Personskatteloven § 20
Gældende tekst efter LBK nr 1284 af 14/06/2021.
Regulering
§ 20.
Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringstallet beregnes med én decimal.
Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100.
De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009-2013.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1284 af 14/06/2021 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 20.