1.104 dokumenter · side 8 af 37Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der har en anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende, og udsat hende for chikane på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse og race i forbindelse med, at kommunens ungdomsskole X henviste manden til ungdomsskolen Y. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller et …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for hende forskelsbehandling og chikane på grund af etnisk oprindelse og handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget. Kvinden havde på trods af anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) med nedsat syn klagede over DSB (indklagede). Manden mente, at DSB havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med DSB´s orange billetter. Manden havde gjort gældende, at personer, der ikke har et handicap, opnår en større besparelse ved at rejse på orangebilletter, end personer, der har et handicap, opnår ved at rejse på en orangebillet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der er af anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over et politisk parti (indklagede). Manden mente, at partiet havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse hos partiet. Manden havde til støtte for sin påstand bl.a. anført, at partiets politiske chef blokerede manden på det sociale medie X.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med autisme og PTSD, klagede over en politimyndighed (indklagede). Kvinden mente, at politimyndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at politimyndigheden anmodede kvinden om at rette telefonisk henvendelse til politimyndigheden.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med bl.a. autisme og ADHD, klagede over en psykoterapeut (indklagede). Kvinden mente, at psykoterapeuten havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med et terapiforløb. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handic …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med en kommunes sagsbehandling. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 20. oktober 2025. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og …
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 83,2 pct. af sit holdingselskab, H1, til sin datter. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1. Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelsen var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger 1 havde gennemført et delvist generationsskifte af formuen i sit helejede selskab, H1 Holding ApS, til sin søn, Spørger 2. Det delvise generationsskifte var gennemført som en ophørsspaltning til fire nystiftede selskaber, hvorefter tre af selskaberne, H2 ApS, H3 ApS og H4 ApS, havde apportindskudt deres aktiver i tre selskaber ejet af Spørger 2.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger boede i Sverige, og var fra 2025 fastansat ved en dansk virksomhed. Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at Spørger ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2025 efter kildeskattelovens § 1, da Spørger havde opholdt sig på skiftende hoteller, og opholdet blev afbrudt ugentligt ved hjemrejse til Sverige.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til hver af sine 2 sønner. Overdragelserne var sket med skattemæssig succession og kapitalandelene var værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a. H1 ApS ejede 100 pct. af H2 A/S, der var stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse i december 2025.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørgerne påtænkte at gennemføre en skattefri aktieombytning i 2026 (efter modtagelse af afgørelse fra Skatterådet), hvor beregning af ombytningsforholdet skulle baseres på værdierne i årsrapporterne for koncernens selskaber for 2025. Spørgerne havde indsendt en beregning af et ombytningsforhold, der var baseret på værdierne i årsrapporterne for koncernens selskaber for 2024.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger påtænkte at overdrage sin landbrugsejendom til sin søn. Den seneste offentlige vurdering fra 1. oktober 2016 udgjorde 17.200.000 kr. En anneksbygning var nedbrændt og efterfølgende genopført siden den seneste offentlige vurdering. Spørger ønskede bekræftet, at værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 og pkt. 8 fandt anvendelse ved værdiansættelsen af landbrugsejendommen i forbindelse med den påtænkte overdragelse.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger fik som led i sin ansættelse tildelt en portion aktieoptioner af sin arbejdsgiver. Startdato for modning udgjorde Spørgers ansættelsesdato, og aktieoptionerne modnedes løbende over i alt 60 måneder. Aktieoptionerne var omfattet af ligningslovens § 28. Spørgers fulde danske skattepligt ophørte i løbet af den samlede modningsperiode.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger havde i en årrække ejet ejendommene E og E2. I september 2015 blev ejendommen E2 arealoverført til E. Der var ikke foretaget en ejendomsvurdering efter arealoverførslen. De seneste kendte ejendomsvurderinger var fra 2019, hvor ejendomsvurderingen for E2 udgjorde 8.800.000 kr., mens ejendomsvurderingen for E udgjorde 12.600.000 kr.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger ejede 100 procent af kapitalandelene i et unoteret aktieselskab, der bl.a. ejede mere end 25 procent af aktierne i en børsnoteret bank samt andre børsnoterede værdipapirer. Spørger påtænkte at overdrage kapitalandelene i det unoterede aktieselskab med succession og nedsat afgift.
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ved etablering af nyt industrikøkken ikke havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke i tilstrækkeligt omfang havde angivet i projektmaterialet, hvilke særlige risici og andre særlige forhold der var forbundet med det konkrete projekt, og som havde betydning f …
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at skære i asfalt på arbejdsstedet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fordi de ansatte ikke anvendte åndedrætsværn for at nedsætte påvirkningen fra støv. Nævnet lagde til grund, at skæring i asfalt er sundhedsskadeligt, idet støvet der frigives ved skærearbejdet bl.a.
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Menighedsrådet skulle samarbejde med arbejdsgiveren for de ansatte præster i Stiftet om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Menighedsrådet og arbejdsgiver for de øvrige ansatte, skulle samarbejde med Stiftet om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i kirken.
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden på arbejdsstedet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at de ansatte ikke havde adgang til personaletoilet, men måtte anvende de samme toiletfaciliteter som virksomhedens gæster. Nævnet vurderede, at de ansatte skulle have egne toiletfaciliteter, der normalt ikke måtte stå til rådighed for andre end de ansatte.
Højesteret · AfgørelseArbejdsret
Om vikararbejde Om samspillet mellem vikarloven og funktionærloven samt vikarlovens krav om ”midlertidigt” Sag BS-60017/2024-HJR Dom afsagt den 18. juni 2026 Dansk Erhverv som mandatar for Flair Group A/S (tidligere Adecco A/S) mod HK Danmark som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 og Sag BS-60105/2024-HJR HK Danmark som mandatar for Appellant 1 og Appellant 2 mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for Flair Group A/S (tidligere Adecco A/S) Appelindstævnte, tidligere Appellant 3, Appellant 1 og Appellant 2 blev ved tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ansat hos vikarbureauet Adecco A/S (nu Flair Group A/S). Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 blev udsendt den 1. december 2016 til at arbejde som supply chain analyst hos Boeing. Den tidsbegrænsede ansættelse og udsendelsen til Boeing blev forlænget fire gange og varede uden afbrydelser til den 31. juli 2020, hvor ansættelsesforholdet ophørte. Appellant 1 og Appellant 2 blev udsendt den 11. september 2017 til at arbejde som it-supportere hos Siemens. Begge tidsbegrænsede ansættelser og udsendelser til Siemens ble …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part. Publiceret til portalen d. 18-06-2026 kl. 12:00 Modtagere: Appellant Dansk Erhverv s.m.f. Flair Group ApS (tidligere Adecco A/S),Mandatar DANSK ERHVERV, Biintervenient Dansk Arbejdsgiverforening, Biintervenient Dansk Industri, Mandatar HK Danmark, Advokat (H) Jeppe Wahl-Brink, Advokat (H) Lisbeth Walthersdorf Katafa
Henvisninger: Arbejdsretsloven § 9; Funktionærloven § 1; Funktionærloven § 5; Lov om tidsbegrænset ansættelse § 5; Lov om tidsbegrænset ansættelse § 8
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger ønskede at oprette såkaldte "fritvalgsopsparinger", der var en særskilt opsparing i en pensionskasse uden ret til fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Ordningen ville alene have karakter af en valgfri opsparing for Spørgers medlemmer, hvor indbetalingerne til fritvalgsopsparingen var begrænset til den del af det overenskomstfastsatte pensionsbidrag, der oversteg 15,0 pct.
Østre Landsret · AfgørelseArbejdsret
Sagen angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 13. marts 2023, hvorved erhvervsevnetabserstatningen for den arbejdsskade, Person 1 var udsat for den 20. november 2015, i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17 endeligt blev fastsat til 75 % med virkning fra den 1. maj 2021, hvor Person 1 ophørte i fleksjob og overgik til seniorpension. Nærmere vedrører sagen, om erhvervsevnetabserstatningen skal vurderes efter arbejds skadesikringslovens § 17 eller § 17 a, idet Person 1 i perioden fra den 15. februar 2018 til den 17. maj 2018 fik fastsat et midlertidigt erhverv sevnetab på 75 % i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17, og dernæst blev visiteret til og ansat i et fleksjob, hvorfor erhvervsevnetabet i perioden fra den 18. maj 2018 til den 30. april 2021 midlertidigt blev vurderet til 35 %, henholds vis 45 %, i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17 a. Herunder er der spørgs 2 mål om anvendelse af bevisformodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2. Påstande Appellanten, If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ), har ned lagt principal …
Resultat: 26 Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ), inden 14 dage betale 50.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-06-2026 kl. 10:19 Modtagere: Advokat (H) Sanne H. Christensen, (L) Signe Paulin, Sagsøger If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ), Sagsøgte Ankestyrelsen
Henvisninger: Arbejdsskadesikringsloven § 17; Arbejdsskadesikringsloven § 17 a; Arbejdsskadesikringsloven § 12; Pensionsloven § 26 a; Pensionsloven § 26 c; Renteloven § 8 a
Højesteret · AfgørelseArbejdsret
Ikke henvisning til landsretten Sag om forskelsbehandling på grund af handicap skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-17276/2026-HJR Kendelse afsagt den 4. juni 2026 Randers Kommune mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Indkærede Sagen angik, om Indkærede var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, da hun blev opsagt fra sin stilling som overlærer på en skole i Randers Kommune, herunder om Randers Kommune havde levet op til sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at sagens udfald i det væsentlige ville bero på en konkret bevismæssig vurdering af forholdene i forbindelse med opsigelsen af Indkærede. Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af landsretten, at sagen ikke skulle henvises til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Randers Kommune betale 8.000 kr. til Li-gebehandlingsnævnet som mandatar for Indkærede. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsken-delses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 04-06-2026 kl. 10:30 Modtagere: Advokat (H) Elsebeth Aaes-Jørgensen, Kærende Randers Kommune, Mandatar Ligebehandli
Henvisninger: Forskelsbehandlingsloven § 2 a; Retsplejeloven § 226; Renteloven § 8 a
Retten i Grønland · AfgørelseArbejdsret
Sagens baggrund Sagen, der er anlagt den 8. maj 2025, angår, hvorvidt sagsøgte, Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsynings, (herefter Departementet) bortvisning af Sagsøger, var uberettiget, og om Sagsøger er berettiget til godtgørelse for uberettiget bortvisning og godtgørelse for tort. Parternes påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at Departementet skal tilpligtes at betale 394.648,80 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Departementet skal tilpligtes at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Kravet på 394.648,80 kr. vedrører bruttoløn med 32.887,40 kr. i 12 måneder, og kravet på 50.000,00 kr. vedrører godtgørelse for tort og ikke-økonomisk skade. Bruttolønnen er størrelsesmæssigt ubestridt. 2 Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 238, stk. 2. Oplysningerne i sagen Sagsøger blev med tiltræden den 1. november 2024 ansat i Grønlands Selvstyre med foreløbig placering ved Departementet for Fisker …
Resultat: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning skal til SagsøgerSagsøger Sagsøger betale 98.662,20 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. maj 2025. Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning frifindes for på- standen om tortgodtgørelse. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Beløbet skal betales inden 4 uger. Publiceret til portalen d. 04-06-2026 kl. 11:00 Modtagere
Henvisninger: Retsplejeloven § 238; Funktionærloven § 4; Erstatningsansvarsloven § 26
Højesteret · AfgørelseArbejdsret
Om erhvervsevnetabserstatning Ankestyrelsens afslag på erstatning for erhvervsevnetab hjemvist til fornyet prøvelse hos styrelsen Sag BS-33630/2025-HJR Dom afsagt den 28. april 2026 Ankestyrelsen mod Appelindstævnte Appelindstævnte læssede den 12. april 2000 under sit arbejde for en kommune varer ind i en bil og fik i den forbindelse bilens bagsmæk i hovedet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse, som den 14. september 2000 blev anerkendt som en arbejdsskade. Ved afgørelse af 7. juni 2002 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at Appelindstævnte ikke havde lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 % som følge af arbejdsskaden. Hun var derfor ikke berettiget til erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 32 (nu § 17), idet det fulgte af bestemmelsen, at der ikke ydes erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %. Appelindstævnte blev i 2012 sygemeldt fra sit arbejde og blev med udgangen af april 2014 afskediget af kommunen. Hun blev i 2014 tilkendt et midlertidigt fleksjob, fordi kommunen vurderede, at Appelindstævntes arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat i f …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Ankestyrelsen til statskassen betale 50.000 kr. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesterets-doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 28-04-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Michael Møllegaard Jessen, Advokat (H) Bjørn Elling, Indstævnte HK Danmark s.m.f. Appelindstævnte, Advokat (H) Jacob Pinbo
Henvisninger: Arbejdsskadesikringsloven § 17 a; Arbejdsskadesikringsloven § 32; Arbejdsskadesikringsloven § 17; Renteloven § 8 a
Højesteret · AfgørelseArbejdsret
Om arbejdsgivers ansvar for psykiske skader De generelle arbejdsforhold på en psykiatrisk afdeling var ikke uforsvarlige og arbejdsgiver var ikke ansvarlig for en medarbejders psykiske arbejdsskade Sag BS-32995/2025-HJR Dom afsagt den 23. april 2026 Appellant, tidligere Sagsøger mod Region Syddanmark Appellant, tidligere Sagsøger arbejdede som socialpædagog på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Syddanmark. Under arbejdet var han udsat for voldelig og truende adfærd fra udadreagerende patienter. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte, at han havde fået en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion som følge af arbejdet på afdelingen. Han fik godtgørelse for varigt mén på 15 % og erstatning for tab af erhvervsevne på 30 %. Sagen angik, om Appellant, tidligere Sagsøger havde krav på yderligere erstatning fra Region Syddanmark. Sagens hovedspørgsmål var, om regionen havde handlet ansvarspådragende over for Appellant, tidligere Sagsøger. Højesteret udtalte bl.a., at ansvarsnormen for psykiske skader er den samme som for fysiske skader og at arbejdsgivere …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes, dog således at ingen part skal betale sagsomkost-ninger til den anden part for byretten. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Region Syddanmark. 7 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 23-04-2026 kl. 12:00 Modtagere: Appellant, tidligere Sa
Henvisninger: Renteloven § 8 a
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte, hvor der var overdraget 28,95 pct. af H1 ApS, hvorefter Spørgerne hver ejede 50 pct. af H1 ApS. Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Under spørgsmål 1 bekræftede Skatterådet, at Spørgers bygge- og anlægsaktiviteter, som forventedes at vare 1,5-2 år, medførte etablering af et fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 2. Skatterådet bekræftede samtidig, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke ændrede Danmarks beskatningsret.