Kildeskatteloven § 69 b
Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024, med senere ændringer markeret.
§ 69 B.
Er der modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.
Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,2833 procentpoint pr. påbegyndt måned.
1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i situationer, der er omfattet af § 67, stk. 1, 2 eller 6.
Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren.
Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
I § 69 B, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:
Er der med urette sket tilbagebetaling efter 1. pkt., skal den skattepligtige tilbagebetale det udbetalte beløb med tillæg af renter svarende til rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, fra udbetalingsdatoen og til og med den dag, beløbet tilbagebetales, og med tillæg af eventuel rentegodtgørelse, som er udbetalt til den skattepligtige efter 2. pkt. Renter efter 4. pkt. kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I § 69 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »modtageren«: », herunder for renter efter stk. 1, 4. pkt«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 69 b.