Boafgiftsloven

Boafgiftsloven § 14

Gældende tekst efter LBK nr 11 af 06/01/2023.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 3 – Opgørelse af afgiftsgrundlaget

§ 14.

Af kapitaler og formuegoder, hvortil der ved dødsfaldet knyttes en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift af kapitalens eller formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.

Stk. 2.

§ 3 finder ikke anvendelse, for så vidt angår kapitaler og formuegoder som nævnt i stk. 1.

Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder den afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, betales der boafgift, jf. § 1, stk. 1.

Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder offentlige institutioner m.v. som nævnt i § 3, stk. 2, betales boafgift og tillægsboafgift, jf. § 1, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Afgifter af de i stk. 1 nævnte kapitaler og formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 11 af 06/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 14.