Boafgiftsloven § 38
Gældende tekst efter LBK nr 11 af 06/01/2023, med senere ændringer markeret.
Kapitel 9 – Bestemmelser om renter, inddrivelse m.v.
§ 38.
Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30 og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
I § 38, stk. 1, ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil« til: »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag, hvor«.
I § 38, stk. 2, ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra« til: »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 11 af 06/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 38.