Kildeskatteloven

Kildeskatteloven § 65 d

Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 65 D.

I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 22 pct. af den samlede rente.

Det indeholdte beløb benævnes »renteskat«.

Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting her i landet.

Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af renter foretages, såfremt udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til rentemodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager rentemodtagerens interesser.

I så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til at indbetale og indsende oplysninger i stedet den nævnte person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

Stk. 3.

I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 22 pct. af den skattepligtige gevinst.

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

Ændret pr. 1. juli 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 750 af 20/06/2025 (4, nr. 2)

§ 65 D, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse« til: »er den befuldmægtigede medansvarlig for, at indeholdelsen foretages«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 65 d.