Boafgiftsloven § 41
Gældende tekst efter LBK nr 11 af 06/01/2023, med senere ændringer markeret.
Kapitel 10 – Straffebestemmelser
§ 41.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
- 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a, eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
- 2)
undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov, eller
- 3)
undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
For overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
I § 41, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 11 af 06/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 41.