Skattekontrolloven § 55
Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024.
Kapitel 5 – Kontrolbeføjelser over for den skattepligtige · Kontrolbeføjelser over for skattepligtige fysiske personer
§ 55.
Skattepligtige fysiske personer skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb og om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.
Pligten til at meddele oplysninger efter stk. 1 påhviler også en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret, jf. kildeskattelovens § 4.
Er oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt inden den frist, der er fastsat i anmodningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse efter § 74.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 55.