Kildeskatteloven § 57
Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024.
§ 57.
Skatteministeren kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn og adresse m.v. på modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 57.