Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager), der er kørestolsbruger, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun ikke kunne komme ind til flaskeområdet hos virksomheden og indlevere sine pantflasker.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en praktiserende læge (indklagede). Kvinden mente, at en uddannelseslæge havde forskelsbehandlet hende og udsat hende for chikane på grund på køn, fordi lægen havde indgivet en underretning om kvinden i tilknytning til 5-ugers undersøgelsen af kvindens barn, hvor kvindens ægtefælle, der er mand, af- og påklædte parrets barn.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en praktiserende læge (indklagede). Manden mente, at en uddannelseslæge havde forskelsbehandlet ham og udsat ham for chikane på grund på køn, fordi lægen havde indgivet en underretning om mandens ægtefælle i tilknytning til 5-ugers undersøgelsen af parrets barn, hvor manden af- og påklædte parrets barn.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en organisation (indklagede) gav flere barselsrefusionsdage til kvinder end mænd. Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden gjorde gældende, at hun var blevet udsat for seksuel chikane af sin arbejdsleder, og at hun blev afskediget og udsat for repressalier af sin arbejdsgiver (indklagede), som følge af den seksuelle chikane.
En kvinde (klager), der har PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en boligforening (indklagede). Kvinden mente, at boligforeningen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi boligforeningen gav klager afslag på at holde servicehund i klagers lejebolig.
En kvinde (klager), der har PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi klager ikke kunne få svar på sine spørgsmål til byrådet, hvis hun ikke fysisk var til stede under byrådsmødet.
En kvinde (klager), der havde en servicehund på grund af PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist klagers servicehund på en fredet strækning af en sti.
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med lønfastsættelsen i kvindens fleksjob hos sin arbejdsgiver (indklagede). Ved den tidligere afgørelse fastslog Ligebehandlingsnævnet, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med lønfastsættelsen i kvindens fleksjob, var fortabt på grund af retsfortabende passiv …
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn, da et forsikringsselskab (indklagede) gav afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet. Ved den tidligere afgørelse fastslog Ligebehandlingsnævnet, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med afslag på dækning af skaden den 21. maj 2015 var forældet.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, da et forsikringsselskab (indklagede) havde givet afslag på forsikringsdækning i forbindelse med en operation på grund af graviditet. Kvinden oplyste, at hun fik to telefoniske afslag på forsikringsdækning med den begrundelse, at graviditet ikke var en sygdom.
En kvinde (klager), som er Jehovas Vidne, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af religion og tro, da hendes arbejdsgiver (indklagede) havde stillet et krav om udklædning til fastelavn, og da klagers ansættelse efterfølgende ikke blev forlænget.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da den enkelte ansatte havde manuelle løft, der oversteg, hvad der anses for sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte blev udsat for unødig påvirkning af sundhedsskadelig svejse- og skærerøg.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at klinikkens samarbejde om sikkerhed og sundhed skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden har mere end 10 ansatte, der ikke er arbejdsgivere eller arbejdsledere. Nævnet vurderede, at de lægevikarer og uddannelseslæger, der er tilknyttet klinikken, skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte hos klinikken.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adressat var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at kranen under arbejdet med at krane betonelementer på byggepladsen på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da den blev anvendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig fare uden der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsgiver er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at de ansatte på ulykkestidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgivers svingbukker på arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at svingbukkeren ikke var egnet eller tilpasset til det konkrete arbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at lastbilen med lift ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede også, at de ansatte ikke havde opstillet lastbilen med lift på en sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed var minimeret.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med svejsning i metal på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt arbejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdom, da der ikke blev anvendt procesudsug, der så vidt muligt fjernede luftforureningen på det sted, hvor den blev udviklet, selvom det var muligt.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af en skade, som skyldtes svangerskabsforgiftning. Kvinden fødte ved kejsersnit, hvilket medførte akut tarmstop hos hende. To dage efter fødslen fik hun fødselskramper som følge af svangerskabsforgiftning.
Spørger ønskede, at Skatterådet bekræftede, at årslønnen fra hans danske ansættelsesforhold i det år, han indgik en aftale om aktieløn, kunne lægges til grund for beregningen af 10% beløbsgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Han havde i det relevante år (2023) været udstationeret i x-land og modtaget løn derfra og efterfølgende pr. 1.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at der var forskellige priser for forsikringsdækning på baggrund af forsikringstagerens alder. Det var nævnets vurdering, at klagen angik forskelsbehandling på grund af alder uden for arbejdsmarkedet.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede 1) og en myndighed (indklagede 2). Kvinden mente, at kommunen og myndigheden havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at kvinden havde modtaget afslag på forhøjet boligstøtte.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune (indklagede) alene sendte korrespondance vedrørende fælles børn til mandens hustru. Det følger af ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, at offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, som efter sit indhold i henhold til den relevante sektor …
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en stripklub (indklagede). Kvinden mente, at stripklubben havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinder ifølge klager skulle betale en højere entrépris end mændene for at få adgang til klubben.
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med udbetaling af skadeserstatning fra et forsikringsselskab (indklagede). Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde den 7. juli 2022 afvist klagen, da det fremgik af sagens oplysninger, at der verserede en retssag ved domstolene om samme forhold, som klagen til nævnet vedrørte.
En kvinde (klager), der lider af hypermobilitet, klagede til Ligebehandlingsnævnet over et forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap i forbindelse med deres behandling af kvindens forsikringsskadesag.
En kvinde (klager), der lider af hypermobilitet, klagede til Ligebehandlingsnævnet over Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (indklagede). Kvinden mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap i forbindelse med deres behandling af og udtalelse i kvindens sag om erstatning.
En kvinde (klager), som var tilkendt fleksjob, klagede til Ligebehandlingsnævnet over den kommune (indklagede), hvor hun var ansat i fleksjob. Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af alder og handicap, fordi kommunen havde oplyst, at hun ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når folkepensionsalderen.