Skattekontrolloven

Skattekontrolloven § 77

Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 8 – Administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt · Revisorpålæg

§ 77.

Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk. 2, et årsregnskab, der opfylder kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, bortfalder told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 75, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning forlænge fristen for indgivelse af årsregnskabet, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 3.

Finder told- og skatteforvaltningen, at det årsregnskab, som den skattepligtige indgiver efter stk. 1, ikke opfylder kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, meddeles dette den skattepligtige ved en afgørelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 77.