Nyt fra myndigheder og nævn

Begrundelser i sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen

I en generel egen drift-undersøgelse efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, gennemgik ombudsmanden Skattestyrelsens begrundelser i 20 sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen. Det var ombudsmandens overordnede indtryk, at begrundelsen i afgørelserne grundlæggende opfyldte kravene til indholdet af en begrundelse i afgørelsessager. Ombudsmanden konstaterede imidlertid nogle generelle problemstillinger vedrørende kravet om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Det drejede sig om henvisning til dels skattekontrolloven, dels bevisbyrderegler, der var udviklet i retspraksis. Ombudsmanden bad om at blive orienteret om de ændringer af en intern arbejdsbeskrivelse og Den juridiske vejledning, som problemstillingerne gav Skattestyrelsen anledning til. Herudover kom ombudsmanden med nogle betragtninger om opbygningen og udformningen af afgørelserne i sagerne, herunder af begrundelserne. Skattestyrelsen oplyste i den anledning, at der ville blive udarbejdet nye standardskabeloner til opbygning af forslag til og afgørelser om skatteansættelser. (Sag nr. 20/00402) Emne: Forvaltningsret 1146.2 - Formulering; Forvaltningsret 1146.9 - Andre formkrav; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Skattekontrolloven § 90; Skattekontrolloven § 74; Skattekontrolloven § 2; Skattekontrolloven § 6; Skattekontrolloven § 53; Statsskatteloven § 4

Oplysninger i sag om ansættelse af sekretariatschef for Klimarådet var ikke miljøoplysninger

En journalist anmodede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om aktindsigt i en sag om besættelse af stillingen som sekretariatschef for Klimarådet. Ministeriet mente, at besættelse af stillingen som sekretariatschef for rådet potentielt, omend meget hypotetisk, kunne påvirke miljøelementer, og at der samlet set var mest, der talte for at anse sagens oplysninger for miljøoplysninger. Ministeriet behandlede derfor aktindsigtssagen efter miljøoplysningsloven. Ministeriet afslog at give aktindsigt i sagen, og journalisten klagede herefter til ombudsmanden. Ombudsmanden udtalte bl.a., at det ikke på forhånd kan udelukkes, at f.eks. en central organisatorisk foranstaltning eller aktivitet i forhold til Klimarådets virksomhed i visse tilfælde vil kunne anses for at påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens forstand. Ombudsmanden fandt imidlertid, at ansættelse af en sekretariatschef i første række er et spørgsmål af personalemæssig karakter, som ikke i sig selv kan siges at vedrøre forhold på miljøområdet, og at ansættelse af den ene kandidat frem for den anden kun på en ganske indirekte, teoretisk og hypotetisk måde vil kunne tænkes at få en miljømæssig effekt, der kan påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3’s forstand. På den baggrund var det samlet set ombudsmandens opfattelse, at ministeriets besættelse af stillingen som sekretariatschef ikke kunne anses Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; EU-ret 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Miljøret 9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 21

Kommune havde ikke grundlag for at annullere en ansættelsesaftale

En kommune ansatte en pædagogstuderende i lønnet praktik i seks måneder. Tjenestestedet var indtil videre en skole og senere et botilbud. Den studerende gennemførte – bl.a. på grund af sygefravær – kun delvist praktikforløbet, og uddannelsesstedet kunne ikke godkende det som en del af uddannelsen. Herefter ansatte kommunen den studerende i et nyt praktikforløb på seks måneder. Tjenestestedet var indtil videre et andet botilbud i kommunen. Inden den studerende tiltrådte det nye praktikforløb, besluttede kommunen imidlertid at annullere ansættelsen. Kommunen mente, at den studerende havde accepteret ikke at gennemføre praktikken som aftalt. Efter de foreliggende oplysninger var det ombudsmandens opfattelse, at den studerende ikke havde accepteret annulleringen af ansættelsesaftalen. Kommunens annullering måtte således anses for ensidig. På den baggrund udtalte ombudsmanden, at annulleringen af ansættelsen ikke kunne antages at være i overensstemmelse med de synspunkter om urigtige forudsætninger, der er anlagt i praksis. Han henviste navnlig til, at kommunen på tidspunktet for ansættelsen var bekendt med de relevante oplysninger om bl.a. den studerendes sygefravær under den hidtidige praktikansættelse, og til, at den studerende ikke sås at have fortiet væsentlige oplysninger over for kommunen i forbindelse med ansættelsen. Om kommunen i stedet for at annullere ansættelsesaftalen Emne: Aftaler 5.1 - Fuldmagt; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 24.9 - Andet; Ansættelses- og arbejdsret 271.9 - Andre opsigelsesspørgsmål. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16; Funktionærloven § 3; Forvaltningsloven § 19

Partshøring af børn skal ske på en måde, så barnet forstår, hvad sagen handler om

Ankestyrelsen modtog en anonym underretning om bekymring for to børn. På grund af usikkerhed om, hvem moren var, ringede Ankestyrelsen til morens arbejdsgiver for at få bekræftet hendes identitet. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Ankestyrelsen de to børn partshøringsbreve med akter fra sagen. Børnene var henholdsvis 12 og 14 år; det 12-årige barn havde diagnosen atypisk autisme. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne kritisere, at Ankestyrelsen i underretningssager som udgangspunkt partshører ikke bare forældremyndighedsindehaverne, men også børn over 12 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Han mente derfor ikke, at han havde grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at den 14-årige datter kunne partshøres. Hvad angik den 12-årige søn, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at sønnen kunne partshøres. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at Ankestyrelsens fremgangsmåde i forbindelse med partshøringen af børnene havde gjort det tilstrækkeligt klart for dem, hvad sagen drejede sig om, og hvad de skulle forholde sig til. Han mente heller ikke, at fremgangsmåden var hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene. Derudover udtalte ombudsmanden, at han ikke mente, at han havde det fornødne grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen valgte at ringe til den arbejdsgiver, d Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Forvaltningsret 1134.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1133.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 1113.9 - Andre spørgsmål; Familieret 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 1121.5 - Enkelte sagsoplysningsskridt; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder. Henvisninger: Serviceloven § 65; Forvaltningsloven § 7; Serviceloven § 153; Serviceloven § 154; Serviceloven § 155; Serviceloven § 155 a; Retssikkerhedsloven § 10; Serviceloven § 75; Retssikkerhedsloven § 11 c; Serviceloven § 50; Retssikkerhedsloven § 11 a; Offentlighedsloven § 13; Serviceloven § 48; Serviceloven § 52; Serviceloven § 72; Serviceloven § 73; Serviceloven § 167; Serviceloven § 168; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 13; Forvaltningsloven § 14 a; Forvaltningsloven § 10; Forvaltningsloven § 12; Serviceloven § 47

Spørgsmål om aktindsigt i rejsebureaus navn i afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet afslog en anmodning fra en journalist om aktindsigt i navnet på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med salg af fodboldrejser. I sit afslag på aktindsigt henviste nævnet til den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5. Nævnet anførte bl.a., at det kunne få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for rejsebureauet, hvis dets navn blev videregivet sammen med oplysningen om, at rejsebureauet havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling. Ombudsmanden forstod nævnets afgørelse sådan, at nævnets vurdering byggede på sådanne hensyn til erhvervsmæssige interesser, som efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan begrunde undtagelse fra aktindsigt. Ombudsmanden forstod det samtidig sådan, at nævnet havde vurderet, at § 30, nr. 2, ikke i den konkrete sag kunne anvendes til at undtage navnet på rejsebureauet, hvilket ombudsmanden var enig i. Med hensyn til nævnets henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, bemærkede ombudsmanden, at generalklausulen ikke kan anvendes, hvis det hensyn, som myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt identisk med hensyn, der er tilgodeset ved en af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse ikke er opfyldt. Ombudsmanden fandt herefter ikke, at Ligebehandlingsnævnet på det foreliggende grundlag ud fra d Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 14

Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først

En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede lederen og arbejdsmiljøet i hjemmeplejen i et opslag på en Facebook-gruppe for ansatte i hjemmeplejen. Medarbejderen kritiserede lederen for at have overfuset hende uberettiget og skrev, at det ikke var første gang. Hun nævnte også, at der havde været flere klager over lederen og arbejdsmiljøet, og at fagforeningen derfor nu havde taget initiativ til et møde for alle medarbejdere. Opslagene kom også ud til personer uden for gruppen, og kommunen indkaldte medarbejderen til en tjenstlig samtale. Efter kommunens opfattelse var ordvalget og tonen i hendes opslag for groft, ligesom der var udokumenterede oplysninger om, at der var flere klager over lederen. Medarbejderen modtog efterfølgende en skriftlig advarsel. Udsagnet om, at medarbejderen var blevet overfuset uberettiget af sin leder, lå efter ombudsmandens opfattelse klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden fandt heller ikke, at oplysningen om, at der havde været flere klager, faldt uden for rammerne af denne ytringsfrihed. Kommunens skriftlige advarsel var derfor i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Desuden kritiserede ombudsmanden kommunen for, at der under den tjenstlige samtale blev stillet krav om, at medarbejderen fremover skulle gå til ledelsen eller bruge de interne systemer til kritik af forhold i hjemmepl Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.

Vejledning om godkendelses- og tilsynsordning for foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96

Vejledningen handler om de nye regler om en godkendelses- og tilsynsordning for foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96. lov nr. 660 af 8.

Ekstraheringspligten gælder også for dokumenter med talepunkter

En journalist klagede til ombudsmanden over, at Statsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter om den amerikanske whistleblower Edward Snowden. Det var ombudsmandens opfattelse, at de dokumenter, som var omfattet af klagen, kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 2, om ministerbetjeningsdokumenter. Endvidere var ombudsmanden enig i med Statsministeriet i, at nogle af dokumenterne indeholdt faktiske oplysninger, der som udgangspunkt skulle udleveres efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., om ekstraheringspligt. Ombudsmanden kunne imidlertid ikke tiltræde ministeriets synspunkt om, at vurderingen af ekstraheringspligten skulle foretages på en anden måde i de dele af dokumenterne, der indeholdt talepunkter, end i de dele af dokumenterne, der indeholdt baggrundsoplysninger. Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet på ny at gennemgå dokumenterne med talepunkter med henblik på at vurdere, om de indeholdt flere oplysninger omfattet af § 28, stk. 1, 1. pkt., end først antaget af ministeriet. Desuden knyttede ombudsmanden nogle yderligere bemærkninger til Statsministeriets ekstrahering efter § 28, stk. 1, 1. pkt., og nogle bemærkninger til ministeriets anvendelse af § 28, stk. 2, nr. 2, hvorefter ekstraheringspligten ikke gælder, hvis oplysningerne fremgår af andre dokumenter, der udleveres i forbinde Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 25; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 32; Offentlighedsloven § 33; Forvaltningsloven § 27; Offentlighedsloven § 31; Ombudsmandsloven § 28

Dataudtræk fra kommunale lønsystemer

En journalist havde anmodet to kommuner om dataudtræk fra deres lønsystemer af oplysninger om navn, stillingsbetegnelse, afdeling, ansættelsestid og løn for en række ansatte for årene 2010-2013. Efter ombudsmandens opfattelse var der mest, der talte for at fortolke bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, om dataudtræk sådan, at der i opgørelsen af en myndigheds ressourceforbrug også kan medregnes den tid, der går med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at fastslå, om et dataudtræk indeholder oplysninger, der er omfattet af offentlighedslovens §§ 19-35. Der vil således kun være ret til dataudtræk, hvis alle de sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at sikre, at de hensyn, der er nævnt i §§ 19-35, tilgodeses – og selve dataudtrækket – kan foretages ved ”få og enkle kommandoer”. Det kunne derfor ikke give ombudsmanden anledning til kritik, at Statsforvaltningen havde lagt til grund, at der i opgørelsen af kommunernes ressourceforbrug efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, også kunne medregnes den tid, der ville gå med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som var nødvendige for at fastslå, om dataudtrækket indeholdt oplysninger, der var omfattet af offentlighedslovens §§ 19-35. Ombudsmanden havde ikke anledning til at kritisere, at Statsforvaltningen anså det for nødvendigt for kommunerne at høre de berørte medarbejdere, inden der kunne tage Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 19; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 41; Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 16; Forvaltningsloven § 19; Offentlighedsloven § 9; Offentlighedsloven § 1935; Ombudsmandsloven § 16; Offentlighedsloven § 7

Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed

En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne- og ungeområdet i kommunen blev debatteret. Kommunen erfarede, at en række institutionsledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet ville melde sig ind i gruppen. I en e-mail blev institutionslederne derfor bedt om at have skærpet opmærksomhed på, at deres medarbejdere havde kendskab til kommunens regler om god adfærd, herunder loyalitetspligten, før de ytrede sig om deres arbejdsområde i den offentlige debat. Kommunen gjorde det tydeligt, at de ansættelsesretlige konsekvenser ved brud på loyalitetspligten kunne være alvorlige. Ombudsmanden udtalte, at der efter de gældende regler for offentligt ansattes ytringsfrihed er vide rammer for de ansattes adgang til som privatpersoner at fremsætte kritiske ytringer om deres eget arbejdsområde i den offentlige debat. Dette gælder i særlig grad ressourcespørgsmål. Efter ombudsmandens opfattelse gav e-mailen til institutionslederne indtryk af, at kommunen ikke ønskede, at de ansatte udtalte sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentlige debat, selvom de udtalte sig på egne vegne. Desuden gav e-mailen et misvisende indtryk af, at sådanne ytringer let ville kunne anses for et brud på de ansattes loyalitetspligt. E-mailen var derfor en uberettiget begrænsning af de ansattes ytringsfrihed. (Sag nr. 15/04922) Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.

Deltagelse i musikgruppe under ledighed kunne til enhver tid ske uden for normal arbejdstid og kunne derfor ikke begrunde afslag på dagpenge

En kvinde klagede til ombudsmanden over Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der havde truffet afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til (begrænsede) dagpenge, samtidig med at hun udøvede selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse under sin ledighed. Kvinden skulle derfor tilbagebetale ca. 160.000 kr., som hun havde fået udbetalt i dagpenge. Kvindens bibeskæftigelse bestod i, at hun var medlem af en musikgruppe, der tilbød kirkekoncerter samt koncerter til receptioner, ferniseringer og andre arrangementer. I perioden fra 2006 til 2011 havde musikgruppen givet i alt 11 koncerter, og kvinden havde deltaget i ni. Kvinden havde også i meget begrænset omfang haft andre aktiviteter i tilknytning til gruppen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kvinden ikke havde sandsynliggjort, at arbejdet med musikgruppen ”til enhver tid” kunne udføres uden for normal arbejdstid, hvilket var en betingelse for, at kvinden stod til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed havde ret til (begrænsede) dagpenge. Beskæftigelsesudvalget lagde afgørende vægt på, at der ikke var nogen afgrænsning (herunder tidsmæssig) af musikgruppens aktiviteter, ligesom der ikke forelå en (skriftlig) aftale om arbejdsdeling mellem medlemmerne af musikgruppen. På baggrund af oplysningerne om musikgruppens meget begrænsede aktiviteter og den nærmere tilrettelæggelse af disse fandt ombudsmanden, at kvinden havde san Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Almindelige emner 3 - Bevis, se også Retspleje 1.4 samt de enkelte retsforhold; Forvaltningsret 26.5 - Arbejdsløshedsforsikring. Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 55; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86

Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering

Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds, hvor han gjorde tjeneste. Ved afskedigelsen fik tjenestemanden ret til rådighedsløn i tre år og derefter pension. Tjenestemanden klagede til ombudsmanden, fordi der var ledige stillinger uden for politikredsen, men inden for ansættelsesområdet, som han gerne ville have været omplaceret til. På baggrund af indhentede udtalelser fra Rigspolitiet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at tjenestemanden var blevet afskediget frem for at blive omplaceret til den ledige stilling. (Sag nr. 13/02102) Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds, hvor han gjorde tjeneste. Ved afskedigelsen fik tjenestemanden ret til rådighedsløn i tre år og derefter pension. Tjenestemanden klagede til ombudsmanden, fordi der var ledige stillinger uden for politikredsen, men inden for ansættelsesområdet, som han gerne ville have været omplaceret til. På baggrund af indhentede udtalelser fra Rigspolitiet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at tjenestemanden var blevet afskediget frem for at blive omplaceret til den ledige stilling. (Sag nr. 13/02102) Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 1.2 - Pligter - Afsked; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret. Henvisninger: Tjenestemandsloven § 32; Tjenestemandsloven § 12; Tjenestemandsloven § 13; Tjenestemandsloven § 2; Tjenestemandsloven § 26; Tjenestemandsloven § 5; Tjenestemandsloven § 9

Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde

To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet dem afslag på aktindsigt i dokumenter, som var udarbejdet og sendt til et eller flere mediehuse af ministeriets særlige rådgiver, og som omhandlede øremærket barsel til fædre. Ministeriet havde afvist anmodningerne, med den begrundelse at der ikke var tale om en opgave, der var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at dokumenterne derfor ikke var omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en opgave knyttet til ministerens funktion som minister eller som partipolitiker, og om grænserne for, hvilke opgaver en særlig rådgiver – som ansat og lønnet af ministeriet – lovligt kan beskæftige sig med. Ombudsmanden kunne ikke kritisere Skatteministeriets afgørelser. Ombudsmanden var således enig med ministeriet i, at der under de anførte omstændigheder ikke var tale om en opgave, der i relation til offentlighedsloven var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at der derfor ikke efter offentlighedsloven var ret til aktindsigt. Da det endvidere er antaget, at de særlige rådgivere inden for vide grænser kan rådgive og bistå i relation til ministerens partiarbejde, h Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 1

Spørgsmål om inhabilitet blandt medlemmer af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

En forsker klagede til ombudsmanden over behandlingen af to sager om hende ved Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). UVVU var i begge sager nået frem til, at hun havde begået videnskabelig uredelighed. Det var forskerens opfattelse, at nogle af medlemmerne af UVVU havde været inhabile ved behandlingen af hendes sager. Hun begrundede det især med, at tre UVVU-medlemmer i kraft af deres ansættelse på det universitet, hvor de to personer, der havde indbragt sagerne for UVVU, også var ansat, havde så nær tilknytning til anmelderne, at de ikke burde have medvirket ved afgørelsen. Ombudsmanden mente ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere UVVU’s afgørelse om ikke at anse de pågældende for inhabile ved behandlingen af sagerne. At de var ansat af det pågældende universitet, gav efter ombudsmandens opfattelse ikke i sig selv grundlag for at anse dem for inhabile – der skulle noget mere til. Han lagde bl.a. vægt på, at ingen af de tre medlemmer efter det oplyste havde sådanne relationer til andre involverede i sagen, at der forelå omstændigheder, som efter gældende praksis var egnede til at vække tvivl om deres upartiskhed (forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5). Han pegede bl.a. på, at der ikke var oplyst om nære venskaber mellem nogen af de tre UVVU-medlemmer og de to ansatte ved universitetet, som havde indbragt sagerne for UVVU. Der var heller ikke oplysn Emne: Forvaltningsret 1114.1 - Speciel habilitet; Forvaltningsret 1114.2 - Generel habilitet; Forvaltningsret 2.3 - Undervisning og forskning (herunder skoler). Henvisninger: Forvaltningsloven § 3; Retsplejeloven § 62; Forvaltningsloven § 6; Ombudsmandsloven § 14

Afslag på aktindsigt i interne dokumenter om forberedelsen af overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening klagede til ombudsmanden over et afslag på aktindsigt i interne dokumenter udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af regeringen. Arbejdsgruppen skulle analysere arbejdstiden i folkeskolen og det almene gymnasium med henblik på at forberede de kommende overenskomstforhandlinger. Omkring tidspunktet for påbegyndelse af overenskomstforhandlingerne indstillede arbejdsgruppen sit arbejde, da det ifølge Finansministeriet ikke længere var aktuelt. Finansministeriet oplyste også, at arbejdsgruppens dokumenter var forblevet interne i offentlighedslovens forstand, da de ikke indgik i myndighedernes efterfølgende forberedelse af overenskomstforhandlingerne. Efter en undersøgelse af aktindsigtssagen konkluderede ombudsmanden, at der på baggrund af Finansministeriets oplysninger ikke var juridisk grundlag for at kritisere det meddelte afslag på aktindsigt. Sagen gav dog ombudsmanden anledning til at fremkomme med nogle generelle betragtninger om ”offentlighedstænkning”. (13/00165) Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 4

Tilbagebetaling af for meget udbetalt løn

En pædagog uden erhvervserfaring fik i næsten et år ved en fejl udbetalt tillæg for henholdsvis 6 og 10 års erfaring. Pædagogen opdagede selv fejlen og kontaktede sin arbejdsgiver herom. Arbejdsgiveren stoppede udbetalingen af løntillægget for fremtiden og krævede samtidig det fejludbetalte beløb på godt 20.000 kr. tilbagebetalt. Pædagogens fagforening klagede på vegne af pædagogen til ombudsmanden over tilbagebetalingskravet. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere arbejdsgiverens konkrete beslutning om at kræve beløbet tilbagebetalt. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at han ikke kunne kritisere sagsoplysningen, herunder at arbejdsgiveren ikke havde anset beslutningen om at kræve tilbagebetaling for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. (Sag nr. 12/00565) Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 111.9 - Andre spørgsmål; Pengevæsen m.v. 5.5 - Tilbagesøgning af ydet betaling. Henvisninger: Forvaltningsloven § 2; Forvaltningsloven § 10

Arbejdsgivers ansættelse af medarbejder i flere tidsbegrænsede stillinger var ikke ulovlig. Implementering af EU-direktiv

En advokat klagede over, at en kvinde efter flere tidsbegrænsede ansættelsesforhold ikke havde fået en fast stilling på Aarhus Universitet. Advokaten mente, at kvindens midlertidige ansættelsesforhold løbende var blevet forlænget i strid med reglerne i et EU-direktiv, som Danmark var forpligtet til at implementere i den periode, hvor kvinden var ansat på universitetet. Ombudsmanden mente ikke, at det uden videre kunne udelukkes, at de tidligere tidsbegrænsede ansættelsesforhold skulle tages i betragtning, men tog dog ikke endelig stilling til dette spørgsmål. Ombudsmanden tog herefter stilling til, hvilke forhold der kunne føre til, at der var tale om et nyt (tidsbegrænset) ansættelsesforhold. Ombudsmanden udtalte, at der efter hans opfattelse måtte lægges vægt på de faktorer, der normalt havde betydning, når man i øvrigt skulle afgøre, om der var tale om en ny stilling, herunder lønnens størrelse og den generelle lønstruktur, arbejdstider, arbejdssted, titel og arbejdets indhold. Hvis der var tale om en lederstilling, ville en ændring af ledelsesbeføjelserne også have betydning. Ombudsmanden vurderede, at kvinden havde været ansat i flere forskellige tidsbegrænsede ansættelsesforhold, og at der ikke var sket ulovlige fornyelser af hendes ansættelsesforhold. (J.nr. 12/00238) Emne: Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; EU-ret 2 - EU-retsakters inkorporering; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.

Regionsrådsformands opfordring i avisartikel til internt samarbejde krænkede ikke medarbejderes ytringsfrihed

En lønmodtagerorganisation klagede til ombudsmanden over en regionsrådsformands udtalelse til en lokal avis. Regionsrådsformandens udtalelse fremkom i samme artikel som en udtalelse fra en medarbejderrepræsentant på et sygehus om personalenormeringernes betydning for sygehusets placering i den landsdækkende dødelighedsstatistik. Regionsrådsformanden var citeret for at have udtalt: ”Det er et fælles ansvar for personale og politikere, og jeg vil stærkt opfordre til, at vi samarbejder om at få de dødelighedstal ned i stedet for at diskutere dem i pressen”. Ombudsmanden vurderede ikke, at der var udsigt til, at en egentlig ombudsmandsundersøgelse ville føre til kritik af regionsrådsformandens udtalelse. Ombudsmanden valgte derfor ikke at undersøge sagen nærmere. Han henviste til, at regionsrådsformandens udtalelse, som den var citeret i avisen, ikke indebar nogen tilkendegivelse om de retlige grænser for personalegruppens ytringsfrihed. Efter ombudsmandens opfattelse måtte udtalelsen efter sin ordlyd derimod mere naturligt anses alene som en – lovlig – opfordring til personalegruppen om at bringe sagen op internt frem for i pressen. (Sag nr. 12/00949) Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 24.4 - Sygepleje m.v.; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.

Kommunes ansættelse af straffede medarbejdere og indhentelse og journalisering af straffeattester

En avisartikel omtalte en mand som havde søgt ansættelse dels i Hvidovre Kommunes svømmehaller, dels som lærervikar i kommunens skoler. Det fremgik af artiklen at manden fik afslag på sine ansøgninger med den begrundelse at han ikke havde en ren straffeattest. Ombudsmanden besluttede af egen drift at tage sagen op over for kommunen. Under behandlingen af sagen rejste ombudsmanden yderligere nogle spørgsmål der vedrørte kommunens indhentning og journalisering af straffeattester. Kommunen oplyste at straffede personer ikke blev forhåndsudelukket fra ansættelse i kommunen. Endvidere besluttede kommunen under behandlingen af sagen fremover at foretage en konkret vurdering i de enkelte tilfælde af om den vil indhente en privat straffeattest. Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke indjournaliserede de straffeattester som den selv indhentede fra Rigspolitichefen eller modtog fra stillingsansøgere. (2008-4296-810) Emne: Forvaltningsret 112.1 - Sagens oplysning; Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 115.4 - Arkivering. Henvisninger: Straffeloven § 78; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 29; Tjenestemandsloven § 10; Forvaltningsloven § 31; Offentlighedsloven § 8

Behandlingen af nye sagstyper vedrørende ferie-efterløn – personer, der har modtaget feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1, og personer, der har holdt ferie før overgangen til efterløn

Denne skrivelse giver retningslinier for behandling af sager om personer, der har holdt ferie før overgangen til efterløn i forbindelse med et arbejdsophør, og om personer, der har fået udbetalt feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1. Der henvises i øvrigt til tidligere rundskrivelser om sager vedrørende feriepenge og efterløn nr. 06/08, 09/08, 13/08, 27/08, 36/08 og 42/08.

Kommunes besøgsrestriktioner for pårørende til plejehjemsbeboer var en afgørelse

En kvinde klagede til ombudsmanden over at hun og hendes familie havde fået begrænset deres adgang til at besøge hendes far på et kommunalt ejet plejehjem. Kommunen havde bestemt at familien af hensyn til plejehjemspersonalets arbejdsmiljø kun måtte besøge hendes far en time om dagen. Ombudsmanden udtalte at kommunen havde hjemmel i anstaltsforholdet til at begrænse familiens adgang til at besøge plejehjemsbeboeren. Kommunen skulle dog inddrage artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til privatliv og familieliv i grundlaget for beslutningen. Ombudsmanden kritiserede kommunen for ikke at have gjort sig hjemmelsgrundlaget klart. Kommunen havde heller ikke sørget for at beskrive og dermed skabe klarhed over de faktiske omstændigheder i sagen. Kvinden og hendes familie havde en anden udlægning af begivenhedsforløbet end kommunen. Derfor var der betydelig tvivl om hvilket faktisk grundlag beslutningen om besøgsrestriktionerne var truffet på. Ombudsmanden anså det på den baggrund for usikkert om besøgsrestriktionerne var i overensstemmelse med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Især på baggrund af de oplysninger klageren havde sendt, mente ombudsmanden dog at kunne lægge til grund at der var et højt konfliktniveau mellem familien og plejehjemspersonalet, og at de ansatte på plejehjemmet følte sig mistænkeliggjort og udsat for beskyldnin Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse. Henvisninger: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 8; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 6; Serviceloven § 127; Serviceloven § 126; Serviceloven § 124; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 25; Serviceloven § 192

Sletning af dokumenter i sag i forbindelse med anmodning om aktindsigt

Arbejdsdirektoratet havde hos Socialforskningsinstituttet (SFI) bestilt en undersøgelse af virkningen af den såkaldte 300-timers-regel. I forbindelse med undersøgelsen nedsatte SFI en følgegruppe. To medarbejdere fra Arbejdsdirektoratet var medlemmer af denne følgegruppe. Efter at undersøgelsen var slut, bad en journalist om aktindsigt i direktoratets dokumenter om undersøgelsen. I forbindelse med anmodningen om aktindsigt blev direktoratet opmærksom på at det var SFI’s opfattelse at følgegruppen var en del af SFI, og at de repræsentanter fra andre myndigheder der var medlemmer af gruppen, ikke sad der som repræsentanter for myndighederne, men som personligt udpegede medlemmer med virke i SFI. Det var SFI’s opfattelse at dokumenter der blev udvekslet mellem følgegruppens medlemmer, burde betragtes som SFI’s interne dokumenter. SFI’s opfattelse gjorde at Arbejdsdirektoratet ikke tog stilling til om journalisten havde ret til aktindsigt i disse dokumenter, og heller ikke oplyste ham om at de fandtes. Efter behandlingen af aktindsigtssagen slettede direktoratet dokumenterne. Ombudsmanden udtalte at følgegruppedokumenterne efter hans opfattelse var afgivet fra SFI og indgik i Arbejdsdirektoratet som direktoratsdokumenter og derfor ikke kunne anses for interne i offentlighedslovens forstand. Han udtalte også at direktoratet ikke kunne beslutte at dokumenterne ikke længere skulle vær Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 115.4 - Arkivering. Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4

Ansættelser i overborgmesterens sekretariat

På baggrund af omtale i pressen undersøgte ombudsmanden af egen drift forløbet af en række ansættelser i overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune. Ansættelserne fandt sted i forbindelse med at en ny overborgmester skulle tiltræde. Ombudsmanden kritiserede bl.a. kommunens annoncering af stillingsopslagene og ansøgningsfristerne. Han kritiserede også forløbet omkring ansættelsessamtalerne som efter hans opfattelse kunne bestyrke den mistanke der havde været rejst i pressen, om at det på forhånd var afgjort hvem der skulle tilbydes ansættelse. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere den nye overborgmesters rolle i sagen. (J.nr. 2010-0200-8102). Emne: Forvaltningsret 1114.1 - Speciel habilitet; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Tjenestemandsloven § 5; Tjenestemandsloven § 7; Grundloven § 78; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 3

Videregivelse af oplysninger om ansat som følge af kommunalreformen

Et forbund klagede på vegne af et medlem fordi der mod hendes ønske blev videregivet oplysninger om medlemmets sygdomsforløb fra et amt, hvor hun var ansat, til hendes nye arbejdsgiver, en kommune, i forbindelse med kommunalreformen. Ombudsmanden mente at kvindens overgang fra amtet til kommunen skete som led i en succession hvor kommunen indtrådte i det retsforhold som eksisterede mellem amtet og kvinden. Som en naturlig følge heraf måtte kommunen også overtage kvindens personalesag. Den omstændighed at der var tale om succession, indebar efter ombudsmandens opfattelse at reglerne i forvaltningsloven og helbredsoplysningsloven om videregivelse af oplysninger ikke skulle anvendes da kommunen overtog kvindens personalesag fra amtet. Ombudsmanden mente derfor ikke at der var udsigt til at han ved at undersøge sagen yderligere ville kunne kritisere at disse regler var overtrådt. Ombudsmanden mente heller ikke der var udsigt til at han kunne kritisere kommunens vurdering af at de modtagne oplysninger om kvinden var korrekte, ajourførte og relevante. (J.nr. 2008-4564-803). Emne: Forvaltningsret 1123.2 - Til anden myndighed; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 3.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Virksomhedsoverdragelsesloven § 2; Ombudsmandsloven § 16

Cirkulære om lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og 'gamle' selskabers overgang til acontoskatteordningen)

Aktindsigt i journalliste i Arbejdstilsynet

En journalist bad om aktindsigt i journallisten i de sager som Arbejdstilsynet eventuelt måtte have vedrørende en bestemt afdeling på et sygehus. Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet afslog at give aktindsigt med den begrundelse at en udlevering af det ønskede materiale ville afsløre om der var foretaget anmeldelser til Arbejdstilsynet af den pågældende sygehusafdeling. Efter myndighedernes opfattelse ville en sådan afsløring være i strid med formålet med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, der forbød at afsløre over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant at et tilsynsbesøg skete som følge af en klage. Ombudsmanden kunne ikke kritisere at myndighederne mente at arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, var en særlig tavshedspligtsbestemmelse der begrænsede pligten til at give oplysninger efter offentlighedsloven. Da tavshedspligtsbestemmelsen i arbejdsmiljøloven kun krævede hemmeligholdelse over for ”arbejdsgiveren eller dennes repræsentant”, skulle hjemlen til at undtage materialet fra aktindsigt i forhold til journalisten – formelt set – findes i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Denne bestemmelse måtte dog forstås i overensstemmelse med princippet i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2. Ombudsmanden var enig med myndighederne i at der efter offentlighedsloven som udgangspunkt skal gives aktindsigt i en sags journallister. I sager hos Arbejdstilsynet med meget få dokument Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse. Henvisninger: Arbejdsmiljøloven § 79; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 5; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 16; Offentlighedsloven § 4

Afskedigelse fra Danmarks Radio på grund af alder

Danmarks Radio afskedigede med udgangen af april 2008 en musiker i Radiosymfoniorkestret på grund af alder. Afskedigelsen skete efter et tjenestemandsreglement som fastsatte at ansættelsen ophørte med udgangen af den måned hvori orkestermedlemmet fyldte 63 år. Musikeren klagede til ombudsmanden fordi han mente at afskedigelsen var udtryk for aldersdiskrimination. Danmarks Radio var af den opfattelse at afskedigelsen var lovlig under henvisning til forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3. Denne bestemmelse tillader under visse betingelser at gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster kan opretholdes. Bestemmelsen forudsætter bl.a. at der foretages en proportionalitetsvurdering mellem de formål der søges opfyldt, og de midler der anvendes hertil. Danmarks Radio begrundede over for ombudsmanden navnlig den pligtmæssige fratrædelsesalder i en række musikfaglige og fysiske krav forbundet med en stilling som musiker i Radiosymfoniorkestret, og i at klassiske musikere var udsat for betydelige fysiske belastninger og derfor ofte udviklede arbejdsrelaterede skader. Ombudsmanden udtalte bl.a. at der i almindelighed ikke var tvivl om at oplysninger om faglige og fysiske krav forbundet med en stilling, herunder udvikling af fysiske gener, ud fra en samlet vurdering kunne gøre en opretholdelse af en pligtmæssig fratrædelsesalder berettig Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet. Henvisninger: Forskelsbehandlingsloven § 5 a; Forskelsbehandlingsloven § 1; Forskelsbehandlingsloven § 2; Forskelsbehandlingsloven § 5; Tjenestemandsloven § 29; Forskelsbehandlingsloven § 15

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det var hensigtsmæssigt at der var personale med tætte familierelationer ansat på samme afdeling. Der var tale om en mindre afdeling hvor mor og datter af hensyn til de fødende ikke burde gå i vagt sammen, og det ville skabe problemer med vagtplanlægningen. De ville desuden få den samme leder, og det kunne give loyalitetskonflikter. Ombudsmanden udtalte at offentlige myndigheder ved besættelse af stillinger skal ansætte de personer som anses for bedst kvalificerede. Skønnet må ikke afskæres eller begrænses ved opstilling af interne regler. Der var ingen konkrete holdepunkter for at der ville kunne opstå problemer. Afslaget var derfor usagligt. Ombudsmanden kritiserede desuden visse sagsbehandlingsspørgsmål. (J.nr. 2008-0935-810). Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen. Emne: Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold. Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24

Afslag på aktindsigt i grundlaget for ansættelse af teaterdirektører

En journalist klagede til ombudsmanden over Kulturministeriets afslag på en anmodning om aktindsigt i grundlaget for Københavns Teaters ansættelse af fire teaterchefer på fire forskellige teatre. Ministeriet havde henvist til at ansættelsessagen ikke var omfattet af offentlighedsloven fordi der var tale om en ansættelsessag ”i det offentliges tjeneste” (offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.). Under ombudsmandens behandling af klagen lagde ministeriet imidlertid til grund at de enkelte teatre ikke kunne anses for at være en del af den offentlige forvaltning. Ministeriet fastholdt dog afslaget på aktindsigt, nu med henvisning til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet (offent-lighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6). Ombudsmanden mente at både hensynene til ansøgerne og det offentliges interesse i at kvalificerede ansøgere ville søge opslåede stillinger i tillid til at der ikke blev givet aktindsigt, kunne begrunde afslaget på aktindsigt (§ 13, stk. 1, nr. 6). Ombudsmanden mente således ikke han kunne kritisere resultatet af det meddelte afslag på aktindsigt. Ombudsmanden gjorde dog Københavns Teater og Kulturministeriet bekendt med at de ikke burde have henvist til offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., i det oprindeligt meddelte afslag på aktindsigt. (J.nr. 2007-0579-701). FOB 200 Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 1; Forvaltningsloven § 10

Vejledning om Lov om aktiv socialpolitik