Hvad er forskellen mellem en dom og en kendelse?

Juridiske termer kan være forvirrende, især når flere forskellige termer tilsyneladende refererer til det samme – som f.eks. begreberne "dom" og "kendelse", der begge er afgørelser truffet af retten, men som på afgørende vis er forskellige. Er du iblandt de mange, som tror, at en dom og en kendelse er det samme? Eller er du ikke helt klar over, hvad forskellen er? Så læs med her! I denne artikel vil vi nemlig udforske begrebernes betydning, og hvad der adskiller dem.

Hvad er en dom?

En dom er rettens endelige afgørelse af en retssag. Når man refererer til en dom, taler man om rettens endegyldige beslutning, der er truffet efter en grundig overvejelse af beviserne og argumenterne præsenteret af begge parter. En dom er med andre ord slutningen på en retssag, og det centrale er, at den afgør sagens hovedspørgsmål.

Hvad er en kendelse?

En kendelse er også en afgørelse truffet af retten, men den afgør typisk ikke sagens hovedspørgsmål. Kendelser kan omhandle mange forskellige emner inden for retsprocessen, herunder f.eks., men ikke begrænset til; beslutninger om bevisførelse, om en sag skal fortsætte eller afvises eller spørgsmål om sagsbehandlingen.

Hvad karakteriserer hhv. en dom og en kendelse?

Dom

Endelig afgørelse: En dom er en endelig afgørelse truffet af retten om det centrale spørgsmål i en sag. Retsvirkning: Når en dom er afsagt, har den retsvirkning. Det betyder, at den har bindende kraft, og kan håndhæves. Hvis den tabende part ikke efterlever dommen, kan den vindende part søge hjælp fra fogeden til at få dommen fuldbyrdet. Ankemuligheder: Afhængigt af sagens art, og hvilken domstol der har afsagt dommen, kan en dom normalt ankes til en højere retsinstans én gang. Det er fordi, vi i Danmark har et såkaldt to-instans-princip, der sikrer borgerne ret til at få deres sag vurderet ved to forskellige domstole (typisk by- og landsret). I særlige tilfælde kan sagen også blive prøvet i Højesteret (tredje instans), men det kræver, at sagen er principiel og af samfundsmæssig betydning, førend man kan få tilladelse hertil fra Procesbevillingsnævnet.

Kendelse

Processuel afgørelse: Kendelser træffes normalt undervejs i en retssag, og angår processuelle spørgsmål i sagen.

Midlertidig beslutning: Hvor en dom er rettens endelige afgørelse, kan en kendelse være en midlertidig beslutning, der gælder, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen. Begrænsede ankemuligheder: Ikke alle kendelser kan ankes, eller ”kæres” som det hedder.

Hvad er forskellen på en dom og en kendelse?

Selvom både domme og kendelser er afgørelser truffet af retten, er der væsentlige forskelle:

Afgørelsens karakter: En dom er endelig, og afgør sagens hovedspørgsmål, mens en kendelse kan være midlertidig, og kun sjældent besvarer sagens hovedspørgsmål.

Retsvirkning: Domme har bindende retsvirkning, mens kendelser ofte ikke har den samme bindende kraft.

Ankemuligheder: Generelt er der for domme bedre ankemuligheder, end der er for kendelser.

Hvor i loven er reglerne om hhv. domme og kendelser behandlet?

I Danmark finder man primært reglerne om domme og kendelser i Retsplejeloven. Her er procedurerne, kravene og vilkårene for afsigelse af domme og kendelser detaljeret beskrevet.

Konklusion

Forståelsen af forskellen mellem domme og kendelser er central for at forstå, hvordan retssystemet fungerer. Mens begge er afgørelser truffet af retten, har de hver især unikke egenskaber og formål i retsprocessen. Det er vigtigt at kunne skelne mellem de to for at forstå de juridiske processer og rettigheder, der følger med hver beslutning.