Funktionærloven

Funktionærloven § 11

Gældende tekst efter LBK nr 1002 af 24/08/2017, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 11.

De i § 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af direktøren for statsforvaltningen.

Stk. 2.

Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt vedlagt en kort sagsfremstilling.

Ændret pr. 1. april 2019 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1711 af 27/12/2018 (27, nr. 1)

I § 11, stk. 1, ændres », i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af direktøren for statsforvaltningen« til: »af Arbejdsretten«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1002 af 24/08/2017 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Funktionærloven § 11

Senere ændringer

Kommende ændringL 91 (2018-19) · bemærkning til § 27, nr. 1LOV nr 1711 af 27/12/2018

Det fremgår af § 11, stk. 1, i funktionærloven, at mæglingsmænd efter funktionærlovens § 10 beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen uden for København og Frederiksberg.

Det foreslås, at § 11, stk. 1, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at beskikkelse foretages af Arbejdsretten.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Arbejdsretten varetager opgaven med beskikkelse af mæglingsmænd efter funktionærloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.

ÆndringL 157 (2012-13) · bemærkning til § 5, nr. 1LOV nr 647 af 12/06/2013 · 12. juni 2013

Efter funktionærlovens § 10 kan lønmodtageren gennem sin organisation kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og ansættelsesvilkår. Kan enighed ikke opnås, kan enhver af parterne anmode om, at forhandlingerne videreføres under medvirken af en mæglingsmand. Mæglingsmanden udpeges i København og Frederiksberg kommuner af Arbejdsretten og i resten af landet af statsforvaltningen i den region, hvor virksomheden er beliggende, jf. lovens § 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i de gældende bestemmelser i funktionærloven forudsætter, at der er flere statsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 11.