Momsloven

Momsloven § 46 d

Gældende tekst efter LBK nr 209 af 27/02/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Betalingspligtige personer

§ 46 d.

Betaling af afgift påhviler den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængdevilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for afgift.

Stk. 2.

Den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., skal straks indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Stk. 3.

Erhververen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet afgiftsfrit efter § 36, stk. 3, 4. pkt., eller § 45, stk. 6, 2. pkt., hæfter solidarisk med sælgeren for betaling af afgiften.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til told- og skatteforvaltningen efter stk. 2, herunder hvordan oplysningerne skal indberettes.

Ændret pr. 1. juli 2024 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 332 af 09/04/2024 (1, nr. 18)

I § 46 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skatteforvaltningen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 209 af 27/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 46 d.