Momsloven

Momsloven § 77

Gældende tekst efter LBK nr 209 af 27/02/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 19 – Kontrolbestemmelser

§ 77.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af § 47, stk. 8 og 9, § 55 c, stk. 1, § 55 d, § ‍74, stk. 5, og § 75, stk. 9, eller regler udstedt i medfør af § 55 e.

Dagbøderne ifaldes, indtil påbuddet eller pligten efterkommes.

De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.

Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, kan ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af at påbuddet ikke efterkommes.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 209 af 27/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 77.