Kildeskatteloven § 67
Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024.
§ 67.
Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.
Har nogen, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet.
Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.
Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C.
Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.
For skattepligtige omfattet af stk. 2, som er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler for tilbagesøgning og udbetaling af det indeholdte beløb.
Der udbetales ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 67.