Beskæftigelsesloven § 78
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.
Kapitel 12 – Ansættelse med løntilskud · Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning
§ 78.
Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 78
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 78LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det følger af den gældende regel i § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 78, at forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.
Det foreslås dermed, at det fortsat er et krav, at en ansættelse med løntilskud har været drøftet mellem arbejdsgiver og repræsentanter for de ansatte på arbejdspladsen, inden der etableres en løntilskudsansættelse.
De nærmere regler om medinddragelse af de ansatte forud for en ansættelse med løntilskud forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81 med tilhørende bemærkninger.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 78.