Skattekontrolloven

Skattekontrolloven § 26

Gældende tekst efter LBK nr 12 af 08/01/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 3 – Særlige oplysningspligter for erhvervsdrivende · Ejer- og medlemsfortegnelse i selskaber m.v.

§ 26.

Har et selskab omfattet af § 24, stk. 1 eller 2, registreret oplysningerne i Det Offentlige Ejerregister, jf. selskabslovens § 58 sammenholdt med § 15 f i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal selskabet ikke føre en fortegnelse over ejerne og medlemmerne.

Selskabet skal dog føre en fortegnelse over ejere og medlemmer, som besidder under 5 pct. af selskabskapitalen og råder over mindre end 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.

Stk. 2.

Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal samtidig med indgivelsen af oplysningsskemaet give oplysninger som nævnt i § 25 om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen og har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 12 af 08/01/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 26.