Boafgiftsloven

Boafgiftsloven § 27

Gældende tekst efter LBK nr 11 af 06/01/2023, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 – Opgørelse og indbetaling af afgiften

§ 27.

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.

Stk. 2.

Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.

Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.

Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Ændret pr. 10. april 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 369 af 09/04/2025 (1, nr. 25)

I § 27, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3.

Ændret pr. 10. april 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 369 af 09/04/2025 (1, nr. 26)

I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«: »eller en værdi opgjort efter § 12 a«.

Ændret pr. 1. juli 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 562 af 27/05/2025 (4, nr. 6)

I § 27, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Ændret pr. 1. juli 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 562 af 27/05/2025 (4, nr. 7)

I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »opgjort efter«: »stk. 1, 4. pkt., eller«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 11 af 06/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 27.