Skattekontrolloven § 1
Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 1 – Pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst m.v. · Told- og skatteforvaltningens kompetence
§ 1.
Told- og skatteforvaltningen kontrollerer, at skattepligtige til Danmark afgiver de nødvendige oplysninger til opgørelse af indkomstskat (skatteansættelse) og til afgørelse af skattepligt.
Told- og skatteforvaltningen kan til brug for skatteansættelse og opgørelse af skattepligt anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i afsnit II og skatteindberetningsloven.
Bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen om pligt til at afgive oplysninger til brug for danske skatte- og afgiftsansættelser og told- og skatteforvaltningens adgang til udgående kontrol finder også anvendelse, når told- og skatteforvaltningen efter gældende overenskomster, konventioner eller administrative aftaler yder den kompetente myndighed på Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion bistand.
I § 1, stk. 2, ændres »skatteansættelse og opgørelse« til: »indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og afgørelse«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 1.