Momsloven § 35
Gældende tekst efter LBK nr 209 af 27/02/2024.
Kapitel 8 – Afgiftsfritagelser · Erhvervelser
§ 35.
Erhvervelse af varer fra andre EU-lande er fritaget for afgift, når
- 1)
tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer foretaget af registrerede virksomheder er fritaget for afgift,
- 2)
en udenlandsk virksomhed, der er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land, sælger varer her i landet, som er erhvervet fra et andet EU-land end det land, hvor virksomheden er registreret (trekantshandel), og den registrerede varemodtager her i landet betaler afgiften, jf. § 46, stk. 1, nr. 1.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den udenlandske virksomheds dokumentation for, at afgift ikke skal betales af virksomheden.
Erhvervelse af varer er fritaget for afgift i samme omfang, som erhververen har ret til godtgørelse efter kapitel 10.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 209 af 27/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 35.