Momsloven § 51
Gældende tekst efter LBK nr 209 af 27/02/2024.
Kapitel 12 – Registrering · Frivillig registrering
§ 51.
Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf.
Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering.
Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål.
Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, som er fritaget for afgift, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, med henblik på salg til en registreret virksomhed.
Frivillig registrering af udlejning af fast ejendom skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår.
Foretages registrering, inden et byggeri afsluttes, regnes 2-års-perioden fra tidspunktet for første udlejnings påbegyndelse.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af tilladelse til frivillig registrering efter stk. 1.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 209 af 27/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 51.