Personskatteloven § 25 b
Gældende tekst efter LBK nr 1284 af 14/06/2021.
Ikrafttræden mv.
§ 25 b.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1284 af 14/06/2021 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Personskatteloven § 25 b
Senere ændringer
ÆndringL 122 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 1390 af 20/12/2004 · 20. december 2004
Det foreslås at ophæve personskattelovens § 25 b. Bestemmelsen vedrører beregningen af bundskat for indkomståret 2000 for gifte personer, og er ikke længere aktuel.
ÆndringL 85 (1999-00) · bemærkning til § 13, nr. 4LOV nr 958 af 20/12/1999 · 20. december 1999
Beregningsgrundlaget for bundskat ændres gradvis frem til år 2002. I 2000 indgår kun halvdelen af negativ kapitalindkomst og i 2001 udgår negativ kapitalindkomst helt af beregningsgrundlaget. Fra og med 2002 udgår ligningsmæssige fradrag ligeledes af beregningsgrundlaget.
Efter gældende regler er der ikke mulighed for at fremføre eller overføre et negativt beregningsgrundlag for bundskat. Det gælder både for enlige og ægtefæller.
Det indebærer, at det kan have betydning for ægtefællernes samlede skat i 2000, hvordan kapitalindkomsten er fordelt mellem dem, hvis den ene ægtefælle har et negativt bundskattegrundlag, mens den anden ægtefælle har et positivt bundskattegrundlag.
Beregningsgrundlag for bundskat i 2000
Eksempel A Eksempel B
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Personlig indkomst 30.000 kr. 300.000 kr. 30.000 kr. 300.000 kr. Kapitalindkomst - 80.000 - 80.000 0 -160.000 Ligningsmæssige fradrag - 10.000 - 20.000 - 10.000 - 20.000 Skattepligtig indkomst - 60.000 200.000 20.000 120.000 Beregningsgrundlag for bundskat i 2000 - 20.000 kr. 240.000 kr. 20.000 kr. 200.000 kr. Som det fremgår af ovenstående eksempler bliver ægtefællernes beregningsgrundlag for bundskat i 2000 højere i eksempel A end i eksempel B. Det skyldes, at halvdelen af ægtefællernes samlede negative kapitalindkomst medregnes hos ægtefælle 1, som derved får et negativt beregningsgrundlag for bundskat. Det negative bundskattegrundlag kan ikke overføres til modregning i ægtefælle 2 s positive beregningsgrundlag for bundskat. Medregnes hele den negative kapitalindkomst i stedet hos ægtefælle 2, nedbringer den negative kapitalindkomst ægtefælle 2 s beregningsgrundlag i størst muligt omfang, jf. eksempel B.
Dette er ikke i overensstemmelse med princippet om, at der skal være neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst.
Det er kun i 2000, at det kan have betydning for ægtefællernes samlede skat, hvordan kapitalindkomsten fordeles mellem dem. Det skyldes, at negativ kapitalindkomst indgår fuldt ud i beregningsgrundlaget for bundskat i 1999 og at et eventuelt negativt bundskattegrundlag vil blive overført mellem ægtefællerne efter reglerne om underskud i skattepligtig indkomst. Fra og med 2001 indgår negativ kapitalindkomst slet ikke i bundskattegrundlaget.
På den baggrund foreslås, at hvis en gift persons grundlag for beregning af bundskat for indkomståret 2000 er negativt, skal den del af beløbet, der udgør negativ kapitalindkomst, kunne modregnes i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
I forhold til ovenstående eksempel A indebærer den foreslåede regel, at ægtefællerne ligesom i eksempel B får et samlet beregningsgrundlag for bundskat på 220.000 kr., idet ægtefælle 1 s negative bundskattegrundlag på - 20.000 kr. modregnes i ægtefælle 2 s beregningsgrundlag på 240.000 kr. Derved bliver det uden betydning, om den negative kapitalindkomst medregnes hos ægtefælle 1 eller ægtefælle 2.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 25 b.