Momsloven § 49
Gældende tekst efter LBK nr 209 af 27/02/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 12 – Registrering · Leverancer
§ 49.
Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.
Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet.
Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres.
Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår.
I § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48« til: »§ 71 e, stk. 1 og 2,«, og i § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c ændres »§ 48« til: »§ 71 e, stk. 1 og 2«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 209 af 27/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 49.