Funktionærloven § 3
Gældende tekst efter LBK nr 1002 af 24/08/2017.
§ 3.
Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb.
Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse.
Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler.
Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse.
Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.
Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1002 af 24/08/2017 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Funktionærloven § 3
Senere ændringer
ÆndringL 40 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 1414 af 22/12/2004 · 22. december 2004
Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 203 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 371 af 28/05/2003 · 28. maj 2003
Ændringerne i funktionærlovens § 3 er primært af teknisk og præciserende karakter.
§ 3 vedrører funktionærens ret til erstatning, hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage eller uberettiget bortviser funktionæren eller i øvrigt groft har misligholdt ansættelsesforholdet. Efter § 3, stk. 1, har en funktionær med højst 3 måneders opsigelsesvarsel som udgangspunkt krav på erstatning svarende til lønnen i opsigelsesvarslet. Har funktionæren mere end 3 måneders opsigelsesvarsel, fastsættes erstatningen efter de almindelige erstatningsregler, dog mindst svarende til løn i 3 måneder, jf. § 3, stk. 2.
En tidsbegrænset ansat funktionær, der er ansat for 3 måneder eller derunder, stilles som andre funktionærer med højest 3 måneders opsigelse, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt. En tidsbegrænset ansat funktionær, der er ansat for et tidsrum ud over 3 måneder, og hvor fx bortvisningen sker på et tidspunkt, hvor der er mere end 3 måneder tilbage af ansættelsen, stilles som andre funktionærer med mere end 3 måneders opsigelse, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen omfatter tilsyneladende ikke klart tidsbegrænset ansatte, der er ansat for en periode af mere end 3 måneders varighed, men som har mindre end 3 måneders ansættelse tilbage ved bortvisningen. Det antages dog i teorien, at disse ansatte må sidestilles med tidsubegrænset ansatte med højst 3 måneders opsigelse.
Bestemmelsen om tidsbegrænset ansættelse med tilhørende praksis vurderes samlet at leve op til direktivets krav.
Af regelforenklingsgrunde foreslås det, at indholdet af stk. 3, skrives ind i henholdsvis stk. 1 og 2. Med formuleringerne er det i øvrigt gjort klart i lovteksten, at en tidsbegrænset ansat, der er ansat for en periode af mere end 3 måneders varighed, men som har mindre end 3 måneders ansættelse tilbage ved bortvisningen, er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1.
ÆndringL 203 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 371 af 28/05/2003 · 28. maj 2003
Ændringerne i funktionærlovens § 3 er primært af teknisk og præciserende karakter.
§ 3 vedrører funktionærens ret til erstatning, hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage eller uberettiget bortviser funktionæren eller i øvrigt groft har misligholdt ansættelsesforholdet. Efter § 3, stk. 1, har en funktionær med højst 3 måneders opsigelsesvarsel som udgangspunkt krav på erstatning svarende til lønnen i opsigelsesvarslet. Har funktionæren mere end 3 måneders opsigelsesvarsel, fastsættes erstatningen efter de almindelige erstatningsregler, dog mindst svarende til løn i 3 måneder, jf. § 3, stk. 2.
En tidsbegrænset ansat funktionær, der er ansat for 3 måneder eller derunder, stilles som andre funktionærer med højest 3 måneders opsigelse, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt. En tidsbegrænset ansat funktionær, der er ansat for et tidsrum ud over 3 måneder, og hvor fx bortvisningen sker på et tidspunkt, hvor der er mere end 3 måneder tilbage af ansættelsen, stilles som andre funktionærer med mere end 3 måneders opsigelse, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen omfatter tilsyneladende ikke klart tidsbegrænset ansatte, der er ansat for en periode af mere end 3 måneders varighed, men som har mindre end 3 måneders ansættelse tilbage ved bortvisningen. Det antages dog i teorien, at disse ansatte må sidestilles med tidsubegrænset ansatte med højst 3 måneders opsigelse.
Bestemmelsen om tidsbegrænset ansættelse med tilhørende praksis vurderes samlet at leve op til direktivets krav.
Af regelforenklingsgrunde foreslås det, at indholdet af stk. 3, skrives ind i henholdsvis stk. 1 og 2. Med formuleringerne er det i øvrigt gjort klart i lovteksten, at en tidsbegrænset ansat, der er ansat for en periode af mere end 3 måneders varighed, men som har mindre end 3 måneders ansættelse tilbage ved bortvisningen, er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1.
ÆndringL 203 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 371 af 28/05/2003 · 28. maj 2003
Ændringerne i funktionærlovens § 3 er primært af teknisk og præciserende karakter.
§ 3 vedrører funktionærens ret til erstatning, hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage eller uberettiget bortviser funktionæren eller i øvrigt groft har misligholdt ansættelsesforholdet. Efter § 3, stk. 1, har en funktionær med højst 3 måneders opsigelsesvarsel som udgangspunkt krav på erstatning svarende til lønnen i opsigelsesvarslet. Har funktionæren mere end 3 måneders opsigelsesvarsel, fastsættes erstatningen efter de almindelige erstatningsregler, dog mindst svarende til løn i 3 måneder, jf. § 3, stk. 2.
En tidsbegrænset ansat funktionær, der er ansat for 3 måneder eller derunder, stilles som andre funktionærer med højest 3 måneders opsigelse, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt. En tidsbegrænset ansat funktionær, der er ansat for et tidsrum ud over 3 måneder, og hvor fx bortvisningen sker på et tidspunkt, hvor der er mere end 3 måneder tilbage af ansættelsen, stilles som andre funktionærer med mere end 3 måneders opsigelse, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen omfatter tilsyneladende ikke klart tidsbegrænset ansatte, der er ansat for en periode af mere end 3 måneders varighed, men som har mindre end 3 måneders ansættelse tilbage ved bortvisningen. Det antages dog i teorien, at disse ansatte må sidestilles med tidsubegrænset ansatte med højst 3 måneders opsigelse.
Bestemmelsen om tidsbegrænset ansættelse med tilhørende praksis vurderes samlet at leve op til direktivets krav.
Af regelforenklingsgrunde foreslås det, at indholdet af stk. 3, skrives ind i henholdsvis stk. 1 og 2. Med formuleringerne er det i øvrigt gjort klart i lovteksten, at en tidsbegrænset ansat, der er ansat for en periode af mere end 3 måneders varighed, men som har mindre end 3 måneders ansættelse tilbage ved bortvisningen, er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 3.