Skattekontrolloven § 58
Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024.
Kapitel 6 – Kontrolbeføjelser over for tredjemand · Oplysninger til krydsrevision
§ 58.
En erhvervsdrivende har efter anmodning pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysning om den omsætning, virksomheden har haft med eller formidlet for andre navngivne erhvervsdrivende, og de arbejder, virksomheden har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende.
Omsætningen eller arbejdets karakter, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse, og hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt, skal efter anmodning specificeres.
Produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer har tillige pligt til at oplyse om organisationens eller foreningens mellemværende med sine erhvervsdrivende medlemmer, jf. stk. 1 og 2.
Oplysningerne, jf. stk. 1-3, skal være nødvendige for skattekontrollen.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 58.