Boafgiftsloven § 21 a
Gældende tekst efter LBK nr 11 af 06/01/2023.
Kapitel 4 – Indbetaling af afgifterne
§ 21 a.
Arvingen eller legataren skal ved forhøjelse af boafgiften efter § 1 b, stk. 1, give meddelelse om overdragelsen senest 4 uger fra overdragelsen til told- og skatteforvaltningen.
§ 26, stk. 2, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsforhøjelse efter 1. pkt., hvoraf der ikke er betalt afgift.
Foreligger en anmeldelse om afgiftsforhøjelse ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig fastsættelse af den afgiftspligtige værdi.
Hvis en ansættelse efter 1. pkt. er for lav, skal arvingen eller legataren give told- og skatteforvaltningen underretning herom, idet fristerne i § 26, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Forhøjelsen, jf. § 1 b, stk. 1, forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a.
over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a.
Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.
Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 11 af 06/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 21 a.