Personskatteloven § 8 c
Gældende tekst efter LBK nr 1284 af 14/06/2021, med senere ændringer markeret.
Beregning af indkomstskat
§ 8 c.
For personer, der omfattes af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-25, eller § 2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst.
Tilsvarende gælder for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.
I tilfælde, hvor der i medfør af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.
I § 8 c, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1284 af 14/06/2021 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 8 c.