvaltningsskik. Skattestyrelsen beklagede i øvrigt, at styrelsen havde skrevet til revisor, at fremtidige henvendelser i sagen ikke ville blive besvaret. Ombudsmanden udtalte, at skattemyndighedernes pligt til at tilbageføre fejlindbetalte beløb ikke i første række afgøres efter principper om god forvaltningsskik, men i stedet må finde sin løsning ved anvendelsen af almindelige formueretlige principper, som også gælder for offentlige myndigheder. Ombudsmanden mente endvidere, at det var meget beklageligt, at Skattestyrelsen ikke allerede i forbinde
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Skatter 31.9 - Andre spørgsmål; Pengevæsen m.v. 5.5 - Tilbagesøgning af ydet betaling.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
I en udtalelse fra 2021 fandt ombudsmanden, at det var meget beklageligt, at en række it-systemer i Skatteforvaltningen ikke fuldt ud understøttede retten til partsrepræsentation. Udtalelsen byggede på Skattestyrelsens undersøgelse af ti afgørelsessystemer, hvoraf fem ikke fuldt ud understøttede partsrepræsentation. Efterfølgende gennemførte Skatteforvaltningen en mere omfattende kortlægning af forvaltningens it-systemer. Den viste, at der – ud fra en foreløbig vurdering – kunne være utilstrækkelig understøttelse af partsrepræsentation i relation til 32 it-systemer. På baggrund af de nye oplysninger konstaterede ombudsmanden, at udfordringerne med at understøtte partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer var udbredte og havde været til stede i en årrække, eventuelt fra idriftsættelsen af de berørte systemer. Det var samlet set ombudsmandens opfattelse, at Skatteforvaltningens understøttelse af retten til partsrepræsentation var kritisabel. Ombudsmanden mente desuden, at Skatteforvaltningens plan for det videre arbejde med partsrepræsentation gav anledning til bekymring om tidshorisonten, uanset at arbejdet kunne være omfattende og komplekst. Ombudsmanden bad om at modtage underretninger i 2024 om Skatteforvaltningens videre arbejde. (Sag nr. 23/04484) Retsinformation & PDFRetsinformationHent
Emne: Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af Vurderingsstyrelsens praksis i tilfælde af indsigelse fra en ejendomsejer om urigtige oplysninger i BBR i forbindelse med styrelsens deklarationsmeddelelse om ejendomsvurdering. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Baggrunden var medieomtale af tilfælde, hvor ejendomsejere havde modtaget en såkaldt deklarationsmeddelelse fra Vurderingsstyrelsen med de oplysninger, som var anset for væsentlige for ejendomsvurderingen, og hvor ejerne mente, at der var tale om urigtige BBR-oplysninger. Ejendomsejerne havde derfor inden for deklarationsperioden på fire uger gjort indsigelse, men kommunen skulle nå at godkende de nye BBR-oplysninger, før de kunne indgå i Vurderingsstyrelsens fastsættelse af ejendomsvurderingen. Det betød, at ejerne risikerede, at urigtige BBR-oplysninger blev lagt til grund for ejendomsvurderingen, hvis kommunen ikke nåede at godkende rettelserne i BBR, inden fristen udløb. Ombudsmanden anførte, at lovgivningen ikke forhindrede Vurderingsstyrelsen i at forlænge deklarationsperioden kortvarigt for at give kommunen længere tid til at tage stilling til en ejers rettelser i BBR. Ombudsmanden var imidlertid samtidig enig med Vurderingsstyrelsen i, at det næppe havde været lovgivers he
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 1133.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Landsskatteretten · AfgørelseSkat og afgifter
Under et retsmøde i Landsskatteretten rejste en part spørgsmål om, hvorvidt et af medlemmerne af Landsskatteretten var inhabilt til at træffe afgørelse i sagen. Parten oplyste, at han var nær ven med en person, som retsmedlemmet angiveligt havde et modsætningsforhold til. Landsskatteretten mente ikke, at retsmedlemmet var inhabilt. Det pågældende medlem deltog hverken i beslutningen eller i Landsskatterettens drøftelse af inhabilitetsspørgsmålet, men var til stede i lokalet, mens de resterende to medlemmer behandlede spørgsmålet. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Landsskatterettens vurdering af, at medlemmet af Landsskatteretten var habilt i sagen. Det pågældende medlem burde dog have forladt retsmødelokalet, efter han havde udtalt sig om sit kendskab til parten. Han burde således ikke have været til stede, da de øvrige medlemmer behandlede og afgjorde spørgsmålet om hans habilitet. Ombudsmanden var enig med Landsskatteretten i, at beslutningen om habilitet ikke i den konkrete situation var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Spørgsmålet og beslutningen om medlemmets habilitet opstod på partens foranledning. Det ville derfor have været bedst stemmende med god forvaltningsskik, hvis Landsskatteretten enten på retsmødet eller i den efterfølgende skriftlige afgørelse havde begrundet beslutningen om, at der ikke forelå inhabilitet, og i førstnævnte tilfælde
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1114.1 - Speciel habilitet; Forvaltningsret 114.2 - Den interne beslutningsprocedure; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af bl.a. borgerhenvendelser undersøgte ombudsmanden Gældsstyrelsens administration i forbindelse med frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld. Betegnelsen ikkeinddrivelsesparat gæld blev anvendt af skattemyndighederne om gæld, hvis fortsatte eksistens og størrelse der var tvivl om efter bl.a. suspensionen af den automatiske inddrivelse i systemet EFI i 2015. Ombudsmanden konstaterede, at Gældsstyrelsens administration af området i alt væsentligt var reguleret i lovgivningen. Det gjaldt bl.a. det forhold, at en fordring skulle anses for at være under inddrivelse, selv om det ikke var afklaret, om fordringen bestod og var af den angivne størrelse. Det gjaldt også det forhold, at dette indebar, at det offentlige ikke umiddelbart kunne slutte en sag ved at tage imod en frivillig indbetaling fra skatteyderen. Lovreguleringen omfattede også selve den ordning, der var etableret, hvorefter frivillige indbetalinger i visse tilfælde blev tilbagebetalt til borgerne, og i forhold til spørgsmål om forrentning. Da ombudsmandens virksomhed ikke omfatter indholdet af de love, som Folketinget har vedtaget, eller i øvrigt lovgivningspolitiske spørgsmål, havde ombudsmanden ikke grundlag for at foretage sig noget i relation til disse forhold. Ombudsmanden udtalte samtidig, at når sagsbehandlingstiden i forhold til afklaring af, om en frivillig indbetaling kunn
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en generel egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Sagerne udsprang af en dom fra EU-domstolen i marts 2014 i en sag om momsfritagelse for visse ydelser til investeringsforeninger. Efter dommen anmodede en række pensionskasser og deres leverandører Skattestyrelsen om tilbagebetaling af moms. Det var ombudsmandens opfattelse, at en sagsbehandlingstid på ca. 9 år, som Skattestyrelsen foreløbigt havde anvendt i en række verserende sager i det omhandlede sagskompleks, var helt uacceptabel. Ombudsmanden anførte bl.a., at det forhold, at der var tale om et større antal sager med komplekse juridiske problemstillinger, havde betydning ved vurderingen af sagsbehandlingstiden, men det kunne ikke ændre på, at myndigheden inden for en rimelig tidshorisont måtte færdiggøre sine overvejelser og afslutte de konkrete sager. Det kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at der – som det undertiden sker – angiveligt havde været en udvikling i den relevante retspraksis. Også Skattestyrelsens oplysninger om tidshorisonten for færdigbehandling af de uafsluttede sage
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Momsloven § 13; Skatteforvaltningsloven § 31; Skatteforvaltningsloven § 32; Forældelsesloven § 3; Forældelsesloven § 21; Skatteforvaltningsloven § 34 a; Kildeskatteloven § 65
Ukendt myndighed · AfgørelseSkat og afgifter
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter § 1, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Vurderingsstyrelsens varsel af 12. april 2023 om skattemæssig ændring af kategorisering fra landbrugsejendom til ejerbolig på [A1], 3540 Lynge. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Den varslede ændring af kategoriseringen er den 25. april 2023 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer. Klager har udtrykt ønske om, at ejendommen fortsat er kategoriseret som en landbrugsejendom. Hertil har klager oplyst, a …
Emne: Landbrugsloven.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Et revisionsfirma klagede på vegne af en borger til ombudsmanden over, at Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse om forhøjelse af hans indkomst for tre indkomstår. Baggrunden for sagen var de såkaldte Panama Papers (oplysninger om danskeres ejerskab af offshoreselskaber), som SKAT havde købt i september 2016. Revisionsfirmaet gjorde gældende, at SKAT ikke havde iagttaget pligten til at vejlede borgeren om selvinkriminering, da bl.a. agterskrivelsen i sagen blev udsendt. Revisionsfirmaet gjorde også gældende, at afgørelsen var ugyldig, fordi det beløb, som borgeren blev beskattet af ved afgørelsen, var forhøjet i forhold til det beløb, som borgeren var blevet varslet om i agterskrivelsen. Landsskatteretten havde i sin afgørelse lagt til grund, at der på tidspunktet for agterskrivelsen forelå en konkret mistanke om, at borgeren havde begået et strafbart forhold forbundet med indkomstforhøjelsen, og at det var en fejl, at SKAT i agterskrivelsen undlod at vejlede ham om selvinkriminering. Ombudsmanden var enig i, at den manglende vejledning var en fejl, men at fejlen ikke indebar, at SKATs afgørelse var ugyldig. Ombudsmanden lagde vægt på bl.a. myndighedernes oplysninger om, at borgeren ikke efter agterskrivelsen havde indsendt oplysninger til brug for SKATs afgørelse om de forhold, hvorom der skulle være vejledt om selvinkriminering, og at fejlen d
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Skatter 21.1 - Personlig indkomst; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 20; Skattekontrolloven § 82; Retssikkerhedsloven § 10