Skattekontrolloven § 59
Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 6 – Kontrolbeføjelser over for tredjemand · Finansielle virksomheders oplysningspligt
§ 59.
Finansielle virksomheder skal efter anmodning oplyse told- og skatteforvaltningen om:
- 1)
Kundens indskud, lån, depot og boks.
- 2)
Omsætning med eller for kunden af penge og lign.
og af kreditmidler og værdipapirer.
- 3)
Aftaler med eller for kunden om terminskontrakter og købe- og salgsretter.
- 4)
Ekspedition af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger for kunden, herunder hvem der er modtager af en udbetaling eller foretager en indbetaling.
- 5)
Ydelse af garantier til eller for kunden.
- 6)
Konti for fysiske eller juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder bevægelser på kontoen, oplysning om kontohavers identitet og kontaktadresse og begrundelse for oprettelse af kontoen.
- 7)
Transaktioner med konti i fremmede jurisdiktioner, når der ikke eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den pågældende jurisdiktion om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, og i jurisdiktioner, som er på en fælles EU-liste over ikkesamarbejdende skattejurisdiktioner.
Værdipapircentraler har kun pligt til at indsende oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være nødvendige for skattekontrollen.
Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.
I § 59, stk. 3, 1. pkt., og § 61, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »skattekontrollen«: », indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 59.