Samtykkeloven: To år efter

Det er nu mere end to år siden, at man i Danmark officielt vedtog samtykkeloven, hvilket har haft en markant betydning for håndteringen af voldtægtssager ved de danske domstole. Loven, som trådte i kraft den 1. januar 2021, indebærer, at man kan straffes for voldtægt, hvis man har haft samleje med en person, der ikke har givet sit samtykke til det. Men hvordan er denne lov blevet modtaget, og hvilken indflydelse har den haft?

Hvordan var det tidligere?

Før samtykkeloven blev vedtaget, kunne man i Danmark kun straffes for voldtægt, hvis der blev brugt vold eller trusler om vold, eller hvis en person befandt sig i en situation, hvor vedkommende var ude af stand til at modsætte sig. Denne tilgang var udfordrende, idet mange voldtægter sker uden disse komponenter. Ved at skifte til en samtykkebaseret lov om voldtægt, er Danmark kommet på linje med flere andre europæiske lande, der allerede har indført lignende love.

Hvad med retssikkerheden?

Samtykkeloven er dog ikke blevet vedtaget uden kontroverser. Kritikere har især haft fokus på, hvordan denne lov kan påvirke retssikkerheden for den anklagede, og der har været bekymringer for, om "samtykke" er klart nok defineret i lovgivningen.

Men ifølge Rigsadvokaten har loven fungeret fuldstændig efter hensigten. Vicestatsadvokat Jessika Auken udtalte til DR Nyheder, at domstolene har taget samtykkebegrebet til sig, og bruger det til bedømmelsen af sager. Dette viser, at lovene er blevet anvendt som forventet.

Kritikpunkterne om en potentielt omvendt bevisbyrde, hvor den tiltalte skal bevise sin uskyld i stedet for at anklagemyndigheden skal bevise skyld, afviser Rigsadvokaten også. Ifølge Jessika Auken har de set domfældelser i sager, hvor ofret har forholdt sig passivt under det seksuelle overgreb, men de har også set sager, hvor retten har frifundet den tiltalte, fordi vedkommende ikke havde indset, at der ikke var samtykke.

Hvad er samtykke?

Yderligere er bekymringerne om, at "samtykke" er uklart defineret, blevet afvist. Der er ifølge Rigsadvokaten ikke noget i deres gennemgang af sager, der antyder, at samtykkebegrebet har været svært at forstå.

Samtykkeloven har allerede medført en stigning i antallet af personer, der dømmes for voldtægt. I 2022 blev 143 personer dømt for voldtægt, i modsætning til 119 personer i 2021, og 117 og 104 personer henholdsvis i 2020 og 2019.

Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, betegnede allerede samtykkeloven som en succes efter dens første leveår. Hun ser de stigende anmeldelser og sigtelser som interessante indikatorer for, hvordan loven påvirker både ofrenes, politiets og anklagemyndighedens perspektiver på, hvad der kan betragtes som strafferetslig voldtægt.

To år med samtykkeloven viser således en klar indflydelse på dansk retspraksis. Selvom der stadig er debat omkring lovens præcise indvirkning og virkning, viser det overordnede billede en effektiv håndtering og brug af samtykkeloven i retssystemet. Denne udvikling forventes at fortsætte, da flere og flere bliver bekendt med betydningen og konsekvenserne af loven.