Kildeskatteloven § 59
Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024.
§ 59.
Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem til og med den 1. juli i året efter indkomståret.
Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 0,5 procentpoint afrundet til en decimal.
Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og frem til og med betalingsdagen.
Renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 59.