Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager), der havde PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kommunen havde truffet afgørelse om kontaktrestriktioner over for hende.
En kvinde (klager), der havde PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en institution (indklagede). Kvinden mente, at institutionen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi institutionen havde truffet afgørelse om kontaktrestriktioner over for hende.
En mand klagede på vegne af sit barn (klager) over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kommune (indklagede) ikke stillede et inkluderende skoletilbud til rådighed for klager, og at sagsbehandlingstiden i forbindelse med skoleindskrivningen havde været for lang.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes arbejdsgiver (indklagede) ikke havde forlænget hendes tidsbegrænsede stilling, mens kvinden var gravid. Den 9. september 2021 havde kvinden og hendes arbejdsgiver en mailkorrespondance om en eventuel mulighed for at forlænge kvindens ansættelse.
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til en natklub (indklagede 1) af en dørmand (indklagede 2), da han ”lignede en perker”. Manden oplyste, at det alene var mandens ven, der fik adgang til natklubben på trods af, at de begge var iklædt et sort jakkesæt.
Skatterådet henså til praksis samt at betalingen for pendlerlicensen gik direkte mellem arbejdsgiveren og Y kommune og fandt herefter på baggrund af en samlet konkret vurdering, at spørgers arbejdsgiver kunne stille en pendlerlicens til parkering ved arbejdspladsen til rådighed for spørger og finansiere dette ved en lønomlægning, selvom pendlerlicens kun kunne købes i spørgers navn.
Spørger havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver om at modtage tegningsretter, som en del af en inticamentordning. Aftalen var omfattet af ligningslovens § 28. Til aftalen var der knyttet suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsen fra tildelingstidspunktet til vestingtidspunktet. På tildelingstidspunktet var spørger fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. stk. 1, nr. 1.
En mand (klager) klagede til ligebehandlingsnævnet over at en bank (indklagede) indførte yderligere gebyrer for kunder, der boede uden for Danmark, Sverige, Norge og Finland. Nævnet vurderede, at der var tale om et bopælskriterium, som falder uden for lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde. Forholdet faldt derfor uden for nævnets kompetence.
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at han bragte sit ansættelsesforhold som vagtassistent hos en virksomhed (indklagede) til ophør. Manden var 58 år på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør. Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af den 30.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af alder og handicap i forbindelse med, at kvinden havde haft svært ved at få svar på sine henvendelser til kommunen samt ved at kunne aftale et møde med kommunen.
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden skulle vente på en tandlægetid hos en tandlæge (indklagede) for at kunne medbringe sin servicehund. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 4. april 2022 under sagsnr.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver. Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi han ikke kunne få samme mængde barselsdage med fuld løn som kvinderne på arbejdspladsen. Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbind …
En kvinde (klager), som lider af dissociativ hukommelsestab og ADHD, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et universitet (indklagede) beskyldte hende for dokumentfalsk. Universitetet havde truffet afgørelse om at justere kvindens karaktergennemsnit fra hendes gymnasiale uddannelse fra 5,7 til 6,7.
En kvinde (klager), som lider af angst og har en ængstelig, sensitiv personlighedsstruktur med depressive træk, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med fastsættelse af regler for brug af servicehunde på et bosted i en kommune (indklagede). Kommunen havde bevilget kvinden plads på bostedet.
En mand (klager), som er diagnosticeret med kompleks og kronisk PTSD, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap, da en kommune (indklagede) gav afslag på dispensation til helårsbeboelse i et sommerhus. Kommunen oplyste, at kommunen ikke havde givet varig dispensation til helårsbeboelse i sommerhus til personer med psykiske lidelser.
En mand (klager), som har en ryglidelse som følge af en arbejdsskade, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi han blev afskediget fra sin stilling som specialarbejder. Arbejdsgiveren havde begrundet klagers afskedigelse i, at arbejdsgiveren foretog en omstrukturering.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel. Kvinden pådrog sig under fødslen et brud på halebenet og havde derefter smerter, når hun sad ned, og i visse tilfælde når hun gik. Forsikringsselskabet afslog, at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække hendes skade i forbindelse med en bristning under fødsel. Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) gav afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet. Klagen angik både et mundtligt afslag givet forud for den 11. januar 2017 og et skriftligt afslag i 2021.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, da hendes arbejdsgiver (indklagede) ikke forlængede hendes ansættelse, mens hun var gravid. Kvinden oplyste, at teamlederen og sektionslederen hos arbejdsgiveren samt kvindens tillidsrepræsentant havde oplyst om, at HR hos arbejdsgiveren på forhånd havde tilkendegivet, at gravide og personer på barsel var udelukket fra at få …
En kvinde (klager), der er født i 1956, klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en pensionskasses (indklagede) bestyrelse fravalgte hende som kandidat til bestyrelsen i pensionskassen. Det fremgik af sagen, at bestyrelsen savnede yngre medlemmer, bredde i ansættelseserfaringer og i et vist omfang geografisk repræsentation.
En kvinde (klager), som er diagnosticeret med aspergers syndrom, PTSD, ADD og svær angst, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en retssag ved Vestre Landsret (indklagede). Kvinden gjorde blandt andet gældende, at dommerne ikke havde nogen viden om autisme og aspergers syndrom, ikke tog hendes handicap alvorligt og ikke troede på hendes forklaring.
En kvinde (klager), som er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kom til ansættelsessamtale hos en virksomhed. Kvinden havde søgt en stilling som bogholder hos indklagede og blev indkaldt til jobsamtale.
En mand (klager), som har et barn med sin ekskone, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn over, at en kommune (indklagede) ikke sendte alle breve om mandens barn til manden. Manden klagede desuden over, kommunens fortolkning af folkeskoleloven og forældreansvarsloven. Manden og hans ekskone sendte samlet en klage til kommunen, men det var kun ekskonen, som modtog svar på klagen.
En kvinde (klager), som er selvstændigt erhvervsdrivende, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn over en myndigheds (indklagede) afgørelse. Myndigheden havde stadfæstet en afgørelse om, at kvindens årsopgørelse fra det forrige år skulle anvendes ved beregningen af hendes barselsdagpenge på trods af, at klager også var på barsel i det forrige år, og beregningsgrundlaget derfor var la …
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling og chikane på grund af handicap i forbindelse med en kommunes (indklagede) og en regions (indklagede) håndtering af en arbejdsskadesag. Manden gjorde blandt andet gældende, at kommunen havde parkeret hans sag på venteliste i 40 år og, at regionen havde opfundet sager om andre sygdomme.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af en skade med henvisning til, at der ikke var sket en ulykke. Kvinden fødte den 1. september 2020 og fik efterfølgende smerter fra halebenet. Det blev senere konstateret, at klager havde forstuvet et led i forbindelse med fødslen.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel. Under kvindens fødsel, forstuvede hun sit haleben. Forsikringsselskabet afslog at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel. Kvinden pådrog sig en skade under fødslen, og fik derefter gener i bækkenet. Forsikringsselskabet afslog at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel. Kvinden pådrog sig en sphincterruptur i forbindelse med fødslen, som efterfølgende medførte gener for hende, hvilket hun anmeldte til forsikringsselskabet.