Nyhed

Nye tiltag mod lange ventetider ved domstolene: En balancegang mellem retssikkerhed og effektivitet

Nye tiltag mod lange ventetider ved domstolene: En balancegang mellem retssikkerhed og effektivitet

Indledning:

Der har i den seneste tid været stor opmærksomhed, både politisk og i medierne, på et af de største retssikkerhedsmæssige problemer i vores retssamfund - de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Debatten har igangsat en række reformer, som Folketinget nu har vedtaget, med det formål at reducere ventetiderne. Spørgsmålet er imidlertid, om vi som retssamfund kan leve med konsekvenserne af de forslag, der nu er blevet vedtaget - idet de rejser en række andre retssikkerhedsmæssige udfordringer.

Baggrund:

De danske domstole har i årevis kæmpet med et voksende antal sager og en tilsvarende stigning i sagsbehandlingstiderne. Ifølge data fra domstolene er ventetiden for alvorlige straffesager næsten fordoblet siden 2018. En ny aftale, som alle partier i Folketinget har støttet, søger at rette op på dette ved at tilføre flere midler, ansætte flere dommere og øge kapaciteten i retssalene.

Advokatrådet har udtrykt bekymring for, at disse tiltag kan ofre vigtige aspekter af retssikkerheden. Ifølge Nikolaj Linneballe, formanden for Advokatrådets procesretsudvalg, kan ændringerne begrænse almindelige borgeres rettigheder ved at fjerne basale garantier. Eksempelvis hæver aftalen grænsen for, hvad der betragtes som småsager, fra 50.000 til 100.000 kroner, hvilket potentielt vil føre til, at flere borgere må føre deres sager uden advokatbistand. Ligeledes øges grænsen for, hvornår en civil sag kan ankes til Landsretten, fra 20.000 til 50.000 kroner, hvilket reducerer antallet af sager, der kan ankes.

Justitsminister Peter Hummelgaard har anerkendt, at forslaget skaber andre udfordringer, og påpeger den svære balance mellem at sikre hurtigere sagsafgørelser og at opretholde et godt retssikkerhedsmæssigt niveau. Regeringens mål er at styrke retssikkerheden gennem mere effektive afgørelser, selvom dette indebærer nogle kompromiser.

Finansiering:

Den nye aftale indebærer en betydelig finansiel indsats med 2,3 milliarder kroner ekstra til domstolene over fire år.