Skattekontrolloven

Skattekontrolloven § 73

Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 8 – Administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt · Skattetillæg

§ 73.

Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § ‍36, pålægger forvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides.

Skattetillægget kan dog højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.

Stk. 3.

For fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage den skattepligtige for skattetillægget efter stk. 1-3 helt eller delvis.

Ændret pr. 1. juni 2024 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 482 af 22/05/2024 (9, nr. 1)

I § 73, stk. 2, ændres »topskatten« til: »mellemskatten«.

Ændret pr. 15. januar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 16 af 14/01/2025 (2, nr. 2)

I § 73, stk. 2, ændres »100 kr.« til: »200 kr.«, og »2.500 kr.« ændres til: »5.000 kr.«

Ændret pr. 15. januar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 16 af 14/01/2025 (2, nr. 3)

I § 73, stk. 3, ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«

Ændret pr. 15. januar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 16 af 14/01/2025 (2, nr. 1)

I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »200 kr.« til: »400 kr.«, og i 2. pkt. ændres »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«

Ændret pr. 5. februar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 96 af 04/02/2025 (5, nr. 1)

I § 73, stk. 2, ændres »mellemskatten« til: »topskatten«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 73.