1.179 dokumenter · side 36 af 40Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der har PNES, som medfører epilepsilignende krampeanfald, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kvinden var blevet afskediget på grund af højt sygefravær. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde tilpasset kvindens stilling tilstrækkeligt.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), som har permanent opholdstilladelse, klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han skulle møde personligt op hos en styrelses (indklagede) borgerservice for at få lavet et nyt fremmedpas. Manden gjorde gældende, at det ikke gav mening, at han ikke kunne få lavet et nyt fremmedpas på sin lokale borgerservice.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han henvendte sig til en fodboldklubs (indklagede) vagter, fordi han var blevet spyttet i hovedet af en anden tilskuer. Manden gjorde gældende, at vagterne skubbede ham og ikke bortviste den anden tilskuer, fordi manden har anden etnisk oprindelse end dansk.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), klagede til Ligebehandlingsnævnet over en arbejdsgiver (indklagede), som havde slået et stillingsopslag op, hvor de søgte ”kvindelige rengøringsassistenter”. Manden oplyste nævnet, at han havde haft en telefonisk samtale med arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren havde sagt, at de kun ansætter kvinder. Indklagede bestred, at have haft en telefonisk samtale med klager.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) havde klaget over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en byrets (indklagede 1) og en politimyndigheds (indklagede 2) behandling af en straffesag. For så vidt angik klagen over byretten, vurderede nævnet, at byrettens behandling af en straffesag ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde.
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og stk. 3, jf. § 4 a.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 7. juli 2023 om afslag på aktindsigt i advokatrapport af 20. december 2022 vedrørende whistleblowerindberetninger, samt afslag på aktindsigt i punkt 130/2022 i bestyrelsesmødereferat af 22. december 2022 vedrørende orientering om den pågældende advokatrapport af 20. december 2022 med den ændring, at Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S skal udlevere de oplysninger, som er oplistet i 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet …
Emne: Aktindsigt.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 11; Tjenestemandsloven § 24
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, og stk. 3, jf. § 4 a.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 11. august 2023 om delvist afslag på aktindsigt i advokatkorrespondance vedrørende undersøgelse af en medarbejder på baggrund af whistleblowerindberetning med den ændring, at Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S skal udlevere den tidligere ansattes navn, jf. 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afg …
Emne: Aktindsigt.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 21; Tjenestemandsloven § 24
Regionerne · AfgørelseArbejdsret
Mens Sygehus Sønderjylland søgte en presseansvarlig, blev en stilling som kommunikationskonsulent også ledig på sygehuset. I stedet for at lave et særskilt jobopslag om denne stilling valgte sygehuset at ansætte en af de kandidater, der inden udløbet af ansøgningsfristen havde søgt jobbet som presseansvarlig. Ombudsmanden fandt ikke, at man generelt kunne udelukke, at en ansættelsesmyndighed i visse tilfælde i forbindelse med en rekrutteringsproces kan ansætte en ansøger, der inden udløbet af ansøgningsfristen har søgt en stilling, der har været slået op, i en anden stilling, der ikke har været slået op, men under ansættelsesprocessen viser sig at blive ledig. Denne ansættelsesproces vil imidlertid kun være forenelig med den forvaltningsretlige grundsætning om, at ledige stillinger i den offentlige forvaltning som altovervejende hovedregel skal besættes efter offentligt opslag, hvis der er en sådan overensstemmelse (lighed) mellem på den ene side stillingsopslaget for den stilling, der er slået op, og på den anden side indholdet af samt vilkårene for den stilling, der ikke er slået op, at formålet med opslagsreglerne – at fremkalde ansøgninger fra alle interesserede og kvalificerede ansøgere til den konkrete stilling – ikke tilsidesættes. Samlet set var forskellene mellem den opslåede stilling som presseansvarlig og stillingen som kommunikationskonsulent efter ombudsmandens opf
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 5
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens[1] § 2, stk. 1, og § 3, jf. § 4 a. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 2. januar 2023 om afslag på aktindsigt i advokatrapport af 20. december 2022 vedrørende whistleblowerindberetning samt delvist afslag på aktindsigt i bestyrelsesmødereferat af 22. december 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 4. januar 2023 påklaget til Miljø- og F …
Emne: Aktindsigt.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens[1] § 2, stk. 1, og § 3, jf. § 4 a. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 2. januar 2023 om afslag på aktindsigt i advokatrapport af 20. december 2022 vedrørende whistleblowerindberetning samt delvist afslag på aktindsigt i bestyrelsesmødereferat af 22. december 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 4. januar 2023 påklaget til Miljø- og F …
Emne: Aktindsigt.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Kendelse af den 31. maj 2023 – journalnummer 23/05944 Erhvervsstyrelsens afslag om dispensation fra kravet i eksamensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, om, at 1 af de 3 års praktiske erfaring fra ansættelse i en godkendt revisionsvirksomhed skal ligge efter bestået kandidateksamen. Eksamensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2 (Henning von Lillienskjold, Søren Loyola Bro Søndergaard og Steen Mejer) Kendelse AA mod Erhvervsstyrelsen Ved skrivelse af 10. maj 2023 har AA påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelse af 14. april 2023. Ved afgørelsen har styrelsen meddelt afslag på dispensation fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 67 af 19. januar 2021 om eksamener m.v. for godkendte revisorer om, at et af tre års praktisk erfaring fra ansættelse i en godkendt revisionsvirksomhed skal ligge efter bestået kandidateksamen. Sagens omstændigheder: Erhvervsstyrelsen har i en af Erhvervsa …
Emne: Kendelser.
Henvisninger: Revisorloven § 1
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En skolelærer blev dagen efter sin ansættelse på en kommunal skole, men inden sin tiltræden, sigtet for blufærdighedskrænkelse af et 12-årigt barn. Læreren underrettede ikke skolen om sigtelsen, og skolen blev heller ikke på anden måde underrettet herom. Senere blev læreren tiltalt for forholdet. Da Rigsadvokaten ca. to en halv måned efter skolelærerens tiltræden orienterede kommunen om tiltalen, bortviste kommunen læreren. Kommunen begrundede bortvisningen med, at læreren groft havde misligholdt ansættelsesforholdet ved ikke at oplyse skolen om sigtelsen, og henviste tillige til dekorumkravet. Kommunen fandt, at dens forudsætninger for ansættelsen var bristet. Læreren blev senere frifundet i straffesagen. Ombudsmanden fandt, at der ikke forelå oplysninger, der kunne tilsige, at læreren ikke levede op til dekorumkravet. Han henviste til, at kommunen på tidspunktet for bortvisningen ikke var i besiddelse af andre oplysninger om den adfærd, som læreren havde udvist i forbindelse med det forhold, som læreren blev tiltalt – og senere frikendt – for, end underretningen fra Rigsadvokaten om tiltalen. Ombudsmanden fandt til gengæld, at læreren havde tilsidesat sin underretningspligt ved ikke at oplyse kommunen om sigtelsen. Han henviste til, at læreren skulle arbejde direkte med børn og unge under 15 år, og at der således var en direkte forbindelse mellem lærerens arbejdsfunktioner og
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 272.1 - Bortvisningsgrunde; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Ansættelses- og arbejdsret 24.9 - Andet; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 11.5 - Særlige sagsbehandlingsspørgsmål.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En borger klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling af sin skytteforening. Ligebehandlingsnævnet afviste at tage stilling til, om borgeren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling, da det var nævnets vurdering, at et eventuelt krav på godtgørelse var bortfaldet, fordi borgeren havde udvist retsfortabende passivitet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren havde klaget til nævnet ca. et år efter, at den angiveligt diskriminerende handling havde fundet sted. Ombudsmanden indledte en undersøgelse på baggrund af borgerens klage. Ligebehandlingsnævnet genovervejede i den anledning sin praksis og besluttede at ændre denne, således at nævnet ikke længere ud fra betragtninger om retsfortabende passivitet i relation til et eventuelt krav om godtgørelse ville afvise at realitetsbehandle en klage vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det samme gjaldt i forhold til spørgsmålet om forældelse af et eventuelt krav om godtgørelse. Ombudsmanden foretog sig på den baggrund ikke mere vedrørende disse forhold. Ligebehandlingsnævnet oplyste, at nævnet som følge af praksisændringen ville kontakte klagerne i de sager, hvor praksisændringen kunne have betydning, og oplyse dem om muligheden for at bede om genoptagelse. Denne fremgangsmåde gav under de foreliggende omstændig
Emne: Almindelige emner 21.9 - Andre retsfortabende virkninger; Forvaltningsret 12.4 - Administrativ praksis; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder.
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter offentlighedslovens § 37, stk. 1,[1] og miljøoplysningslovens § 4, stk. 6.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Tønder Kommunes afgørelse af 17. februar 2023 om afslag på aktindsigt i oplysninger om ansættelsesforhold, herunder ansættelseskontrakt, samt kommunens kontrol med en navngiven miljøtekniker. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 20. februar 2023 påklaget og stilet til Ankestyrelsen af afgørelsens adressat. Tønder Kommune har den 24. februar 2023 videresendt klagen til Miljø- og Fødevareklagenæ …
Emne: Aktindsigt.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 37; Kommunestyrelsesloven § 48 a
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, jf. § 4 a.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Vordingborg Forsyningsservice A/S’ afgørelse af 27. oktober 2022, for så vidt angår delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om en projektleders ansættelsesforhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vordingborg Forsyningsservice A/S’ afgørelse af 27. oktober 2022, for så vidt angår afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende undersøgelser af afløbssystemer i Vordingborg Kommune. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- …
Emne: Aktindsigt.
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Viborg Kommune besvarede den 26. september 2022 en henvendelse vedrørende en privat pasningsordning på [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over besvarelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1 Sagens forløb Børn og Unge-afdelingen i Viborg Kommune besvarede den 26. september 2022 en henvendelse fra klageren vedrørende klagerens private pasningsordning på [adresse1]. Det fremgår af besvarelsen, at kommunen ikke kan godkende en barselsvikar til klagerens private pasningsordning. Kommunen henviste i den forbindelse til dagtilbudsvejledningen, nr. 9109 af 27/2 2015 nr. 716. Følgende fremgår desuden af besvarelsen: Viborg Kommune er blevet opmærksomme på, at der kan være givet godkendelser til private pasningsordninger uden at kigge på de planmæssige forhold. Dette er Viborg Kommune undersøgende på, og behandler det løbende, som sagerne belyses. F …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 23; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25; Planloven § 58; Planloven § 13; Planloven § 12
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter offentlighedslovens § 37, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 15. september 2022 om delvis aktindsigt i oplysninger om ansættelsesforhold, aflønning og honorering samt afgørelser truffet af navngiven biolog. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 21. september 2022 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat. Klager har gjort gældende, at biolog [P1], som er ansat i konsulentvirksomheden [V1], har truffet afgørelser på Næstved Kommunes vegne, hvilket ef …
Emne: Aktindsigt.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 37; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 9
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet · VejledningArbejdsret
Betingelser for ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn Alvorligt syge børn under 18 år Barnets sygdom skønnes at medføre ophold på hospital i mindst 12 dage Behandling eller pleje i hjemmet Lempeligere regel for enlige forsørgere Dokumentation - Lægeattestation Lønmodtagere og lediges ansøgning om dagpenge Selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om dagpenge
Beskæftigelsesministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist havde bedt Udbetaling Danmark om aktindsigt i modeldokumentation for Machine Learning Modeller, der blev anvendt i kontrollen af barselsdagpenge, børnetilskud og pension. Modeldokumentationen beskrev og definerede, hvilke oplysninger og matematiske formler modellerne anvendte. Udbetaling Danmark traf afgørelse om at udlevere tre dokumenter om modeldokumentation med undtagelse af visse oplysninger, som blev undtaget under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 2 og nr. 5. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Udbetaling Danmarks vurdering af, at det af væsentlige hensyn til gennemførelse af offentlig kontrol var nødvendigt at undtage oplysningerne fra modeldokumentationen. Ombudsmanden havde herefter ikke anledning til at vurdere, om oplysningerne tillige kunne tilbageholdes efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ombudsmanden bemærkede dog mere generelt, at denne bestemmelse ikke kan anvendes, hvis de hensyn, myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt identiske med hensyn, der er tilgodeset ved en af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse ikke er opfyldt. (Sag nr. 22/01854)
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 23; Ombudsmandsloven § 16
Social- og Ældreministeriet · AfgørelseArbejdsret
En borger, der havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver, blev frakendt sin bevilling til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter at have lånt 6.000 kr. af en af sine ansatte hjælpere. Efter serviceloven er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Myndighederne mente, at lånet ikke var foreneligt med den position, som en arbejdsleder har, og at borgeren herefter ikke længere evnede at være arbejdsleder. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse genoptog Ankestyrelsen sagen og besluttede, at borgeren fortsat havde ret til BPA-ordningen. Ankestyrelsen genovervejede i forbindelse med sagen sin praksis og offentliggjorde den nye praksis i en principmeddelelse. Ankestyrelsen anførte her, at der kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Styrelsen beskrev karakteren af forskellige typer af adfærd og anførte, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering ved afgørelsen af, hvilken reaktion en given adfærd kan udløse, og at reaktionen vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder. Ombudsmanden bemærkede i tilknytning til principmeddelelsen, at han gik ud fra – og forstod Ankestyrelsens meddelelse således – at det ved vurderingen af, om en b
Emne: Forvaltningsret 2511.1 - Pengeydelser; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Serviceloven § 96; Retssikkerhedsloven § 16
Ukendt myndighed · AfgørelseArbejdsret
Faaborg-Midtfyn Kommune gav den 3. juli 2020 afslag på udvidelse af eksisterende dispensation fra lokalplan nr. 5007, Tarup-Davinde, et natur og fritidsområde, til ansættelse af flexmedarbejder på ejendommen A1, 5863 Ferritslev F. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3.1. Om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på dispensation, jf. planlovens § 19. Om klageren havde berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser. Planklagenævnet kan ikke behandle det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ejen …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En kommune sendte i marts 2020 en medarbejder hjem, fordi han efter en ferie i udlandet havde symptomer, som kommunen frygtede kunne være symptomer på COVID-19. Medarbejderen var utilfreds med beslutningen, da han mente, at der alene var tale om snue. Efterfølgende indberettede kommunen medarbejderen som hjemsendt på grund af mistanke om COVID-19 og søgte medarbejderens bopælskommune om refusion for sygedagpenge for den periode, hvor medarbejderen havde været hjemsendt. Medarbejderen oplyste sin arbejdsgiver og bopælskommune om, at han ikke havde haft en eneste sygedag i perioden. Arbejdsgiveren svarede medarbejderen, at de var pålagt at indberette COVID-19-karantæne/-symptomer/-sygdom, og at det var en fejl, at der var søgt om dagpengerefusion. I forlængelse heraf skrev medarbejderen i et opslag på Facebook bl.a. følgende om ledelsen på arbejdspladsen: ”At gøre mig til et Corona-tilfælde hænger sammen med, at de har plattet min kommune for sygedagpengerefusion, uagtet at jeg hverken har været syg eller i karantæne.” Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kommunen fandt, at udtalelsen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og at kommunen inddrog udtalelsen i grundlaget for at fritage medarbejderen fra tjeneste og give ham en advarsel. Ved sin bedømmelse af sagen lagde ombudsmanden vægt på, at udtalelsen indebar en meget grov beskyldning, at kommunen havde opl
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet · VejledningArbejdsret
Regler om ret til fravær og varsling af arbejdsgiver herom Ret til fravær 4 uger før forventet fødsel og i de første 14 uger efter fødslen Mulighed for aftalebaserede varianter Ret til fravær efter de første 14 uger efter fødslen (forældreorlovsperioden) Retsbaseret forlængelse af forældreorloven med fuldt fravær Lønmodtagernes retsbaserede udskydelse af fravær
Forsvarsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist bad om aktindsigt i en række indberetninger til Forsvarsministeriets whistleblowerordning. Forsvarsministeriet afslog i den forbindelse at give aktindsigt i oplysninger om bl.a. navne, stillingsbetegnelser og enkelte andre identifikationsoplysninger på de myndigheder og medarbejdere, som indberetningerne drejede sig om. Ministeriet henviste til offentlighedslovens § 33, nr. 5, og lagde vægt på bl.a. whistleblowerordningens særlige karakter og på, at der i nogle henvendelser blev fremført beskyldninger, som ikke var bekræftet. Ministeriet anførte uddybende, at ”velbegrundede” beskyldninger kunne medføre straffesager eller få ansættelsesmæssige konsekvenser, ligesom udlevering af oplysninger om ”ubegrundede” beskyldninger kunne få særdeles stor skadevirkning for den pågældende medarbejder. Ombudsmanden mente, at sådanne generelle betragtninger og hensyn ikke i sig selv var tilstrækkelige til at anvende offentlighedslovens § 33, nr. 5, i en konkret aktindsigtssag. Han anførte i den forbindelse, at ministeriets argumenter netop ikke lagde vægt på de individuelle forhold i de konkrete sager, men i stedet på forskellige abstrakte scenarier om, hvordan en verserende sag kunne udvikle sig. Ministeriet syntes at være nået til den generelle konklusion, at oplysningerne om den anmeldtes navn måtte tilbageholdes, uanset om sagen var verserende eller afsluttet, uanset om der p
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 21; Forvaltningsloven § 27