Kildeskatteloven

Kildeskatteloven § 45

Gældende tekst efter LBK nr 460 af 03/05/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 45.

Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, ikke skal anses for A-indkomst.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3.

I tvivlstilfælde afgør told- og skatteforvaltningen, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 460 af 03/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 45.