Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at hun blev udsat for forskelsbehandlings på grund af køn i forbindelse med lønfastsættelsen ved hendes ansættelse. Kvindens arbejdsgiver ansatte en mand samtidig med, at kvinden blev ansat i en tidsubegrænset stilling.
En kvinde (klager) klagede over en barbershop (indklagede). Kvinden mente, at barbershoppen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på at blive klippet hos barbershoppen med den begrundelse, at barbershoppen kun klippede mænd. Barbershoppen havde anført, at de kun tog imod mandlige kunder.
En kvinde (klager) klagede over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi myndigheden havde givet kvinden afslag på tidlig pension. Kvinden mente, at det var forskelsbehandling på grund af køn, at perioderne, hvor kvinden havde holdt forældreorlov, ikke talte med i beregningen af ancienniteten.
En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede 1) og natklubbens dørmandsvirksomhed (indklagede 2). Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til natklubben. Manden oplyste, at han blev nægtet adgang til natklubben med den begrundelse, at han ikke opfyldte alderskravet den pågældende aften.
En mand (klager) klagede over en restaurant (indklagede). Manden mente, at restauranten havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at kun mænd, ifølge klager, skulle betale for en flaske vodka for at få adgang til restauranten. Restauranten oplyste nævnet, at alle gæster, der ikke havde bestilt et bord i forvejen, og som dermed ikke var at finde på gæstelisten, blev bedt om at købe en flaske vodka …
En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede). Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi natklubben havde nægtet manden adgang til natklubben. På baggrund af en fremlagt lydfil lagde nævnet til grund, at en medarbejder hos natklubben havde oplyst manden, at han ikke kunne blive lukket ind hos natklubben med begrundelsen: ”Jeg har lukket rigtig mange fyre ind i forhold til …
En kvinde (klager), der havde personlighedsforstyrrelse, social angst og depression, klagede over en lægepraksis. Kvinden mente, at lægepraksissen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist klagers servicehund. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagedes praksis om ikke at tillade servicehunde i lægeklinikken, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en se …
En mand (klager), der havde mørk hud, klagede over sin private udlejer (indklagede). Manden mente, at udlejeren havde forskelsbehandlet ham på grund af race og etnisk oprindelse, fordi udlejeren havde opsagt mandens lejemål. Lejemålet var et værelse i udlejerens hus, hvor udlejeren selv boede. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen faldt inden anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling.
Dansk Musikpædagogisk Forening får kritik for manglende forelæggelse Dansk Musikpædagogisk Forening bragte i oktober 2023 en artikel om en skoles arbejds- og ansættelsesvilkår med kritiske udtalelser fra en musikunderviser. Skolen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke havde forelagt musikunderviserens udtalelser for skolen.
En mand (klager), der var diagnosticeret med PNES, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling af klagers sag om sygedagpenge. Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede på anden måde udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbeha …
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen hos en kommune (indklagede). Et medlem af nævnets formandskab havde truffet afgørelse i sagen den 13. juni 2024. Ligebehandlingsnævnets næstformand vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandlin …
En kvinde (klager), der havde et ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationers Brugerservice, klagede over en offentlig virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun ikke kunne bestille et Rejsekort til handicappede på indklagedes hjemmeside. Ligebehandlingsnævnets næstformand fandt, at klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed.
En kvinde (klager), som har ALS, klagede over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen havde truffet afgørelse om, at kvindens BPA-hjælpere ikke må yde hjælp til at give hende sondeernæring.
En mand (klager), klagede over et ejendomsadministrationsselskab (indklagede). Manden mente, at ejendomsadministrationsselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af race, etnisk oprindelse og national oprindelse, fordi ejendomsadministrationsselskabet havde ophævet klagers lejeaftale. Klagen vedrørte forhold uden for arbejdsmarkedet.
En mand (klager), der oplyste, at han var diagnosticeret med PTSD, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet på grund af handicap, fordi kommunen forhaler klagers sager. Ligebehandlingsnævnets næstformand vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.
En mand (klager), som havde angivet, at han havde et handicapkort på grund af gangbesvær, klagede over sin boligforening (indklagede). Manden mente, at boligforeningen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi han fik afslag på etablering af en handicapparkeringsplads ud for klagers bopæl.
En mand (klager), der havde et synshandicap, klagede over Østre Landsret (indklagede). Manden mente, at Østre Landsret havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi Østre Landsret afsagde dom i en retssag om udlæg, hvor klager var part, uden at han blev hørt, og at Østre Landsret ikke gav klager tid til at finde en advokat, som kunne repræsentere ham.
En mand (klager), der er diagnosticeret med atypisk autisme og socialfobi, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen skriftligt havde oplyst, at kommunen ikke længere ville besvare klagers henvendelser, medmindre der var nye væsentlige oplysninger.
En mand (klager), der var diagnosticeret med kronisk belastningstilstand på grund af kronisk smertetilstand, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling og afgørelser af klagers sag om midlertidigt husly efter servicelovens § 80.
En mand (klager), der havde oplyst, at han var handicappet, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, da der var manglende handicapadgang ved henholdsvis en tandtekniker, som indklagede henviste klager til, og et anneks ved indklagedes rådhus.
En mand (klager), der blandt andet var diagnosticeret med infantil autisme og ADHD, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen ikke havde overholdt grundlæggende menneskeretlige og forvaltningsretlige principper i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
En mand (klager), der havde et synshandicap, klagede over Procesbevillingsnævnet (indklagede). Manden mente, at Procesbevillingsnævnet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med Procesbevillingsnævnets behandling af klagers ansøgning om appeltilladelse til Højesteret. Ligebehandlingsnævnets næstformand bemærkede, at Ligebehandlingsnævnet den 19.
En mand (klager) klagede over en region (indklagede), da kvinder var berettiget til løn under barselsorlov, mens mænd alene var berettiget til barselsdagpenge. Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.
En kvinde (klager), der havde PTSD og periodisk depression, klagede over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, fordi hun ikke modtog behandling af kommunen. Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, og at der i øvrigt ikke i sagen var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandl …
En mand (klager) klagede over et fitnesscenter (indklagede). Manden mente, at fitnesscenteret havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi manden ikke måtte klæde om eller bade i fitnesscentres omklædningsrum for mænd, mens personalet hos fitnesscenteret gjorde rent i omklædningsrummet.
En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede), som manden mente, havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og national oprindelse, fordi kommunen havde givet manden afslag på henholdsvis danskbonus, økonomisk hjælp til en ny telefon og økonomisk hjælp til transport.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og/eller national oprindelse i forbindelse med, at kvindens bacheloruddannelse fra et litauisk universitet ikke blev anerkendt korrekt af et dansk universitet (indklagede). Nævnet vurderede, at klagen angik universitetets fortolkning af regler i anden lovgivning end den, som Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelser efter.
Den 11. december 2023 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse om, at forsikringsselskab 1’s (indklagede 1) praksis om, at give afslag på at dække behandlingsudgifter med den begrundelse, at behandlingsbehovet var graviditetsbetinget, var ulovlig forskelsbehandling. Klager fik derfor medhold i sin klage. Forsikringsselskab 1 rettede henvendelse til Ligebehandlingsnævnet den 14.
En mand (klager) klagede over et pensionsselskab (indklagede). Manden mente, at pensionsselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi pensionsselskabet gav ham afslag på udbetaling af forsikringsydelser, da hans forsikringsdækning var udløbet.
En kvinde (klager), der havde piskesmæld og var født i 1969 klagede til Ligebehandlingsnævnet over en uddannelsesinstitution (indklagede). Kvinden mente, at uddannelsesinstitutionen havde forskelsbehandlet hende på grund af alder og handicap, fordi hun fik afslag på en stilling som studentermedhjælper.