Personskatteloven

Personskatteloven § 3

Gældende tekst efter LBK nr 1284 af 14/06/2021.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 3.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst fra­dra‍ges

  1. 1)

    udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

  2. 2)

    udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

  3. 3)

    bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,

  4. 4)

    forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

  5. 5)

    nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

  6. 6)

    arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,

  7. 7)

    henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,

  8. 8)

    udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

  9. 9)

    tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,

  10. 10)

    skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og

  11. 11)

    indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1284 af 14/06/2021 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 3.