Kildeskatteloven § 50
Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024.
§ 50.
Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet.
For selvstændigt erhvervsdrivende og for personer, for hvem told- og skatteforvaltningen opgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og bidragets størrelse efter § 49 B, stk. 2, opkræves det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ved skattebillet.
Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.
Tilsvarende beregnes det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som det må forventes skal tilsvares ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.
Skatteministeren kan fastsætte regler om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 50.